27. november 2015

Artikel

For mange fejl i Arbejdstilsynets afgørelser

Det er ikke godt nok! Sådan siger Arbejdstilsynets direktør efter at Arbejdstilsynet i 2014 måtte ophæve 40 procent af de indklagede afgørelser. Af de klager, der blev sendt videre til Arbejdsmiljøklagenævnet, blev hver tredje omgjort.

Når Arbejdstilsynet rykker ud på danske virksomheder for at sikre, at arbejdsmiljøreglerne bliver overholdt, sker det alt for ofte, at Arbejdstilsynet  ikke selv har styr på reglerne. Det betyder, at Arbejdstilsynet i 2014 måtte ophæve sin afgørelse i næsten 40 procent af de 912 klager, som tilsynet behandlede. At en sag bliver ophævet, betyder, at den afgørelse, der er klaget over, bliver annulleret.

En gennemgang, som Arbejdstilsynet selv står bag, viser, at lidt under halvdelen af de ophævede sager blev ophævet på grund af mangelfulde beskrivelser i afgørelserne, et ændret fagligt skøn mv. Lidt under 30 procent af de ophævede sager, blev ophævet på grund af tekniske systemfejl og formelle fejl. Det kan f.eks. være brug af ukorrekt hjemmel, forkert adressat, eller at partshøringen har været mangelfuld. 10 procent af de ophævede sager skyldes, at der er kommet nye oplysninger i sagerne, mens resten af ophævelserne skyldes, at reglerne bag afgørelserner er blevet ændret.

"40 procent er ikke godt nok. Det skal vi arbejde på”. Sådan siger direktør i Arbejdstilsynet, Peter Vesterheden, til andelen af ophævede afgørelser i Arbejdstilsynet.

De klagesager, hvor Arbejdstilsynet fastholder sin afgørelse, bliver videresendt til Arbejdsklagenævnet. Også Arbejdsmiljøklagenævnet har konstateret, at mange af de afgørelser som Arbejdstilsynet har truffet ikke kan holde til et nærmere eftersyn. Derfor måtte Arbejdsmiljøklagenævnet omgøre 34 procent af de afgørelser fra Arbejdstilsynet, som nævnet behandlede i 2014. Omgørelsesprocenten dækker både helt og delvise omgørelse samt de sager, der er sendt tilbage til Arbejdstilsynet til fornyet behandling. Det fremgår af Arbejdsmiljøklagenævnets Årsberetning for 2014. I 2013 var omgørelsesprocenten i Arbejdsmiljøklagenævnet 36 procent.

For mange fejl i ATs afgørelser

”Rigtig mange af sagerne bliver ophævet og omgjort på forvaltningsfaglige spørgsmål – altså, hvor formalia ikke er i orden. Den arbejdsmiljøfaglige afgørelse kan egentlig være god nok, men når vi ser på sagen igen opdager vi måske en procedurefejl og må trække afgørelsen tilbage. Det betyder ikke, at afgørelsen i sig selv var forkert. Kun 7 procent af Arbejdsmiljøklagenævnets omgørelser skyldtes, at Arbejdstilsynets faglige vurdering blev underkendt.Derfor er det ikke godt nok, at vi ikke har styr på formalia. Arbejdsmiljøforholdene skal være i fokus, og det må ikke ødelægges af, at vi ikke har haft nok opmærksomhed på det formelle", understreger Peter Vesterheden, der fortæller at Arbejdstilsynet i efteråret 2014 begyndte en længere proces med blandt andet uddannelsesaktivitet for de ansatte for at forbedre statistikken.

Formelle krav skal sikre rigtige afgørelser

Professor Søren Højgaard Mørup fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet undrer sig over, at man øjensynligt ikke har styr på de helt grundlæggende regler.

”Kravene til sagsbehandling er, at man undersøger og hører parterne på bestemte måder og giver en begrundelse, der lever op til lovens krav. De regler er med til at sikre, at afgørelsen også bliver indholdsmæssigt rigtig, så det er ikke særlig godt, når man ikke har styr på det formelle. Desværre er det ikke usædvanligt”, siger Søren Højgaard Mørup.

Hvor meget bedre Arbejdstilsynet skal være, vil direktør Peter Vesterheden ikke sætte konkrete mål for.

”Der skal ske et betydeligt fald, men nul fejl er ikke målet. Der skal nogle sager i Arbejdsklagenævnet, så vi hele tiden får sat grænserne for vores arbejde”, siger han.

Der bliver klaget over 3 ud af 100 afgørelser

Peter Vesterheden mener, at trods de mange fejl, som Arbejdstilsynet begår, så kan virksomhederne generelt være trygge ved de tilsyn og afgørelser, som Arbejdstilsynet står for.

”Kun tre procent af afgørelserne bliver indklaget, og vi oplever en meget stor efterlevelse af de påbud, vi giver. Det er mit indtryk, at virksomhederne føler sig trygge – og er det ikke tilfældet, så har de altid muligheden for at klage. Alle afgørelser kommer med en klagevejledning.”

Fakta: Hvem behandler klager over Arbejdstilsynet?
Klager over afgørelser fra Arbejdstilsynet skal indsendes til Arbejdstilsynet selv, der herefter revurderer sagen. Det er alene de sager, hvor Arbejdstilsynet fastholder sin afgørelse, der bliver registeret i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.