3. juli 2015

Analyse

Kommunerne ser meget forskelligt på ikke-vestlige indvandreres jobparathed

Fire ud af fem ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp er ikke klar til at komme ud på arbejdsmarkedet, siger kommunerne. Og mens det i nogle kommuner er over halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere, der er vurderet klar, er det i andre kommuner under fem procent. Ca. 8.000 flere ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere ville kunne gå ind i arbejdsstyrken, hvis alle kommuner vurderede efter samme målestok som de kommuner, der ser mest optimistisk på de ikke-vestlige indvandreres jobparathed.

I Brøndby vurderer sagsbehandlerne i jobcenteret, at det er under hver femte af kommunens ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, der er parat til at komme i job. I nabokommunen Albertslund, som har samme rammevilkår som Brøndby, er det hver anden ikke-vestlig indvandrer på kontanthjælp, der er jobparat. 

Der er i det hele taget stor forskel på, hvor jobparate kommunerne mener, at de i alt ca. 38.000 ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere i Danmark er. Selv hvis man tager højde for, at kommunerne har forskellige rammevilkår.

Rammevilkår vil sige, at kommunerne kan have en forskelllig befolkningssammensætning, der kan gøre det relativt lettere eller sværere for kommunen at hjælpe borgerne i job. 

Et andet eksempel er Frederiksberg og Fredensborg, der har ens rammevilkår, men alligevel ser de meget forskelligt på deres ikke-vestlige kontanthjælpsmodtageres chancer på arbejdsmarkedet. I Frederiksberg er hver tredje jobparat, mens det er hver tiende i Fredensborg.

 

I alt er der godt 6.000 ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, der er vurderet jobparate, hvilket kun svarer til knap 16 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp.

Er man ikke erklæret jobparat behøver man ikke søge job og skal typisk først gennem f.eks. uddannelse, kurser, sprogundervisning eller behandling for sundhedsmæssige problemer, før man bliver vurderet klar til arbejdsmarkedet.

Kommunernes forskellige vurdering af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal ses i sammenhæng med antallet af personer på andre overførsler, herunder førtidspension. Kommuner med en højere andel af jobparate kontanthjælpsmodtagere kan have en tilsvarende højere andel af førtidspensionister, idet ikke-arbejdsmarkedsparate i højere kan være  blevet placeret på førtidspension. Den sammenhæng bliver ikke belyst nærmere i denne analyse.

 

Stort potentiale ved ensartet praksis

Hvis alle kommunerne med samme grundvilkår vurderede deres ikke-vestlige indvandrere på samme måde, som den kommune i gruppen, der ser mest optimistisk på jobparatheden, ville der samlet set være 8.000 flere jobparate ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere. Dvs., at 8.000 flere ikke-vestlige indvandrere ville være en del af arbejdsstyrken og dermed være tættere på arbejdsmarkedet og til rådighed for virksomheder.  

Generelt er ikke-vestlige indvandrere overrepræsenteret på offentlig forsørgelse. I 2014 udgjorde ikke-vestlige indvandrere ca. 35 pct. af alle på kontanthjælp. Til sammenligning udgør ikke-vestlige indvandrere ca. 7,4 pct. af befolkningen mellem 18 og 64 år i starten af 2015.

 

Få nytilkomne flygtninge er jobparate

Selv blandt de godt 13.200 nytilkomne flygtninge under integrationsprogrammet er der stor forskel på, hvordan kommunerne vurderer deres jobparathed. Langt de fleste kommuner - nærmere bestemt 63 - har vurderet, at ingen af deres nytilkomne borgere i marts 2015 er jobparate. Kun 9 kommuner vurderer, at mere end 10 pct. af deres nytilkomne flygtninge er klar til job.

Generelt vurderer kommunerne, at 2,5 pct. af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet er jobparate. Det svarer til 329 fuldtidspersoner.  

Fakta om reglerne for kommunernes visitation af kontanthjælpsmodtagere
Kommunerne skal vurdere alle kontanthjælpsmodtagere. Overordnet kan en kontanthjælpsmodtager blive vurderet jobparat eller aktivitetsparat.
• En borger, der er vurderet jobparat skal være aktivt arbejdssøgende.
• Personer, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode, er aktivitetsparate. Aktivitetsparate personer har typisk komplekse problemer og skal derfor have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal senest tre uger fra den første henvendelse til kommunen om hjælp indlægge oplysninger i Jobnet og skal løbende ajourføre oplysningerne.
Kommunernes forskellige vurdering af jobparate og ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere skal ses i sammenhæng med antallet af personer på andre overførsler, herunder førtidspension. Kommuner med en højere andel af jobparate kontanthjælpsmodtagere kan f.eks. have en tilsvarende højere andel af førtidspensionister.
Fakta om rammevilkår
At kommuner eller jobcentre har samme rammevilkår og derfor indgår i en sammenlignelig klynge af kommuner betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles. Konsekvensen af disse fællestræk er, at borgerne i kommunerne inden for klyngen må forventes at modtage overførselsindkomst i nogenlunde det samme antal dage i løbet af ét år. Man må med andre ord forvente, at disse kommuner/jobcentre klarer sig nogenlunde lige godt.
Statistiske analyser viser, at flere forhold hos borgerne har betydning for, hvor mange dage de i gennemsnit kan forvente at modtage overførselsindkomst i løbet af et år. F.eks. vil en høj andel af enlige forsørgere i en kommune øge det forventede antal overførselsdage pr. borger. Tilsvarende betyder en høj andel indvandrere, lavt uddannede og lejere, at det forventede antal overførselsdage pr. borger er højt. Alt andet lige må det derfor forventes, at borgere i Brøndby og Ishøj Kommune har flere overførselsdage pr. år end borgere i Furesø og Gentofte Kommune. Derfor vil det ikke være retvisende for indsatsen at sammenligne indsatsen i f.eks. Brøndby med Gentofte Kommune.
Fakta om forsørgelse under integrationsprogrammet
Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, der tilbydes et integrationsprogram, kan være berettiget til at modtage kontanthjælp. Det vil typisk være sådan, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge får kontanthjælp, mens familiesammenførte til andre end flygtninge vil være selvforsørgede eller ægtefælleforsørgede, jf. Carsten Koch-udvalgets delrapport om nyankomne flygtninge fra januar 2015.
For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage kontanthjælp, omfatter integrationsprogrammet danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud. Programmet skal bestå af i gennemsnit 37 timer/uge.
For andre flygtninge og familiesammenførte udlændinge omfatter integrationsprogrammet danskuddannelse samt beskæftigelsesrettede tilbud, hvis de pågældende er berettiget hertil og ønsker at modtage sådanne.
Integrationsprogrammet har en varighed på højest tre år. Danskuddannelse kan dog have en varighed på op til fem år, jf. integrationsloven.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.