25. januar 2015

Artikel

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder op. Danskundervisning koster ellers kommunerne knap 400 mio. kr. årligt. "Manglende motivation og mennesker med problemer," er buddene på, hvorfor fraværet er så relativt højt.

Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark får alle tilbudt danskundervisning, men kursisterne er i gennemsnit fraværende i et omfang, der langt overgår både det almindelige sygefravær på arbejdsmarkedet og den tilladte fraværsprocent i gymnasiet og andre ungdomsuddannelser.

For eksempel har deltagere i det tre-årige integrationsprogram, der typisk dækker flygtninge eller familiesammenførte, et årligt fravær fra danskkurserne på 27 procent. Og dén gruppe er faktisk dem med lavest fravær. Blandt udlændinge uden for integrationsprogrammet, der får dagpenge eller kontanthjælp, og som betingelse for at få de offentlige ydelser skal følge danskundervisning, er fraværet 36-38 procent.

Udlændinge, der har job eller er under uddannelse, er fraværende i 39 procent af tiden. Her er undervisningen dog helt frivillig og alene et tilbud.

Det viser en særkørsel over fraværet på danskundervisning på de danske sprogskoler i fagene Dansk 1,2 og 3, som Ankestyrelsen har udarbejdet for Agenda.

Til sammenligning er fraværet på de private arbejdspladser 3,1 procent og for den kommunale sektor er det 5,2 procent.

Desuden kan man ifølge de formelle regler i gymnasiet ikke gå til eksamen eller rykke op på næste klassetrin med et fravær på over 10 procent.

Ifølge en netop udkommet rapport fra Carsten Kock-udvalget, koster det ifølge tal fra kommunernes regnskaber lige knap 400 mio. kr. årligt at tilbyde danskundervisning på integrationsområdet.

 

Mangler motivation

Mehmet Ümit Necef, integrationsforsker fra Syddansk Universitet, mener, at hovedårsagen til den - efter hans mening høje fraværsprocent - er manglende motivation.

"Mange indvandrere og flygtninge lever i deres egen verden med satellit-tv på deres eget sprog, en familie og omgangskreds, hvor de færreste taler dansk, og ofte med udsigt til at træde ind på en del af arbejdsmarkedet, hvor de alligevel ikke behøver mestre dansk, f.eks. som ufaglært arbejdskraft i et pizzaria eller som bud," siger han.

Til sammenligning peger han på markedspladser i en del af Indonesien, hvor købmændene må tale syv sprog, for at kunne afsætte deres varer. Det er ifølge Mehmet Ümit Necef fordi købmændene har haft en klar motivation for at lære syv sprog, og det har de ikke altid i samme grad i Danmark, mener han.

"Og kunne man splitte statistikken over fraværet op på henholdsvis mænd og kvinder, er jeg ret sikker på, at kvindernes fravær er højere end mændenes. For der er i nogle familier en forståelse af, at kvinder bare skal gå hjemme og passe hus og børn, og det fremmer jo ikke ligefrem motivationen for at lære dansk," siger han.

Er man flygtning eller familiesammenført med opholdstilladelse, skal man tilbydes et 3-årigt integrationsforløb af sin kommune. I den forbindelse udarbejdes en kontrakt mellem flygtningen og kommunen, som begge parter er bundet af. Integrationsforløbet består normalt af danskundervisning og aktivering, f.eks. virksomhedspraktik. Ifølge reglerne vil man kun få et bevis for aktiv deltagelse på danskundervisningen, hvis man har deltaget i mindst 85 procent af den gennemførte undervisning.

 

Undervisning har ikke 1. prioritet

Poul Neergaard er formand for sprogcentrenes brancheforening, De Danske Sprogcentre, og han synes også at fraværsprocenterne er høje.

"Jeg kan godt forstå, at det høje fravær bliver opfattet negativt, og vi funderer også i sprogskoleverden over, hvorfor fraværet er så relativt omfattende. Det er jo videnskabeligt bevist gang på gang, at det at kunne dansk er helt afgørende, når vi taler om integration i samfundet og om at fungere på en arbejdsplads," siger han.

Men han skynder sig at pointere, at en del af fraværet ikke nødvendigvis bør opfattes negativt, for det skyldes, at sprogkursisterne har meget andet at lave i en travl hverdag.

"Vi oplever, at danskundervisningen ikke altid har førsteprioritet, fordi kursisten skal leve op til andre krav fra jobcenterets side. Der er en stribe aktiviteter, som f.eks. andre kurser, samtaler og forskellig aktivering, der betyder, at kursisten bliver nødt til at udeblive. Det har vi forståelse for, for det er en balancegang. Kursisten skal jo også kunne tage til jobsamtaler og andet. Det primære er at få kursisten i job, hvis han eller hun er ledig," siger han.

Susanne Kvolsgaard, socialcenterchef i Odense, kan dog ikke genkende det billede, at det er jobcenterets planlægning af aktiviteter, der er årsag til det høje fravær.

"Det ville være tåbeligt, hvis vi spændte ben for danskundervisningen. Vi lægger en integrationsplan sammen med den enkelte, der f.eks. kan bestå af tre dage med danskundervisning og to dage med aktivering, og den bliver ændret løbende, så tingene spiller sammen, og ikke går i vejen for hinanden," siger hun.

