18. december 2014

Artikel

Langtidsledige benytter oftere psykolog eller psykiater

Personer, der mister jobbet og ryger på dagpenge eller kontanthjælp, kommer oftere i kontakt med psykologer og psykiatere, efterhånden som deres ledighedsperiode bliver længere. Det viser, hvor vigtigt det er at sætte ind tidligt i et ledighedsforløb, mener ekspert

At være længe på en offentlig ydelse er ikke sundt for det psykiske helbred.

Kommer man på dagpenge eller kontanthjælp vil man efter to års ledighed i gennemsnit bruge en psykolog eller psykiater mellem to og tre gange oftere, end man gjorde to år før, man mistede jobbet.

Langtidsledige gør dermed væsentligt mere brug af det offentlige behandlersystem end beskæftigede gør, når det gældes psykisk mistrivsel. 

Det viser en analyse på fra Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 2014, der netop er udkommet.

Analysen har set på 16.000 lediges brug af – helt eller delvist – offentligt betalt kontakt til psykolog eller psykiater.

Mens eventuel brug af psykolog eller psykiater er nogenlunde konstant i de to år frem til, at man overgår til dagpenge eller kontanthjælp, så sker der en markant stigning i brugen efter ledigheden indtræffer.

Einar Baldvin Baldursson, lektor ved Aalborg Universitet, har forsket i psykiske lidelser og ledighed. Han mener at selvværdet – som han kalder én af psykens vigtigste ressourcer - i meget høj grad er bundet op på et tilhørsforhold til arbejdet.

"Arbejdsløshed, lige som social isolation og marginalisering, medfører øget risiko for psykiske lidelser," siger han.

 

Tidlig indsats afgørende

Han mener, at en tidlig indsats mod ledighed, så den ikke bliver til langtidsledighed, fra jobcenter og a-kasse spiller en helt afgørende rolle. Men han peger også på en øget rolle for sundhedssystemet.

"Når vi taler om jobcentre og a-kasser, så er de ikke er klædt på til at håndtere ledighedsproblemer, hvor psykiske belastninger og sygdom også er inde i billedet. Denne usikkerhed medfører ofte en slingrende og for sen indsats, hvilket forværrer problemerne," siger han.

Han mener, at det er nemmest at få øje på konsekvenserne af et manglende samspil mellem f.eks. jobcenter og sundhedsmyndigheder, når det gælder unge ledige, der fjerner sig fra arbejdsmarkedet pga. psykiske problemer.

"Hvis den arbejdsfaglige indsats fra a-kasse eller jobcenter her kunne kombineres med en sundhedsfaglig ekspertise kunne man fastholde fokus på kombinationen af arbejde og behandling, hvor arbejde i øvrigt ofte er en del af behandlingen. Det vil ofte være tilfældet med f.eks. lettere depression, hvor hurtig aktivering af den unge er en vigtig faktor," siger han.

 

Længere tids ledighed gør det værre

Efter ét års ledighed stiger den lediges brug af psykolog- eller psykiaterhjælp markant og efter to års ledighed er forbrugt det dobbelte af, hvad det var i perioden op til, at ledigheden indtraf.

Niels Westergård-Nielsen, professor på CBS, mener, man skal være varsom med at konkludere, at ledighed - isoleret set - øger de psykiske belastninger og dermed behov for professionel hjælp.

"Der er et svært emne, for hvad kommer først? Bliver man ledig, fordi man har psykiske problemer, eller får man psykiske problemer fordi man bliver ledig? Forskningen peger på, at der er et klart samspil mellem de to faktorer, og de er svære at skelne fra hinanden. Men der er dog næppe nogen tvivl om, at det ikke ligefrem hjælper på ens psykiske balance, hvis man mister jobbet og går ledig i længere tid," siger han.

Hvordan har vi opgjort lægebesøg og betydning af ledighed?
Beregningerne bygger på oplysninger fra Sygesik-ringsregisteret samt Landspatientregisteret suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistiks Indkomst- og Befolknings-register.
Lægekontakter i Sygesikringsregisteret er optalt efter antal kontakter inden for en række forskellige specialer i løbet af året. Kategoriseringen af lægekontakterne er baseret på Danmarks Statistiks metode til opgørelse af SYGK-statistikken. Det totale antal kontakter pr. person er beregnet ved at summere kontak-ter inden for samtlige specialer pr. individ. Lægekontakter i forbindelse med mentalt helbred omfatter: Psykiatri, distrikts-psykiatri samt psykologhjælp.
Arbejdsmarkedsstatus er afgrænset på baggrund af den domi-nerende status i Danmarks Statistiks Indkomstregister i det pågældende år. Arbejdsløse er nettoledige (arbejdsmarkedspa-rate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere).
I beregningerne af overgang til ledighed og antal besøg hos psykolog eller psykiater, er der set på to grupper:
Overgår til ledighed: Personer, der overgår til nettoledighed og fortsætter i nettoledighed eller på anden offentlig overførsel i de efterfølgende to år. Personerne har alle været beskæftiget året før overgangen til nettoledighed. Der er i alt 16.000 perso-ner, der opfylder disse betingelser i beregningerne.
Fortsætter i job: Personer, der ikke overgår til nettoledighed, men derimod fortsætter i beskæftigelse i årene efter.

 

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.