27. januar 2015

Artikel

Erhvervsskoler kan skaffe 5.000 ekstra praktikpladser

Hvis alle erhvervskoler skaffede praktikpladser i samme omfang som de bedste, ville antallet af elever, der savner plads på en virksomhed, skrumpe voldsomt ind. Ny analyse fra Undervisningsministeriet måler for første gang erhvervskolernes indsats for at skaffe praktikpladser. Skolerne gør det med vidt forskellig succes, viser analysen.

Hvad har Handelsskolen København Nord med Skolen for Klinikassistenter og Gråsten Landbrugsskole til fælles?

De tre skoler er blandt de 160 erhvervsskoler i Danmark, der er bedst til at finde praktikpladser ude i virksomhederne til deres elever.

Hvis alle erhvervsskolerne var lige så gode som de ti bedste skoler til at skaffe praktikpladser, ville det give ca. 5.000 ekstra pladser, viser beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening, der er baseret på en helt ny analyse fra Undervisningsministeriet.

Undervsiningsministeriets analyse, der netop er udkommet her til morgen, viser, at de bedste erhvervsskoler får 20-30 procentpoint flere elever i praktik, end de egentlig burde, når man ser på de vilkår, skolen har. Omvendt får de ringeste erhvervsskoler ca. 20 procentpoint færre i praktik, end deres vilkår egentlig giver dem mulighed for.

Ministeriet har taget højde for, at nogle skoler helt naturligt er i en særlig gunstig situation, f.eks. fordi de leverer elever og lærlinge til et erhvervsområde med stor vækst, eller f.eks. fordi de i høj grad har elever fra ressourcestærke hjem. Sådanne skoler vil stå bedre, når det gælder om at få deres elever ud i praktik, end andre skoler der f.eks. ligger i et område med stor ledighed blandt faglærte. Disse vilkår har Undervisningsministeret taget højde for, så analysen viser, hvem der er bedst til at skaffe praktikpladser uanset hvilke vilkår skolen har.

Lektor Søren Voxted fra Syddansk Universitet  er ikke overrasket over den store forskel i skolernes succes med at skaffe praktikpladser, for det viser hans forskning også.

"Det skyldes hovedsageligt forskelle i engagement og kvalifikationer hos de medarbejdere og ledere, der beskæftiger sig med området, og ikke mindst ledelsens prioritering af praktikpladsarbejdet," siger han.

Han har selv forsket i praktikpladsarbejdet på fire erhvervsskoler, der var udvalgt, fordi de var blandt de bedste til at skaffe praktikpladser.

 

De fem bedste merkantile, tekniske og blandede skoler 
De skoler, der i perioden 2011-2013 fik flest elever i virksomhedspraktik, når der korrigeres for lokale forskelle i rammevilkår   
   
     
Bedste merkantile skoler Bedste tekniske skoler Bedste blandede skoler
Erhvervsakademiet Kbh. Nord Skolen for klinikassistenter Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern
Aalborg Handelsskole TEC Frederiksberg Selandia - CEU, Slagelse
Tradium, Randers Den Jyske Håndværkerskole EUC Nordvestsjælland
Int. Business College, Kolding Herningsholm Erhvervsskole Uddannelsescenter Holstebro
Handelsskolen Kbh. Nord EUC Vest, Esbjerg EUC Nord, Frederikshavn
   
     
Kilde: UVM, "Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne", 2015    
     

 

Indsats kunne give 5.000 ekstra pladser

Hvis alle erhvervsskoler kunne præstere at skaffe praktikpladser i samme omfang som de ti bedste erhvervsskoler i Danmark inden for hver deres kategori, dvs. merkantile skoler, tekniske skoler, landbrugsskoler og blandede skoler, efter der er korrigeret for skolernes særlige lokale forhold, ville det svare til, at der blev skabt 5.000 ekstra virksomhedspraktikpladser. Det tal svarer nogenlunde til det antal, der i dag er i praktik i et praktikcenter, kaldet skolepraktik. 

 

Gør eleverne klar først

Rikke Skov-Nielsen er rektor og ansvarlig for praktikpladsarbejdet på Handelsskolen København Nord, der er blandt de merkantile skoler i Danmark, der er bedst til at skaffe elever i virksomhedspraktik.

Hun mener, succesen skyldes, at skolen først og fremmest starter med eleverne og ikke med virksomhederne.

"Du kan have den mest veldrevne indsats for at få virksomheder til at oprette praktikpladser, og du kan have de mest professionelle og velvillige virksomheder i området, men det nytter intet, hvis ikke eleverne er gjort motiverede og klar til at søge ud på en arbejdsplads. Det er dér, vi i høj grad lægger vores indsats," siger hun.

Hun forklarer, at skolens praktikvejledere allerede fra starten af grundforløbet systematisk tager fat i eleverne og informerer, rådgiver, og holder dem til ilden. De sørger også for hele tiden at være synlige over for grundforløbseleverne. Undervejs på grundforløbet holder skolen f.eks. en hel uges kursus i at søge praktikplads med indbyggede prøve-samtaler, så eleverne kan teste sig selv i en ansøgningssituation.

"Man kan ikke forvente, at eleverne klarer den selv, og selv er aktive, når det gælder om at skaffe praktikplads. De skal følges tæt, og vi må have hånd i hanke med, hvad de gør og hjælpe dem," siger hun.

Når det gælder kontakten til virksomhederne mener Rikke Skov-Nielsen, at hvis man leverer gode elever, og ellers hjælper virksomhederne med alt det praktiske og straks følger op på spørgsmål og problemer, så kommer virksomhederne tilbage, når de har en mulig praktikplads.

"Jeg har selv været i rollen som arbejdsgiver for nyligt i forbindelse med en elev, og der skulle jeg have fat i andre skoler. Det var altså ikke nemt at komme igennem til den rette, må jeg desværre sige. Man må ikke stå som en lukket skole, hvor arbejdsgiveren ikke ved, hvor han skal gå hen," siger hun.

Handelsskolen København Nord har både haft besøg af Undervisningsministeriet via kvalitetspatruljen og andre skoler, der skulle lære noget af skolens arbejde for at finde praktikpladser. Under de besøg, giver gæsterne udtryk for, at de metoder bruger de allerede, fortæller Rikke Skov-Nielsen.

"Men det gør de altså ikke. De har ikke den tætte elevkontakt, som vi har, og som er fundamentet for vores resultater," siger hun.

Lektor Søren Voxted ser dog også en tendens til mere ensartede løsninger i takt med at især ministeriet stiller krav og sætter pres på skolerne.
"Jeg tror derfor, de forskelle der er vil udligne sig, men at der fortsat vil være skoler, der er bedre end andre," siger han.

Formanden for De Danske Erhvervsskoler – Lederne, Peter Amstrup, har ikke set analysen, men han hilser den velkommen.

"Vi har brug for et mere evidensbaseret grundlag, når vi hele tiden prøver på at blive bedre til det praktikpladsopsøgende arbejde. Alle er opsat på at blive bedre her, og de gode skoler kan sikkert lære andre skoler noget. Derfor er det værdifuldt, at vi får de her oplysninger," siger han.

 

Godt med evidens

Formanden for De Danske Erhvervsskoler – Lederne, Peter Amstrup, har ikke set analysen, men han hilser den velkommen.

"Vi har brug for et mere evidensbaseret grundlag, når vi hele tiden prøver på at blive bedre til det praktikpladsopsøgende arbejde. Alle er opsat på at blive bedre her, og de gode skoler kan sikkert lære andre skoler noget. Derfor er det værdifuldt, at vi får de her oplysninger," siger han.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.