25. maj 2015

Artikel

Privat jobvækst er båret af udlændinge

Beskæftigelsen i den offentlige sektor er faldet med 12.000 personer, siden regeringen trådte til i slutningen af 2011. I samme periode er beskæftigelsen i den private sektor vokset med lidt over 41.000 personer. Den private jobvækst er hovedsageligt gået til udenlandsk arbejdskraft.

Hvert år skabes og nedlægges mange tusinde stillinger på det danske arbejdsmarked. Og alene i løbet af et år er der omkring 800.000 jobåbninger. Når regnskabet gøres op for perioden 4. kvartal 2011 til 4. kvartal 2014, er der samlet set kommet godt 41.000 flere lønmodtagere i den private sektor og godt 12.000 færre i den offentlige sektor.

Af de godt 41.000 flere beskæftigede lønmodtagere i den private sektor er de knap 32.000 udlændinge. 

Omregner man de godt 41.000 beskæftigede i den private sektor til fuldtidsjob, svarer det til  20.700 fuldtidsbeskæftigede og heraf er ca. 20.000 udlændinge.

Professor Bo Sandemann Rasmussen fra Århus Universitet er overrasket over tallene.

"I realiteten er nettotilvæksten i beskæftigelsen i Danmark - målt i fuldtidspersoner - gået til udlændinge. Jeg er lidt overrasket over, at tallene er så markante, selv om det vel passer meget godt med det billede, der har dannet sig de senere år, af, at udenlandsk arbejdskraft er markant til stede i brancher som f.eks. gartneri, landbrug og service," siger han.

 

 

Offentlige overførsler er problemet

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, mener, at overførselsindkomsterne er en afgørende årsag til, at den danske, private jobvækst hovedsageligt er gået til udenlandsk arbejdskraft.

"Danske ledige har også haft mulighed for at tage disse job, men det har mange fravalgt, fordi dagpenge- og kontanthjælpsydelserne er så høje. Den økonomiske gevinst ved at overgå til job er simpelthen så lille, at det ikke altid kan betale sig. I hvert fald på lavtlønsområdet, som jo typisk er der, hvor den udenlandske arbejdskraft bliver ansat. Dertil kommer, at danske arbejdsgivere har fået en vis præference for udenlandsk arbejdskraft. F.eks. er en polak her jo stort set kun for at tjene penge, og han eller hun er derfor meget motiveret. Jeg tror ikke, at de har ordet øv-dag på polsk," siger han.

Han mener, at udenlandsk arbejdskraft bidrager til dansk vækst.

"Hvis vi forestiller os, at der var lukkede grænser, og man derfor ikke kunne ansætte disse udlændinge, så var der i høj grad sket det, at virksomhederne måtte takke nej til ordrer, og ville begynde at overveje, hvor i udlandet de kunne flytte jobbene hen. Så løsningen er ikke at lukke grænserne, men at give bedre incitamenter til danske dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, så de tager flere af jobbene," siger han.

 

Udenlandsk arbejdskraft er eftertragtet

Søren Kaj Andersen, lektor og leder af FAOS på Københavns Universitet, gør opmærksom på, at væksten i udenlandsk arbejdskraft ikke kun er noget, der hører de seneste tre år til.

"Vi har set en jævn stigning siden 2005 og frem. Ganske vist med et knæk nedad i forbindelse med finanskrisen, men udviklingen rettede sig ret hurtigt igen. Når virksomhederne bruger den udenlandske arbejdskraft, så skyldes det ifølge dem selv, at det er god arbejdskraft. Det er tydeligt, at en stor del af den udenlandske arbejdskraft er personer fra bl.a. Øst- og Centraleuropa, der tager job, der højst kræver beskedne faglige kompetencer. Arbejdsgivernes erfaring er, at de er fleksible, pålidelige og uden ret meget fravær. Og så tyder tallene på, at noget af den udenlandske arbejdskraft – afhængigt af branchen og uddannelsen - er lidt billigere end den danske, uden dog at få mindre end mindstesatsen i overenskomsten," siger han.

