6. oktober 2014

Artikel

Stor forskel på kommunernes brug af nyttejob

Mange kommuner har kun i meget begrænset omfang taget nytteindsatsen til sig, selv om ordningen er blevet stærkt profileret. De kommuner, der bruger ordningen, har til gengæld rigtigt gode erfaringer med den.

Samle affald op, udføre ekstra rengøring i kommunale bygninger eller rengøre parkeringspladser til gengæld for kontanthjælpen? Det er et krav, som unge og raske kontanthjælpsmodtagere i f.eks. Kerteminde, Jammerbugt og Odsherred har relativ stor chance – eller risiko – for at blive mødt med.

I f.eks. Holbæk, Silkeborg og Egedal er det derimod reelt ikke noget, som kontanthjælpsmodtagere skal forvente at blive sendt ud i.

13 kommuner har i år stort set ikke brugt det nyeste redskab i beskæftigelsesindsatsen – nyttejob. Og i yderligere 24 kommuner er det under fem procent af målgruppen, der er blevet omfattet af indsatsen.

Nytteindsats er en slags aktivering af raske kontanthjælpsmodtagere, hvor sigtet er, at den ledige udfører såkaldte "samfundsnyttige opgaver" på en offentlig arbejdsplads .

Selv om nytteindsatsen er blevet omtalt og diskuteret meget, er det på landsplan ret beskedent, hvor meget jobcentrene har brugt redskabet. I gennemsnit er det kun ca. 8 procent af de kontanthjælpsmodtagere, der potentielt kunne blive mødt med kravet om at gøre nytte for kontanthjælpen, der er blevet sendt i nytteaktivering i årets første 7 måneder.

Det viser en analyse Agenda har foretaget.

Jens Højlund, jobcenterchef i Odsherred er glad for nytteaktivering, som han kalder et "rigtigt godt redskab".

"Vi får dels udført nogle småopgaver i kommunen, som ikke ville være blevet lavet ellers, og vi motiverer dem, der selv godt kan finde arbejde til at søge lidt mere ihærdigt. Faktisk virker den motivation så godt, at ca. 40 procent af dem, som vi havde udset til nytteaktivering, finder ud af, at de kan klare sig selv og møder slet ikke op til aktiveringen, " siger han.

Han betoner, at det kun er de "stærke" kontanthjælpsmodtagere, der er jobparate eller uddannelsesparate, der bliver udset til nytteaktivering.

"En anden væsentlig forudsætning for, at vi har kunnet få så mange i nytteaktivering er, at vi har sikret, at nyttejobbene ikke tager arbejde fra hverken kommunalt ansatte eller går ud over private virksomheders område. Det har krævet en nøje gennemgang af de kommunale opgaver," siger han.

Eksempler på nyttejob i Odsherred er at samle skrald på stranden, renholde parkeringspladser og småopgaver i kommunale institutioner.

Ud over de 40 procent, der ikke møder frem til nytteaktiveringen i Odsherred, finder 25 procent job og 15 procent starter i uddannelse i løbet af nytteaktiveringen, fortæller Jens Højlund.

På spørgsmålet om det kan skabe konkurrenceforvridning, hvis kommunen får nyttejobbere til at varetage opgaver, som ellers kunne klares af private firmaer, svarer Jens Højlund, at alle opgaverne til nyttejobbere er aftalt i tæt samarbejde med både arbejdsgiver- og fagforeningsrepræsentanter i kommunen.

 

Kerteminde er nr.1.

Der er primært to grupper af kontanthjælpsmodtagere, der kan komme i betragtning til nytteindsats. Dels personer under 30 år, som jobcenteret vurderer til at være såkaldt "åbenlys uddannelsesparate", dels jobklare kontanthjælpsmodtagere. De jobklare kontanthjælpsmodtagere skal som udgangspunkt have gået ledige i mindst tre måneder, før de kan komme i nytteaktiering, men nytteindsatsen kan starte inden, hvis kommunen vurderer, at det er relevant.

Kerteminde er ubetinget nytte-aktiveringskommune nr. 1. Tæt på 70 procent af kommunens jobparate eller åbenlys uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere får tilbud om nytteaktivering.

Michael Lynge Christensen er én af de ansvarlige for nytteindsatsen i Kerteminde. Han fortæller, at kommunens nytteaktivering er en afløber af straks-aktiveringen, som kommunen tidligere gjorde en del ud af, og det derfor ikke krævede den store omlægning, da nytteaktiveringen blev indført.

"Vores nytteaktivering er en trædesten til arbejdsmarkedet, ikke en opbevaring. Det er vores mulighed for at se den ledige an. Du kan kalde det en kortvarig udredning. På den måde sikrer vi os, at når vi formidler en ledig til et job eller et løntilskud eller måske bevilger vedkommende et dyrt kursus, så kender vi den ledige og kan vurdere, om der er tale om en person, der kan møde om morgen, ikke melder sig syg hele tiden og kan kapere et job eller uddannelse," siger han.

Han oplever generelt ikke, at nytteaktivering skræmmer ledige væk, men han medgiver, at det godt kan bruges som en rådighedstest.

"For mange ledige skal der ikke så mange timer i et ordinært arbejde til for, at det går lige op med kontanthjælp, hvor man skal være til rådighed 37 timer om ugen. Og da vi løbende kommer med tilbud til, hvor den ledige kan søge hen, så er det oplagt for den ledige at komme videre. Men jeg tror, at vi har ry for, at vi arbejder aktivt med folk og imødekommer borgernes behov. Vi hjælper den ledige og via nytteaktivering kan han eller hun f.eks. få et netværk. Så vi skræmmer ikke nogen," siger han.

Alle der kommer i nytteaktivering i Kerteminde kommer videre i job, uddannelse eller løntilskud eller virksomhedspraktik, fortæller Michael Lynge Christensen.

"Som en ekstra bonus får vi lavet nogle småjob i kommunen, som der ellers med garanti ikke ville være penge til at få lavet," siger han.

 

Nogle fravælger nytteindsats

13 jobcentre har i år endnu ikke haft en eneste person i nytteaktivering. Silkeborg er ét af dem. Jobcenterchefen, Jørgen Skovhus Haunstrup, fortæller, at det er et bevidst valg.

"Årsagen er, at der er bevis for, at virksomhedspraktik er et mere effektivt redskab, når det drejer sig om at hjælpe ledige i job eller uddannelse. Da loven giver mulighed for, at virksomhedspraktik kan anvendes som et alternativ til nytteindsats, er vi gået benhårdt efter at få disse målgrupper i virksomhedspraktik i stedet. Det er lykkedes rigtig godt. Vi har løbende 50 nytteindsatspladser stående til rådighed, men det er lykkes så godt med at finde virksomhedspraktikker, så vi ikke har brug for de pladser og faktisk heller ikke forventer at få brug for dem alle," siger han.

Pernille Rosenkrantz-Theil, socialordfører for Socialdemokratiet, mener, at mange kommuner trods alt er kommet godt i gang med nytteaktivering.

"Men der er stadig store forskelle kommunerne imellem. Vi forventer dog, at brugen fortsat vil stige støt. Der kan også være kommuner, der bruger noget andet end nyttejob. Det vigtigste er, at uddannelses- og jobparate kontanthjælpsmodtagere kommer i gang med det samme, og så betyder det ikke så meget, om kommunerne bruger virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller nyttejob," siger hun.

Hun understreger, at det er et problem, hvis nogle kommuner bruger nyttejob for at spare penge på ordinært ansatte.

"Nyttejobbere må selvfølgelig ikke udnyttes som billig arbejdskraft og fortrænge almindeligt ansatte," siger hun

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.