9. marts 2015

Artikel

Hver 6. virksomhed har for nylig ansat udenlandsk arbejdskraft

Næsten hver sjette virksomhed, der indenfor de seneste 6 måneder har ansat nye medarbejdere, har besat en stilling med udenlandsk arbejdskraft. Knap halvdelen af dem har gjort det, fordi de ikke kunne finde kvalificeret dansk arbejdskraft. Overførselssystemet bevirker, at danskerne mangler tilskyndelse til at tage jobs i specifikke brancher, påpeger eksperter.

Rengøringsassistent, forsker, tjener og stuepige. Det er nogle af de stillinger, som besættes af de godt 136.000 udenlandske arbejdstagere, der befinder sig i Danmark.

Og den udenlandske arbejdskraft er eneste udvej for nogle virksomheder. De seneste 6 måneder har næsten hver sjette af de virksomheder, der har ansat nye medarbejdere, besat en stilling med udenlandsk arbejdskraft, og knap halvdelen – dvs. 7 pct. af virksomhederne – har gjort det, fordi de ikke kunne finde dansk arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer.

8 procent af virksomhederne har ladet stillinger gå til udlændinge, fordi de specifikt var interesserede i udenlandsk arbejdskraft.

Det viser en analyse, Rambøll har foretaget for Agenda.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlig-liberale tænketank CEPOS finder det efter eget udsagn "helt skævt", at arbedsgiverne i så stort omfang benytter udenlandsk arbejdskraft, når vi ifølge CEPOS samtidigt har 700.000 danskere på overførselsindkomst.

"For en del danskere på kontanthjælp eller dagpenge er det ikke attraktivt at tage et lavtlønsjob. For den økonomiske gevinst er meget lille, når man går fra dagpenge til et lavtlønsjob. Derfor kan det være svært for virksomhederne at finde dansk arbejdskraft," siger han.

Mange af de udenlandske arbejdstagere er østeuropæere, særligt polakker (14 pct.) og rumænere (7 pct.), men tyskere (10 pct.) og svenskere (9 pct.) er også stærkt repræsenteret, fremgår det af jobindsats.dk. Og det er særligt brancher, som anvender ufaglært arbejdskraft, hvor andelen af udenlandske statsborgere er stor. Men der er også enkelte brancher, der typisk ansætter højtuddannede medarbejdere til f.eks. forskning og udvikling.

 

Fleksibel og stabil arbejdskraft

Søren Kaj Andersen, lektor på Københavns Universitet, påpeger at virksomhederne ser udenlandsk arbejdskraft som stabil og fleksibel, men peger også på, at der er stor forskel på de grupper af udenlandsk arbejdskraft, som befinder sig på det danske arbejdsmarked.

"Rigtig mange ufaglærte fra Øst- og Centraleuropa er ansat inden for rengøring, hotel- og restauration, bygge- og anlægsbranchen og fødevareindustrien. Mens højtuddannede typisk ansættes i forskellige ingeniør- og IT-virksomheder. Og det er helt forskellige dynamikker som virker", siger han.

"Vores undersøgelser peger på at landmænd og andre virksomheder, som anvender ufaglært arbejdskraft, søger udenlandsk arbejdskraft, fordi de oplever den som en fleksibel og stabil arbejdskraft. De angiver, at der er tale om medarbejdere med lavt sygefravær og et engagement i at udføre arbejdet. IT- og ingeniørvirksomheder er derimod ofte på jagt efter helt specifikke kompetencer, som kun få ledige har. Derfor må de hente disse kompetencer langt uden for landets grænser," siger han.

 

Virksomheder frygter at mangle arbejdskraft

Ifølge HORESTA har hver fjerde, der er ansat inden for turismeerhvervet, en anden etnisk baggrund end dansk. Formand for bestyrelsen i HORESTA, Jens Zimmer Christensen, sætter stor pris på udenlandsk arbejdskraft, som han anser som helt nødvendig.