Sprogskolerne forsøger også at tilpasse tidspunket for undervisningen, så det så vidt muligt ikke støder sammen med kursisternes andre gøremål. En typisk kursist modtager i gennemsnit 15 undervisningstimer om ugen.

"Vi underviser nærmest på alle tider af døgnet. Mest fra 8 til 22, men også om natten, hvis der er behov," siger Poul Neergaard.

Hvis der er tale om en kursist, der modtager offentlig forsørgelse som kontanthjælp eller dagpenge, indberetter skolen fraværet fast hver måned til jobcenteret. Desuden skal skolen ifølge lovgivningen straks indberette fravær, der er uden gyldig grund. Det er så op til jobcenteret at vurdere, om kursisten havde gyldigt fravær.

Susanne Kvolsgaard fortæller, at hvis jobcenteret får en melding om et højt fravær, tager jobcenteret en samtale med den enkelte.
"Vi skal bagom årsagerne, også for at vurdere, om indholdet i integrationsplanen er den mest optimale for at kunne blive integreret," siger hun.

 

Dansk er svært

Poul Neergaard mener, at kursisterne på danskundervisningen generelt er topmotiverede.

"De vil meget, meget gerne lære sproget. Men de støder selvfølgelig panden mod muren mange gange. Dels fordi de måske har andre problemer, og så er dansk bare et svært sprog, hvor man til tider føler, at man ingen vegne kommer. Det påvirker selvfølgelig motivationen i perioder," siger han.

 

Skrøbelig gruppe

Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration er Københavns Kommunes sprogcenter. Her kan afdelingschef Majbritt Jensen godt genkende fraværstallene fra sin egen skole. Hun forklarer, at fraværet hænger sammen med, at gruppen, der er i integrationsprogrammet generelt er mere ”skrøbelige” end andre kursister.

"De kan have nogle udfordringer ud over det sproglige, f.eks. af social eller sundhedsmæssig karakter. Dermed ikke sagt, at der ikke også er ressourcestærke borgere i denne gruppe, for det er der bestemt," siger hun.

Hun mener, at skolen gør meget for at nedbringe fraværet.

"Det vi ved virker, og som vi gør på sprogcentret for at forbedre fremmødet, er at arbejde aktivt med den enkeltes motivation for at lære dansk. Det vil blandt andet sige, at vi skal sikre, at undervisningen passer med kursistens niveau, så han eller hun kan følge med, samtidigt med at vi følger op og evaluerer, om målene er nået, og hvor der skal sættes ind, hvis det ikke er tilfældet. Så skal vi sikre høj kvalitet i uddannelsen og trygge miljøer, f.eks. med en god stemning, hvor kursisternes forskelligheder - også i forhold til, hvor godt man følger med - er anerkendt af både kursister og lærer. Hvis man er utryg i undervisningen, kan man ikke lære," siger hun.

 

Sprogcentre har ingen sanktionsmuligheder

Hun nævner også, at kursisterne skal forholde sig til egen læring, f.eks. at man skal møde op til undervisning, arbejde hjemme, og have en dialog om, hvorfor det er vigtigt at lære dansk, både i forhold til beskæftigelse, uddannelse, medborgerskab og for at kunne hjælpe sine børn i skolen.

"Som sprogcenter har vi ingen myndighed og kan ikke sanktionere kursisterne, men vi har et tæt samarbejde med de beskæftigelsesvejledere, der er knyttet til den enkelte kursist, hvis denne modtager kontanthjælp, idet vi hver dag orienterer om et evt. fravær." siger Majbritt Jensen.

Forklaring på henvisningskategori
Integrationsprogram med ydelse er kursister, der modtager kontanthjælp (tidligere introduktionsydelse), og som er henvist til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram, som har varighed af højst tre år. Denne gruppe består af udlændinge – som udgangspunkt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge – der har haft opholdstilladelse i mindre end 3 år.

Integrationsprogram uden ydelse er kursister, der er henvist til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram, men som ikke modtager kontanthjælp (tidligere introduktionsydelse). Denne gruppe består af udlændinge – som udgangspunkt familiesammenførte til andre end flygtninge - der har haft opholdstilladelse i mindre end 3 år og ikke har ret til kontanthjælp.

Introduktionsforløb er kursister, der er henvist til danskuddannelse som en del af et introduktionsforløb. Denne gruppe består af udlændinge, der typisk har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde (f.eks. arbejdskraftindvandrere, EU-borgere, internationale studerende og au-pairs) samt ægtefælleforsørgede. Den henvisningskategori finder kun anvendelse, hvis den pågældende udlænding har fået opholdstilladelse pr. 1. august 2010 eller senere.

Dagpengemodtagere i aktivt tilbud er kursister, som modtager dagpenge, og som er henvist til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kontanthjælpsmodtager i aktivt tilbud er kursister, som modtager kontanthjælp og er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Uden ydelse i aktivt tilbud er kursister, som hverken modtager kontanthjælp eller dagpenge og er henvist til danskuddannelse som et led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Øvrige er kursister, som af forskellige årsager ikke kan registreres i en af de ovenstående henvisningskategorier.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.