11. september 2014

Artikel

Eksperter: Dansk ledighed er lav

Er ledigheden i Danmark høj, lav eller måske mellem, når man sammenligner med tidligere tider, og hvordan det ser ud i andre vestlige lande? Tre eksperter giver deres bud og hælder mest mod svaret "lav".

I juli var lige godt 134.000 personer registrerede som ledige i Danmark. Det svarer til 5,1 pct. af arbejdsstyrken. Det er ét af de laveste niveauer for ledighed de seneste fire år. Men da seneste opsving var på sit højeste i 2008 var ledigheden helt nede på 2,4 pct. Så i det lys er ledigheden nu mere end dobbelt så høj som dengang. 

"Men at hævde, at vi ikke har en relativ lav ledighed i Danmark nu, det er løsrevet fra virkeligheden," siger cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen.

Han mener, at en sammenligning med situationen under seneste opsving ikke giver mening.

"Idéen om høj ledighed skyldes en påvirkning fra medierne, hvor man ofte har sammenlignet med 2008. Det er på alle måder forkert at lave den sammenligning, for 2008 var kendetegnet ved en overophedning, der drev ledigheden ned på et kunstigt lavt niveau. I en saglig diskussion, når man ser udviklingen over tid, så kan man ikke sige andet end, at vi har en lav ledighed i Danmark," siger han.

 

Ledighed kan opgøres på flere måder

Helge Pedersen påpeger, at opgørelsen af bruttoledigheden dog har den svaghed, at den ikke fanger dem, der rent faktisk ønsker et job, men som ikke er registreret, fordi de ikke får f.eks. dagpenge eller en anden offentlig ydelse, der bringer dem i den officielle ledighedskø.

"Men også når man ser på en anden kilde, nemlig den såkaldte AKU (Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik, red.), der tæller alle med, også de jobsøgende der ikke får dagpenge eller kontanthjælp, så er ledigheden stadig lav, både historisk set og i forhold til ledighedsniveauet i mange andre lande," siger han.

Daniel le Maire er lektor på Københavns Universitet og underviser i Arbejdsmarkedsøkonomi.

"Ledigheden i Danmark er - både i et historisk perspektiv og i en international sammenligning - lav," siger han.

Han gør opmærksom på, at ledigheden i 2008 var historisk lav og under det strukturelle niveau. Det strukturelle ledighedsniveau er det niveau, hvor lønnen vil begynde at blive konkurreret op, hvis ledigheden kommer under det strukturelle niveau. Det vil få ledigheden til at stige igen. Lige nu ligger den danske ledighed over det strukturelle ledighedsniveau.

Han mener dog, at det ikke nødvendigvis er det samme som, at det er let at finde job lige nu. Også andre ting spiller ind.

"Generelt er det danske arbejdsmarked karakteriseret ved en høj jobomsætning ikke mindst som følge af lempelige afskedigelsesregler, der gør det rimelig billigt for virksomhederne at hyre og afskedige. Det vil trække i retning af, at det er lettere at finde job i Danmark, end i lande med mindre lempelige afskedigelsesregler, hvormed langtidsledigheden også typisk er lavere i Danmark end i mange andre lande. Men hvor let eller svært det er at finde job afhænger også af antallet af ledige stillinger," siger han.
 
Antallet af ledige stillinger opgjort i Jobindex, har siden 2009 har været på halvdelen af niveauet i 2008, men dog svagt stigende frem mod 2014.

"Så vi er nu omtrent på niveau med 2004. Dette trækker altså i retning af, at det er sværere at finde job end i 2008, men det peger dog ikke på, at det er sværere sammenlignet med i 2004," siger han.

 

Reformer og flexicurity har hjulpet 

Torben M. Andersen, professor på Aarhus Universitet er enig i, at i et langt perspektiv er ledigheden i Danmark ikke speciel høj. Men han gør opmærksom på, at i tidens løb er der gennemført en række strukturreformer, hvilket flytter "pejlemærket", som han udtrykker det.

"Ledigheden i Danmark er ikke høj i international sammenligning. Dette understreger betydningen af strukturreformerne, og dermed også at det danske arbejdsmarked er rimeligt velfungerende. Før finanskrisen var der megen "hype" om det danske arbejdsmarked med flexicurity, og mange iagtagere stillede spørgsmålstegn ved, om modellen ville fungere særligt godt i en krisesituation. Erfaringerne gennem finanskrisen viser, at det har den, når vi sammenligner os med andre lande. Det er ikke det samme, som at der ikke er problemer - men set i komparativt perspektiv ser det fint ud," siger han.

Han gør dog opmærksom på, at beskæftigelsestallene er vigtige i det samlede billede.

"Det grove billede på beskæftigelsesfrekvensen er, at den i en del år var på omkring 76 pct., så steg den til et niveau omrkring 78 pct. i boom-årene, og er nu nede på ca.  72 pct. Tolket udfra disse tal er beskæftigelsesproblemet noget større end vurderet ud fra ledighedstallene. Men selvfølgelig skal der her tages hensyn til, at faldet kan være folk, der har forladt arbejdsmarkedet eller er i gang med uddannelse, som forklarer forskellen mellem vurderingen af arbejdsmarkedet ud fra arbejdsløsheds- eller beskæftigelsestallene," siger han.
 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.