"Vi betragter den udenlandske arbejdskraft som god og stabil. Og så er den tilmed nødvendig. Vi har i Danmark store årgange, der forlader arbejdsmarkedet og små årgange, der kommer ind. Det bliver et problem om 3-5 år. Og i den sammenhæng ærgrer det mig, at debatten om udlændinge i Danmark kører på det niveau, den gør. Vi skal passe meget på, at Danmark ikke får et dårligt ry," siger han.

Den administrerende direktør for Microsoft Development Center Copenhagen, Charlotte Mark, mærker allerede manglen på arbejdskraft og rekrutterer målrettet arbejdskraft fra udlandet, særligt Østeuropa.

"Siden 2005 har vi manglet softwareingeniører med dybe tekniske kompetencer. Det gik lidt bedre hen over krisen, men nu går det den forkerte vej igen. Og frem mod 2030 vil vi opleve en stor mangel på teknisk kompetence. Det vil være en stor udfordring – både for os og for Danmark," siger hun og understreger, at udenlandsk arbejdskraft helt afgørende.

I Microsoft Development Center Copenhagen er 350 udviklere ansat til softwareudvikling og lige over halvdelen har en anden nationalitet end dansk.

"Vi udvikler produkter til det globale marked. Det er derfor vigtigt at vores medarbejdere har et internationalt udsyn og forstår sig på de forskellige markeder," siger Charlotte Mark.

 

Danske overførsler gør brancher uattraktive

Ifølge lektor Søren Kaj Andersens undersøgelser, er den generelle tendens, at i brancher, hvor der er mange øst- og centraleuropæere ansat, der får de en overenskomstmæssig løn. Og den høje løn er også en motivationsfaktor.

"En polak, der ikke kan finde job i Polen og derfor står over for valget mellem en polsk dagpengesats eller at søge et job i Danmark, kan også finde en motivation i, at han i Danmark kan få en indtjening, der ligger langt over det, han kender fra hjemlandet. Den gevinst er ikke den samme for danskere. Men for polakken kan det være en del af forklaringen på, hvorfor de er mere påpasselige og søger at fastholde jobbet," siger han.

Den samme overvejelse finder man hos cheføkonom Mads Lundby Hansen. Han mener at overførselssystemet også en del af forklaringen på, hvorfor en del virksomheder ikke kan skaffe dansk arbejdskraft.

"Østeuropæere i ufaglærte job, som f.eks. i hotel- og rengøringsbranchen, udmærker sig ved, at de ofte er topmotiverede, når de kommer herop. For deres alternativ er en løn eller en understøttelse i hjemlandet, som er langt lavere end de danske lønninger. Reducerede vi dagpengene og kontanthjælpen lidt, så ville flere danskere søge at tage et lavtlønsjob og være mere motiverede til at blive i jobbene," siger Mads Lundby Hansen.

F.eks. er den polske dagpengesats markant lavere end både den danske dagpengesats og den danske mindsteløn.

Sådan har vi gjort
Rambøll har for DA gennemført en survey blandt personaleansvarlige/direktøren på arbejdssteder med mindst fem ansatte.
De adspurgte virksomheder repræsenterer 12 pct. af de beskæftigede på virksomheder med mere end fem ansatte.

Virksomhederne har afgivet deres svar i september og oktober 2014. Ud af en stikprøve på 3.503 arbejdssteder har 1.405 svaret. Det svarer til en svarprocent på 40,1 pct. Stikprøven er udvalgt på en måde, så arbejdssteder med 50 eller flere ansatte er opprioriteret, da en relativt stor del af den samlede beskæftigelse er ansat på disse arbejdssteder. Offentlige virksomheder er også opprioriteret for at opnå et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag mellem offentlige og private virksomheder.

Da der er tale om en stikprøve, er tallene behæftet med stikprøveusikkerhed. F.eks. betyder det, at andelen på 7 pct. af de
adspurgte virksomheder, der svarer, at de har besat en stilling med udenlandsk arbejdskraft fordi de ikke kunne finde dansk arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer, med 95 pct. sandsynlighed ligger i intervallet 5,6-8,5 pct. Det giver en usikkerhed på ±1,4 pct.point. I forhold til svar om at virksomheden var interesseret i udenlandsk arbejdskraft er usikkerheden ±1,5 pct.point.

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.