24. oktober 2014

Artikel

Langsom tilpasning af offentlig løn har kostet de offentlige kasser 23 mia. kr.

Det tog de offentlige lønstigninger mere end fem år at komme ned på niveau med de private lønstigninger efter finanskrisen. Den langsomme tilpasning til det private lønniveau har kostet de offentlige kasser 23 mia. kr. Det er penge, som de offentligt ansatte tilsammen fik for meget udbetalt i løn i perioden 2009-2013, uden at de senere er blevet modregnet for det. Det svarer til en gevinst på i gennemsnit knap 28.000 kr. pr. offentlig ansat. Havde den såkaldte reguleringsordning virket efter hensigten, var pengene aldrig blevet udbetalt.

Snart skal de offentligt ansatte i gang med at forhandle løn for de kommende år. Men det bliver en ekstra udfordring, at de offentlige ansatte gennem de seneste fem år samlet set har fået lønstigninger, som var større end de privat ansattes, og derfor større, end de burde have været.

Det skyldes, at reguleringsordningen, der skal sikre en nogenlunde ensartet lønudvikling mellem privat og offentligt ansatte, har virket rigtigt skidt.

Reguleringsordningen skulle have sikret, at de offentlige lønninger bremsede op, da private lønstigninger gjorde det i forbindelse med finanskrisen. Det skete også, men bare så sent, at de offentligt ansatte nåede at få massive lønstigninger midt i en krisetid. Samlet set svarer det til, at de offentlige arbejdsgivere har udbetalt i alt 23 mia. kr. for meget i løn til de offentligt ansatte i perioden 2009-2013. Det svarer til en gevinst på i gennemsnit knap 28.000 kr. pr. offentlig ansat.

De seneste år har de private lønstigninger været større end de offentlige, så i dag er de gennemsnitlige offentlige lønstigninger tilbage på niveau med de gennemsnitlige private lønstigninger. Men den langsomme løntilpasning, der har givet de offentligt ansatte 23 mia. kr. i gevinst over en årrække, er der endnu ikke korrigeret for.

Det viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening har foretaget.

 

Steen Scheuer, professor ved SDU, forklarer, at reguleringsordningen normalt sikrer, at offentligt ansattes løn kan følge med de privatansattes løn, men når lønudviklingen i den private sektor går i stå eller mindskes kraftigt, som det er sket efter 2008, så skal de offentlige lønstigninger også mindskes.

"Det er jo ikke noget godt udgangspunkt, set fra lønmodtagerside. Som udgangspunkt må de offentligt ansatte forvente meget beherskede lønstigninger på baggrund af situationen," siger Steen Scheuer.

Når det kan lade sig gøre at udbetale 23 mia. kr. mere i løn end nødvendigt, skyldes det flere ting. Dels var der i 2008 nogle alt for optimistiske forventninger til lønudviklingen i den private sektor, og det gav sig udslag i alt for store offentlige lønstigninger, dels har der ikke været politisk vilje til at tøjle udviklingen i en tid, hvor der ikke var lønstigninger at modregne i. Der var med andre ord ikke vilje til ligefrem at sætte offentligt ansatte ned i løn, selv om reguleringsordningen rent faktisk betyder, at det burde være sket. Endelig giver selve reguleringsmekanismen store forsinkelser og forskelle, særligt i perioder, hvor konjunkterne vender.

 

Magtfuld offentlig sektor vil stritte imod

Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, mener det bliver svært at få de offentligt ansatte til acceptere, at de "skylder" noget, når næste års offentlige overenskomster starter.

"Hvis man er tro mod reguleringsordningen, så er der ingen vej udenom. Så skal der redegøres for det efterslæb. Men den offentlige sektor er så stor og magtfuld og de politiske hensyn så store, at jeg tvivler på, at det reelt vil ske. Også fordi, at vi forhåbentligt i de kommende år vil opleve et økonomisk opsving, hvor de private lønninger nok vil stige mere end vi ser nu, og der vil det være svært at forestille sig, at de offentligt ansatte ikke skulle kræve en del af den lønstigning," siger han.

Han mener ellers, at der er gode argumenter for at dæmpe de offentlige lønstigninger.

"De kommunale lønninger er suverænt den største udgiftspost på det offentlige budget, og i en situation hvor man skal spare penge, der er det oplagt at se på den post. Især set i lyset af, at de offentlige ansatte jo har fået mere, end hvad de har krav på. Der er blot ikke hurtig nok blevet skåret til i kriseårene," siger han.

Steen Scheuer mener heller ikke, at det ikke bliver så nemt, at få de offentlige lønmodtagere med på den.

"Man kan jo ikke bare proppe en overenskomst ned i halsen på dem. Jeg må antage, at forhandlerne på begge sider finder på goder, der ikke er direkte lønrelaterede, for at få det til at glide ned. Men at tiderne ikke er til de store lønstigninger, forstår nok mange, men naturligvis ikke alle," siger han.

 

Tid at se på reguleringsordningen

Reguleringsordningen blev skabt ved overenskomstforhandlingerne i 1983 og var tiltænkt at sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem den offentlige og den private sektor. De offentlige lønninger efterreguleres med 80 procent af forskellen mellem de private og de offentlige lønstigninger. Historisk set er det lykkedes at få de to sektores lønninger til at følges ad.

Tore Stramer peger på, at reguleringsordningen bør have et grundigt eftersyn.

"Ordningen er skabt i en tid i 80’erne, hvor lønstigninger og inflation var langt højere end i dag. Situationen er helt anderledes nu, og reguleringsordningen er ikke gearet til at klare en situation med så lave private lønstigninger. Du kan sige, at ordningen er designet til, at de to sektorers lønninger skal følges i medgang og ikke så meget i modgang. Målet med et eftersyn bør være, at reguleringsordnignen langt hurtigere skal kunne tilpasse den offentlige lønudvikling til den private lønudvikling, så vi ikke får de her store ophobninger af for høje offentlige lønstigninger," siger han.

 

Offentlig og privat lønstigning er på niveau

Siden 2013 har lønstigningerne i den offentlige sektor været beherskede, så lønudviklingen i de to sektorer er nu nogenlunde på niveau med hinanden. 

Det efterlader dog stadig et efterslæb på 23 mia. kr. som de offentligt ansatte fik "for meget", i årene efter finanskrisen ramte.

Kommunernes Landsforening, der som repræsentant for alle danske kommuner er den suverænt største offentlige arbejdsgiver, vil ikke kommentere tallene. Men i en pjece som KL udsendte i forrige uge, der lægger op til de kommende overenskomstforhandlinger, står der:

"Målt siden 2007 er de kommunale lønninger fortsat vokset kraftigere end i den private sektor. Dette skal vi være opmærksomme på ved fastsættelse af den økonomiske ramme for overenskomstfornyelsen ved OK15." 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.