Han mener også, at når den ufaglærte udenlandske arbejdskraft er koncentreret om områder, hvor lønnen er relativ lav, som f.eks. landbrug og rengøring, så spiller det også ind, at gevinsten for ledige danskere ved at tage sådanne job ikke er stor sammenlignet med, hvad de kan få på offentlig forsørgelse.

"Vi kender til en del eksempler, hvor arbejdsgiverne har svært ved at tiltrække danske ansøgere i de brancher, hvor lønnen er lav og hvor udlændingene til gengæld er stærkt repræsenteret. Det er et paradoks, at vi har danske ledige og samtidig udenlandsk arbejdskraft på nogle områder," siger han.

Bo Sandemann Rasmussen mener ikke, at det er klart, hvorfor danske lønmodtagere har haft så svært ved at få del i jobvæksten.

"Dels kan det skyldes, at jobvæksten er sket inden for fag eller brancher, hvor de udenlandske lønmodtagere står stærkere end de danske. Dels kan det skyldes, at arbejdsgiverne foretrækker den udenlandske arbejdskraft. Dels at danske ledige ikke er tilstrækkeligt ivrige i deres søgen efter job i de brancher, hvor udenlandsk arbejdskraft typisk søger hen. Men det er svært at sige præcist uden at vide mere detaljeret, hvor jobvæksten er sket, og om hvor mange danske ledige, der har haft mulighed for at søge disse job,” siger han.

 

Færre ledige og færre danskere

Med til billedet hører, at der i perioden er blevet færre etniske danskere på offentlig forsørgelse. I perioden fra 3. kvartal 2011 til 3. kvartal 2014, er der blevet godt 18.000 færre etniske danskere på offentlig forsørgelse. Det skyldes især et fald i antal førtidspensionister, efterlønnere og ledige. Til gengæld er antallet af personer med dansk oprindelse, der modtager SU, steget med godt 40.000. Tilvæksten i udenlandsk arbejdskraft skal også ses i lyset af, at der i perioden - på grund af den demografiske udvikling - er blevet 32.000 færre danske statsborgere i den erhvervsaktive alder.

 

Udviklingen i antal offentligt forsørgede etniske danskere 

   
Opgjort på ydelsestype, fuldtid, fra 2011K3 til 2014K3    
 
SU-modtagere         41.719
Ledige m.v.      -22.457
Førtidspension      -18.124
Efterløn      -24.477
Andre ydelsesmodtagere        12.705
Sygedagpenge      -7.418
I alt      -18.054
   
     
Anm.: Ledige m.v. inkluderer nettoledige, feriedagpenge, vejledning og opkvalificering, støttet beskæftigelse, barselsdagpenge
   
Kilde: Danmarks Statistik

 

   
Sådan har vi gjort
Analysen bygger på Danmarks Statistiks opgørelse af ”beskæftigelsen for lønmodtagere” (BFL) samt STAR’s opgørelse af ”udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark” (eksklusiv udlændinge i RUT-registret). I begge kilder opgøres lønmodtagerne i både fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere samt antal lønmodtagere. Analysen dækker perioden 4. kvartal 2011 – 4. kvartal 2014, og tallene er ikke sæsonkorrigerede.

Fordelingen af udenlandske lønmodtagere på sektorer er fundet ved at koble registerdata fra de to kilder. Registerdataene går kun frem til 1. kvartal 2014. Andelen af udenlandske lønmodtagere ansat i den private sektor er baseret på et gennemsnit over perioden 2. kvartal 2013 til 1. kvartal 2014. Blandt udenlandske fuldtidslønmodtagere er 79 pct. ansat i den private sektor, mens andelen for udenlandske lønmodtagere målt i hoveder er 90 pct. Det antages, at stigningen i udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark også i 2. kvartal 2014 til 4. kvartal 2014 fordeler sig på samme vis i privat og offentlig sektor.

Den private sektor omfatter private virksomheder, private non-profit organisationer samt gruppen uoplyst. Offentlig sektor er de resterende delsektorer (stat, regioner, kommuner, sociale fonde og kasser samt offentlige virksomheder).
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.