7. maj 2015

Artikel

Danskere får op til fire år mere på folkepension end det var meningen

Tilbagetrækningsreformens mål om, at danskerne skulle have 14,5 år år på folkepension, bliver ikke nået før tidligst efter 2075. Reguleringen af folkepensionsalderen kan nemlig slet ikke følge med levealderen, så danskerne kan regne med i gennemsnit knap 17 år på folkepension. Ekspert mener, at forsinkelsen skævvrider folkepensionstiden mellem generationerne til fordel for de ældre nulevende generationer

Da politikerne gennemførte Velfærdsaftalen i 2006 og Tilbagetrækningsaftalen i 2011, der gradvist ville hæve folkepensionsalderen i takt med levealderen, var det en erklæret målsætning, at danskerne i gennemsnit skulle kunne regne med 14,5 år på folkepension. Aftalerne skulle være med til at sikre, at dansk økonomi hang sammen i fremtiden.

Men da den danske levealder er markant stigende, vil det ikke ske. I al fald ikke før efter 2075. Indtil da vil danskerne i gennemsnit kunne regne med knap 17 år i gennemsnit på folkepension. Reguleringsmekanismen, der skulle tilpasse folkepensionsalder med stigende levealder, kan simpelthen ikke følge med.

 

Bo Sandemann Rasmussen, professor på Aarhus Universitet mener, at man tilgodeser nogle generationer på bekostning af andre.

"Folkepensionstiden skævvrides mellem generationerne til fordel for de ældre nulevende  generationer, mens de fremtidige folkepensionister får dårligere forhold. Den gennemsnitlige tid på folkepension vil derfor klart overstige de 14,5 år, som nærmest bliver et garanteret minimum, med mindre levetiden pludselig begynder at falde markant," siger han.

Han mener, at vi på meget langt sigt nok vil ramme de 14,5 års folkepensionsperiode, men inden da vil alle generationer få en noget længere forventet tid på folkepension.

 

Nutidens pensionister får længst tid på folkepension 

Især dem, der de næste 15-20 år går på folkepension, vil i gennemsnit få betydelig længere tid på folkepension end både tidligere og fremtidige generationer.

Den forventede tid  på folkepension er i dag lidt over 18 år, regnet ud fra en 60-årigs gennemsnitlige restlevetid. For blot 15 år siden var den forventede tid på folkepension fem år kortere.Og vi skal helt frem til 2055 før den gennemsnitlige folkepensionstid kommer under 16 år.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen belaster udviklingen de offentlige kasser.

"Når man får flere år på folkepension vil man forventeligt også arbejde i færre år, og det betyder lavere skatteindtægter for stat og kommune. Samtidigt vil udgifterne til selve folkepensionen stige, når folkepensionsalderen er langsom til at tilpasse sig stigningen i levetiden," siger han.

Stigningen i folkepensionsalderen sker efter en konkret regel, kaldet indekseringsmekanismen. Reglen indebærer, at folkepensionsalderen er enten uændret eller reguleres med et halvt eller et helt år af gangen. Første gang folkpensionsalderen reguleres bliver i 2030 og derefter hver 5. år.

 

Radikales forslag løser ikke problemet

Bo Sandemann Rasmussen gør opmærksom på, at en fremrykning af det tidspunkt, hvor pensionsalderen skal sættes ned, som Det Radikale Venstre har foreslået for nyligt, ikke løser problemet idet reguleringsmekanismen ikke virker stærkt nok.

"Det vil mindske problemet, men en fremrykning betyder ikke, at vi når ned på en folkepensionstid på 14,5 år. Dertil foregår reguleringen af folkpensionsalderen for svagt i forhold til den øgede middellevetid," siger han.  

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.