7. marts 2015

Artikel

Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år

Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter, hvis flere flygtninge skal i job, siger professor.

10 år efter at flygtninge får asyl i Danmark, er godt hver fjerde i job. Mange af de flygtninge, der ikke aktuelt er i job efter 10 år, vil få svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, mener Torben Tranæs, forskningschef- og professor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed:

”Det vil kræve mere end gode konjunkturer, det vil også kræve økonomiske incitamenter, hvis de skal i job. Det kan enten ske ved højere produktivitet f.eks. via uddannelse eller lavere ydelse ved ledighed,” siger han.

DA har analyseret jobstatus for de flygtninge, der har fået tilkendt asyl i Danmark i perioden 2000-2003, hvor der ses på andelen i beskæftigelse efter 10 år, dvs. i perioden 2010-2013. 

 

Siden 2008 er beskæftigelsen for flygtninge generelt set faldet. Torben Tranæs mener, at den lave beskæftigelse blandt flygtninge efter 10 års ophold afspejler to ting:

”Det skyldes dels en ændring i konjunkturerne, hvor krisen særligt har ramt flygtninge og indvandreres beskæftigelse. Dels skyldes det, at der er kommet højere ydelser for ledige flygtninge, da man afskaffede starthjælpen, og dermed er de økonomiske incitamenter til at tage job blevet mindre.”

Lars Larsen fra analysefirmaet LG Insight, som beskæftiger sig med integration, kalder det ”overraskende lavt”, at der ikke er flere flygtninge, der er i job efter 10 år.

”Man kan frygte, at mange er endt på førtidspension eller har været passive på langvarig kontanthjælp. Det vil kræve meget af både integrationsindsatsen og af flygtningene selv, for at få dem rykket ud af fastlåsheden og ind på arbejdsmarkedet,” siger Lars Larsen.

Torben Tranæs påpeger, at flygtningene reagerer forskelligt på økonomiske incitamenter:

”Det er helt tydeligt, at økonomiske incitamenter virker for nogle flygtninge, men der er også en gruppe, der har mange andre problemer, så de reagerer i mindre grad på økonomiske incitamenter. Vi ved, at da starthjælpen blev indført, kom der en højere beskæftigelse for gruppen. Derfor er det en nærliggende forklaring, at en så lav beskæftigelse som flygtningene har i dag også skyldes, at ydelsen igen er blevet højere,” siger Torben Tranæs.  

 

Efter tre år er 15 pct. af flygtningene i job

Når flygtninge får asyl i Danmark, begynder de i et integrationsprogram i kommunerne, der varer i op til 3 år. Integrationsprogrammet skal sikre en hurtig integration, bl.a. gennem danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud.

Efter tre år er ca. 15 pct. af flygtningene i job, viser DA’s beregninger for flygtninge, der fik asyl i perioden 2000-2003.

Ifølge Lars Larsen skal kommunerne intensivere indsatsen for, at flygtningene får en hurtig arbejdsmarkedstilknytning.

”Flygtningene har en meget lav beskæftigelsesgrad efter tre år. Vi ved, at der er meget stor spredning mellem kommunerne, og derfor er der behov for at lære af de kommuner, som hurtigt får flygtningene i job eller uddannelse. De kommuner, som gør det, der virker, sætter bl.a. ind med beskæftigelsesrettede tilbud i kombination med danskuddannelse. Danskuddannelse kan ikke stå alene i starten. Flygtningene skal også have virksomhedskontakt, så de kan få erfaringer, netværk og lære kulturen,” siger Lars Larsen.

Lars Larsen mener, at særligt sundhedssystemet i højere grad skal møde flygtningene ud fra et ressourcesynspunkt med fokus på, hvad de kan.

”Rehabilitering indbefatter også beskæftigelse. Sundhedssystemet kan have en opfattelse af, at man skal beskytte flygtningene mod arbejdsmarkedet og der mangler en forståelse af, at en tværfaglig indsats må og skal indbefatte beskæftigelsestilbud. Selv om flygtningene kommer fra krigszoner og har traumer, ved vi af erfaring, at beskæftigelse hjælper for grupper af flygtninge,” siger Lars Larsen.

 

Forskellige udlændingegrupper har forskellig beskæftigelsesandel

Udlændinge kommer til Danmark af vidt forskellige årsager, og baggrunden for deres ophold afspejler sig også i, hvor stor andel, der er i beskæftigelse tre år efter, at de fik opholdstilladelse.

Blandt de udlændinge, der fik opholdstilladelse i 2010, var 13 pct. af flygtningene i job efter tre år, mens 44 pct. af de familiesammenførte var i job i 2013.

Anderledes ser beskæftigelsen ud for de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere. Blandt EU/EØS-borgere, der indvandrede i 2010 og som stadig var i Danmark efter tre år, var 58 pct. i beskæftigelse. Blandt tredjelandsstatsborgere, der f.eks. fik opholds- og arbejdstilladelse gennem beløbsordningen eller Greencard-ordningen eller kom til Danmark for at studere i 2010, var 65 pct. i job blandt de, der stadig var i Danmark i 2013. Danskernes beskæftigelsesgrad var på 73 pct. i 2013. 

 

”Beskæftigelsesgraden for de forskellige grupper viser et helt klassisk mønster, der afspejler de forskellige motiver blandt grupperne. Men det viser også, at der i høj grad er grund til at kigge på grupperne hver for sig,” siger Torben Tranæs og tilføjer, at det er meget forskelligt, hvad der skal til for at de forskellige grupper kommer i job og hvilken betydning indvandringen har f.eks. for de offentlige finanser:

”Mens den arbejdskraftrelaterede indvandring er en økonomisk gevinst for Danmark, så er flygtninge, der får asyl, en global velfærdsopgave, der koster penge,” siger Torben Tranæs. 

Udover at indvandringsårsagen er forskellig, kan udlændingegrupperne også være karakteriseret ved forskellig uddannelsesbaggrund, alderssammensætning, arbejdsmarkedsparathed m.v. som kan påvirke andelen, der er i beskæftigelse.  

 

Sådan har vi gjort
For flygtninge måler analysen fra det tidspunkt, hvor flygtningene bliver registreret i kommunens folkeregister. Personer der venter på opholdstilladelse i et asylcenter, er ikke registreret i folkeregistret, så de er ikke medtaget i analysen.

Andelen i beskæftigelse måles ved punktnedslag 3 eller 10 år efter, personen er registreret som indvandret. Personer, der er udvandret inden målingstidspunktet, er udeladt af analysen.

Før 2008 er det ikke muligt at opdele personer, der er registreret som selvforsørgende og ikke har modtaget en offentlig ydelse, i beskæftigede eller selvforsørgede uden lønindkomst. Når der er skønnet over andelen i beskæftigelse før 2008, er der brugt den gennemsnitlige andel af de selvforsørgede, der efter 3 år stod registreret som beskæftigede i perioden 2010-2013, hvor andelen har været stabil.

Gruppen af selvforsørgede kan være overvurderet, idet den kan indeholde personer, der reelt er udvandret. Det skyldes, at en person selv skal henvende sig til folkeregistret for at fortælle myndighederne, at de udvandrer. Hvis personen ikke gør det, kan der principielt gå lang tid før, det opdages, at vedkommende er udvandret.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.