26. juni 2015

Artikel

Mænd mister tilknytning til arbejdsmarkedet

Danske mænd har på ti år tabt terræn til mænd i andre lande, når det gælder tilknytningen til arbejdsmarkedet. I 2003 havde danske mænd nemlig den fjerdehøjeste erhvervsfrekvens blandt OECD-landene. 10 år senere, i 2013, havde yderligere ti lande overhalet Danmark, når det gælder mændenes erhvervsfrekvens. Det fremgår af tal fra OECD. En del af mændene er under uddannelse. Men vi uddanner skævt i forhold til at få folk ind på arbejdsmarkedet: For mange humanister og for få faglærte, påpeger forskningschef Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fondens Forskningenhed.

10 pladser ned af listen. De danske mænd i alderen 15-64 deltager i mindre grad end tidligere på arbejdsmarkedet. Den udvikling fremgår både af arbejdskraftsundersøgelsen og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Og mens erhvervsfrekvensen for mænd er faldet i Danmark, så er den fra 2003 til 2013 steget i lande som Sverige, Østrig, Tyskland og Holland. Det viser tal fra OECD. Erhvervsfrekvensen fortæller, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er en del af arbejdsmarkedet enten som beskæftigede eller ledige.

Danmark er således gået fra blandt de 34 OECD-lande at have den fjerdehøjeste erhvervsfrekvens blandt mænd i alderen 15-64 år i 2003 til en 14. plads i 2013.

Faldet i erhvervsfrekvensen for mænd er i Danmark er på 3,2 procentpoint, mens vores nabolande har oplevet stigninger på henholdsvis 2,2 procentpoint (Sverige) og 4,4 procentpoint (Tyskland).

 

 

Seniorforsker Helle Holt fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, påpeger, at tallene spiller lige ind i den debat, der både politisk og forskningsmæssigt har været i gang længe: Hvordan vi får fastholdt folk på arbejdsmarkedet i Danmark.

”Vi er verdensmestre i at producere mennesker, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet”, siger Helle Holt og fortsætter:

”Hvordan vi fastholder folk på arbejdsmarkedet og sørger for, at de er produktive, det vil sige bliver ved med at levere, er jo baggrunden for hele komplekset af reformer, vi har set de seneste år fra dagpengereform, beskæftigelsesreform og fremdriftsreform, for vi kommer til at mangle folk på arbejdsmarkedet. Og derfor er det ikke godt, hvis vi mister arbejdskraft. Vi ved, at vi har en al for stor gruppe mennesker, der er ude af arbejdsstyrken, og at vi skal blive bedre til at fastholde både mænd og kvinder i arbejdsstyrken”.

”Vi er verdensmestre i at producere mennesker, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet”
- Helle Holt, seniorforsker, SFI

Nikolaj A. Harmon, der er adjunkt på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, peger på, at en høj erhvervsfrekvens generelt er attraktiv:

”En høj erhvervsfrekvens betyder, at der er flere til rådighed til at producere det, vi skal leve af i Danmark, herunder flere til at betale skat og finansiere det offentlige budget. Når erhvervsfrekvensen falder, er det dog vigtigt at holde sig for øje, hvorfor det sker.”

Nikolaj A. Harmon understreger, at ændringen i erhvervsfrekvensen i perioden 2003-2013 er udtryk for, at de yngste grupper af mænd (de 15-34 årige) har en lavere erhvervsfrekvens end tidligere.

 

Uddannelsesaktiviteten er stigende

Nikolaj A. Harmon vurderer, at den faldende erhvervsfrekvens for danske mænd især skyldes, at flere yngre mænd uddanner sig.

At uddannelse kan forsinke tilgangen til arbejdsmarkedet, er Helle Holt enig i. 

”En oplagt årsag til, at flere mænd uddanner sig er, at det danske arbejdsmarked har været relativt hårdt ramt siden finanskrisen. Når konjunkturudsving forringer jobmulighederne, bliver det relativt mere attraktivt at tage mere uddannelse frem for at prøve at få job. Hertil kommer reformer på arbejdsmarkedet, som tilskynder unge arbejdsløse til at begynde uddannelsesforløb. Hvis faldet i erhvervsfrekvensen skyldes, at folk, som har svært ved at finde job lige nu, vælger at tage en uddannelse i stedet, så er det ikke så bekymrende, eftersom man må forvente, at de typisk vil træde tilbage på arbejdsmarkedet efter deres uddannelsesforløb”, forklarer Nikolaj A. Harmon.

 

... men uddannelsesvalget er skævt

Men al uddannelse er ikke pr definition godt set fra et økonomisk og arbejdsmarkedsmæssigt perspektiv. Det siger Jan Rose Skaksen, der er forskningschef for Rockwool Fondens Forskningsenhed og tidligere medlem af Produktivitetskommissionen.

 ”Vi uddanner vedvarende skævt i forhold til at få folk ind på arbejdsmarkedet. Andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse er næsten konstant, men sammensætningen har ændret sig dramatisk over tid væk fra erhvervsuddannelserne og over mod de gymnasielle uddannelser. Mange tager derfor en gymnasial uddannelse, som de isoleret set ikke kan bruge til noget, og derfor tager de en erhvervsuddannelse bagefter. Økonomisk set, så spilder du nogle gode produktive år på dobbeltuddannelse, som du ikke bruger til noget”, siger Jan Rose Skaksen.

Han mener, at erhvervsuddannelserne, der historisk set har været gode, oplever en decideret udfasning på grund af den manglende søgning. 

”I flere årtier har vi konsekvent uddannet flere og flere til områder med ret høj arbejdsløshed, og vi har mange, der tager humanistisk orienterede uddannelser i forhold til mange andre lande. Samtidig kan vi frygte, at vi kommer til at mangle faglærte, hvis vi vil opretholde den produktion, vi har i dag”, lyder det fra forskningschefen.

  

Erhvervsfrekvensen for mænd har været dalende i årevis

Erhvervsfrekvensen for danske mænd har generelt været faldende ikke blot de seneste 10 år, men siden midten af 1900-tallet. Det fremgår af publikationen "60 år i tal" fra Danmarks Statistik. Det betyder, at i takt med at kvinderne er kommet ind på arbejdsmarkedet, har mændene forladt det. Forskellen mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens er også indsnævret betragteligt over de senere årtier, jf. figur nedenfor. I det lange perspektiv kan den faldende erhvervsfrekvens ikke alene forklares med stigende uddannelse.

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.