26. marts 2015

Artikel

Dobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder

På fem år er antallet af ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere, f.eks. stofmisbrugere og psykisk syge, der kommer ud i aktivering på en privat virksomhed fordoblet til over 20.000 personer årligt. Og i forhold til tidligere kommer markant flere svage kontanthjælpsmodtagere nu i ordinært job, efter de har været i aktivering i en privat virksomhed. Nogle kommuner har dog større succes end andre.

I dag står private virksomheder for langt størstedelen af den aktivering af svage kontanthjælpsmodtagere, der foregår på en virksomhed. Tidligere dominerede den offentlige sektor ellers, og modtog flere ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere, end sektorens størrelse tilsiger.

Men nu kommer over 68 procent af de svage kontanthjælpsmodtagere ud på en privat virksomhed, når de kommer i aktivering. 

Svage kontanthjælpsmodtagere skal forstås som de ledige, jobcentrene vurderer ikke umiddelbart kan få et job, f.eks. pga. psykisk sygdom eller misbrugsproblemer. Officielt kaldes de for aktivitetsparate, i modsætning til de jobparate.

Helle Holt, seniorforsker hos SFI, mener det er en meget positiv og imponerende udvikling. 

"Det viser et ret stort engagement fra virksomhedernes side over for ledige med endog meget ringe arbejdsevne. For selv om virksomheden umiddelbart får den ledige gratis, så er der altid en omkostning forbundet ved en indslusning af sådan en medarbejder med særlige problemer. Bare det indledende arbejde, hvor man skal finde passende arbejdsopgaver til den ledige, og dernæst skaffe opbakning til indsatsen blandt kollegaer og mellemledere, det kræver en stor indsats. Så jeg synes egentlig at udviklingen er imponerende," siger hun.

 

Indsatsen fører også oftere til, at flere ressourcesvage ledige får almindelige job, når de har været aktiveret i en privat virksomhed.

Aktivering på en virksomhed er enten en korterevarende virksomhedspraktik eller et job med løntilskud fra den offentlige kasse.

For fire år siden fik lidt over hver tredje svage ledig, der havde været ude i et løntilskudsjob i en privat virksomhed, efterfølgende et almindeligt arbejde uden offentlige tilskud.

I dag er det næsten hver anden, nærmere bestemt 45 procent.

Når det gælder kontanthjælpsmodtagere uden særlige problemer, kaldet de jobparate, er det til sammenligning 54 procent, der kommer i ordinært job efter at have været i et privat løntilskudsjob.

 

Helle Holt mener, at selv om der er gengangere blandt de virksomheder, der tager et socialt ansvar, så må mange nye virksomheder være kommet i spil de senere år for at kunne forklare den positive udvikling.

"Desuden er jobcentrene måske også blevet dygtigere til at skaffe disse jobåbninger. Det er jo jobcenteret, der er brobyggeren mellem den ledige og virksomheden. Og det er afgørende, at jobcenteret finder det rette match mellem de to, for går det galt, vil virksomheden ikke have lyst til at være med en anden gang, og den ledige vil blive yderligere demotiveret for at komme ud på arbejdsmarkedet," siger hun.

 

Nogle jobcentre bedre end andre

Der er også markant forskel på succes-raten alt efter hvilket jobcenter, den svage ledige er tilknyttet. Visse steder kommer op mod alle de ledige, der har været i et løntilskudsjob, efterfølgende i arbejde. Andre steder er det ned til mellem ingen og 10-25 procent.

 

Kurt Nygaard er jobcenterchef i Horsens, hvor 70 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fik job, efter de havde været igennem et privat løntilskudsjob.

Det er efter hans mening et meget tilfredsstillende resultat, men han understreget, at det ikke skal lede til den konklusion, at man så bare skal kaste en masse aktivitetsparate ledige ud i løntilskud.

"Det er en svag gruppe, og den skal gøres klar, før vi kan sende den ud. Alle har problemer ud over ledighed, og fælles for dem alle er, at de i høj grad mangler motivation. Så den motivation er nok det vigtigste at arbejde med, og det bruger vi meget tid på," siger han.

Han mener, at jobcenterets matchning, så den ledige passer til virksomheden, er det helt afgørende for, om løntilskudsjobbet bliver en succes. At få virksomhederne til at spille med, er derimod ikke et problem, mener han.

"Vi har et stort netværk og 200 skriftlige samarbejdsaftaler med private virksomheder, så det er ikke et problem at finde pladser. Vi bliver godt modtaget ude på virksomhederne, og der er stor lydhørhed og villighed til at tage ansvar," siger han.

Han mener også, at ud over det sociale ansvar, så ser virksomhederne en fordel i at medvirke.

"Virksomheden er en del af at lokalsamfund, og så følger der også et ansvar for, at det samfund fungerer, med. Virksomheden ansætter, hvis vi har lavet et godt match. Desuden får de jo netop muligheden for prøve en person af, så det er også en del af virksomhedernes rekrutteringskanal," siger han.

 

Møder stort socialt ansvar

I Lyngby-Taarbæk er det også ca. 70 procent af de aktivitetsparate, der finder ordinært job tre måneder efter, at de har været i privat løntilskudsjob.

Afdelingschef Britta Lybech peger på, at før man overhovedet kommer så langt, at den ledige kan blive ansat i et privat løntilskudsjob, skal hver enkelt ledig ofte gennem en særlig tværfaglig og individuel indsats, sideløbende med praktik i virksomheden, hvor den lediges bevidsthed om egne kompetencer, selvtillid og arbejdsidentitet bygges op.

"Med denne gruppe er det de små skridts succes. Før man kommer i nærheden af en virksomhed skal den ledige have en intensiv og individuel indsats. Og indsatsen skal afstemmes med virksomhedens forventninger og borgerens ønsker. Nogle ledige har det f.eks. svært med kollegafællesskab, og de skal så måske starte på lageret og vænne sig til virksomheden der. Så det hele foregår meget håndholdt og med tæt opfølgning,” siger hun.

Hun oplever et stort socialt ansvar fra de lokale virksomheders side.

"Når virksomhederne kender jobcenteret fra et kontkret samarbejde, siger de færreste nej til os. Men det kræver, at virksomheden kan have tillid til os, at vi er vores ansvar bevidst, at vi matcher knivskarpt, afstemmer forventninger med virksomheden, følger tæt og ofte op, og tager evt. problemer i opløbet," siger hun.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.