1. december 2014

Analyse

Dansk kontanthjælp i international topklasse

I Danmark er det - sammenlignet med resten af de europæiske lande - meget begrænset hvad man mister i indtægt efter skat og andre overførsler, hvis man kommer på kontanthjælp. Det viser beregninger, der tager udgangspunkt i, at man kommer fra et job, hvor lønindtægten var 23.000 kr. før skat. I så fald får man knap 80 pct. af den tidligere indkomst udbetalt. Dermed har Danmark Europas mest generøse kontanthjælp.

For personer med lønninger i den forholdvis lave ende af lønskalaen er der ikke så meget at miste, økonomisk set, ved at komme på kontanthjælp i Danmark.

Kommer man fra en lønindkomst på 23.000 kr. er kompensationsgraden 84 pct. for husstande med børn, og 72 pct. for husstande uden børn, når man overgår til kontanthjælp. Dette placerer den danske kontanthjælp som verdens mest generøse, og væsentligt højere placeret end lande som Sverige og Norge.

Kompensationsgraden måler i denne sammenhæng, hvor meget indkomsten efter skat og overførsler, når man er på kontanthjælp, udgør af indkomsten efter skat og overførsler, hvis man alternativt er i arbejde.

Det viser beregninger som DA har foretaget på baggrund af EU-Kommissionens skatte- og overførselsdatabase.

 

Beregningerne bygger på typeperson

For at kunne sammenligne kompensationsgrader på tværs af lande bygger EU-Kommissionen sin opgørelse på såkaldte typepersoner, som gør det muligt at sammenligne generøsiteten af forskellige overførselssystemmer. Konkret er der tale om fire ”typehusstande”, dvs. par med/uden børn og enlige med/uden børn.

I beregningerne er der benyttet en løn på 67 pct. af gennemsnitslønnen i det pågældende land. For Danmarks vedkommende svarer det til en månedsløn på knap 23.000 kr. Beregningerne inkluderer udover kontanthjælp også diverse tillægsydelser, som boligsikring og børnecheck.

 

Seneste ændringer har lille betydning

EU-Kommissionens sammenligning bygger på 2012-regler. Siden 2012 er der imidlertid blevet gennemført diverse ændringer af kontanthjælp. Bl.a. er kontanthjælpen blevet sænket for unge under 30 år med kontanthjælpsreformen fra 2013. For de benyttede familietyper har reformen ingen betydning, da de anvendte typepersoner f.eks. er over 40 år. Dog er der med skattereformen fra 2012 og finansloven for 2014 indført højere beskæftigelsesfradrag, herunder for enlige forsørgere, og højere timefradrag. Samlet set har disse dog mindre betydning for jobgevinsterne, og dermed kompensationsniveauet, jf. http://cepos.dk/sites/default/files/analyse_publication/Notat_Forskelsbeloeb_for_kontanthjaelpsmodtagere_-_beskeden_virkning_af_finanslovsaftalen_for_2014_8jan14.pdf

 

Sådan har vi regnet
Opgørelsen bygger på 2012-regler. Kompensationsgraden måler, hvor meget rådighedsbeløbet som kontanthjælpsmodtager udgør af rådighedsbeløbet, når man er i beskæftigelse. Beregningerne tager udgangspunkt i, at kontanthjælpsmodtageren overgår til et fuldtidsjob. Personen er 40 år, og hvis der er børn husstanden er de henholdsvis fire og seks år. Den ledige har modtaget offentlig understøttelse i 60 måneder. Der indgår i alt fire familietyper i beregningen. (1) Enlig uden børn, (2) enlig med børn, (3) Par uden børn og (4) Par med børn. Udgangspunktet for par er, at partneren i forvejen arbejder til 23.000 kr., og at kontanthjælpsmodtageren ligeledes finder et job til 23.000 kr. Kompensationsgraden for familier med og uden børn er beregnet som et simpelt gennemsnit af henholdsvis (1) og (3) samt (2) og (4).
De Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) har tidligere udgivet en undersøgelse, hvor de anvender samme fire familietyper til en lignende opgørelse, jf. http://dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Arbejdspapirer/Underst%F8ttelse.pdf
Lønnen er fastsat som 67 pct. af gennemsnitslønnen i det pågældende land. For Danmarks vedkommende svarer det til en månedsløn på knap 23.000 kr. (ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension) i 2014-niveau. Beregningerne inkluderer udover kontanthjælp også diverse tillægsydelser, som boligsikring og børnecheck. Tilskud til daginstitutionsbetaling er dog ikke medtaget i beregningerne.
Kilde: DA på baggrund af EU-kommissionen, Tax and Benefits database.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.