20. september 2014

Analyse

Høj arbejdstid blandt de der får job efter opbrugt dagpengeret

Den ugentlige arbejdstid blandt de, der kommer i beskæftigelse efter opbrugt dagpengeret, er generelt høj. I gennemsnit udgør den over 30 timer pr. uge både måneden efter og to måneder efter ophør af dagpengeret. Samtidigt viser DA’s opgørelse, at en del af de, som går fra dagpenge til anden offentlig ydelse, også arbejder.

I januar 2013 opbrugte 5.400 personer deres dagpengeret. Af dem var der 3.700 personer, som i samme måned overgik til en anden offentlig ydelse, mens 700 personer er lønmodtagere ifølge www.jobindsats.dk. Endeligt var der 1.000 personer, som hverken er registreret med en offentlig ydelse eller lønindkomst. Det kan bl.a. være selvstændige eller personer, som kan forsørge sig selv via formue eller families indkomst.

 

Personer med opbrugt dagpengeret i januar 2013

Antal personer

Status samme måned som dagpenge-ophør

Status en måned efter dagpenge-ophør

Status to måneder efter dagpenge-ophør

Ydelse

 3.680

 3.931

 3.848

Lønmodtager

 743

 918

 1.062

Ingen ydelse eller lønindkomst

 1.018

 592

 531

I alt

 5.441

 5.441

 5.441

Kilde: DA på baggrund af www.jobindsats.dk.

 

En person med opbrugte dagpenge kan i princippet både have en lønindkomst og modtage en offentlig ydelse. Opgørelsen på www.jobindsats.dk bygger imidlertid på et hierarki, som indebærer, at personer, der modtager en offentlig ydelse, f.eks. arbejdsmarkedsydelse, står som ydelsesmodtager, selv om de har haft et omfattende erhvervsarbejde i samme periode.

For at undersøge det egentlige omfang af beskæftigelse har DA sammenkørt oplysninger om personer, der opbrugte deres dagpengeret i januar 2013, med data om deres arbejdstimer ifølge eIndkomstregistret.  I beregningerne har DA anvendt de samme klasificeringsprincipper som på www.jobindsats.dk, jf. boks ”Sådan har vi gjort”.

Opgørelsen viser, at lønmodtagerne generelt har en høj ugentlig arbejdstid, som således udgør 32 og 33 timer i henholdsvis februar og marts. Dvs. i måneden og to måneder efter opbrugt dagpengeret. 

 

Blandt lønmodtagerne er det samtidigt færre end 10 personer ud af de mellem 800 til 1.000 lønmodtagere, som har en månedlig arbejdstid på mindre end 5 timer, hvilket det relativt høje gennemsnit også afspejler.

Samtidigt fremgår det, at der blandt ydelsesmodtagerne også er en del med arbejde ved siden. Af de omkring 3.800 ydelsesmodtagere er det således mellem 500 og 600 personer, der også har lønmodtagerjob. De arbejder i snit mere end 20 timer om ugen – altså langt mere end genoptjeningskravet til dagpenge.   Det giver en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid for alle ydelsesmodtagere på omkring 3 timer.

Sådan har vi gjort
Til beregningerne har DA sammenkørt et specialudtræk fra STAR med oplysninger om personer, der har opbrugt dagpengeret, DREAM-registret og Danmarks Statistiks Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL). Beregningerne tager udgangspunkt i personer, der i løbet af januar 2013 opbrugte deres dagpengeret.

For januar, februar og marts er der via DREAM-registret talt op, hvor mange uger personerne har modtaget en ydelse inden for hver enkelt måned. I januar er det dog alene den uge eller de uger, der følger efter opbrugt dagpengeret. Oplysningerne bliver sammenholdt med BFL, hvorfra oplysninger om ugentlig arbejdstid bliver indhentet.

Inddeling af personer:
Ydelse: Modtager ydelse i mindst én uge i den pågældende måned
Lønmodtager: En månedlig arbejdstid større end 0, og har ikke modtaget offentlige overførsler i den pågældende måned. Personer i løntilskud indgår således heller ikke
Ingen ydelse eller lønindkomst: Modtager hverken ydelser eller har haft en arbejdstid større end 0 i den pågældende måned

Metoden adskiller sig primært fra www.jobindsats.dk ved, at opgørelsen beregner ydelsesomfanget i hele kalendermåneden, mens www.jobindsats.dk alene ser på ydelser i en enkelt uge. www.jobindsats.dk benytter dog, ligesom i denne analyse, beskæftigelsesoplysninger på baggrund af en hel kalendermåned.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.