19. september 2014

Artikel

Langtidsledige kommer nu langt hurtigere i job

Især de langtidsledige mærker den generelt faldende ledighed og kommer i job. På to år er langtidsledigheden faldet med 16 procent. Eksperter peger på dagpengereformen som en forklaring.

Ledige, der har mere end ét års ledighed bag sig, kommer i væsentlig højere grad i job nu, end de gjorde for få år siden. Og det gælder især ledige, der har gået rundt uden arbejde i over 18 måneder. Dobbelt så mange fra den gruppe fandt job i 2013, som de gjorde i 2010.

Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Udviklingen kan også mærkes på den samlede langtidsledighed. Langtidsledigheden faldt i juli til et af de laveste niveauer, siden krisen ramte.

 

1,2 procent kommer i job hver uge

Hver uge i 2010 fik i gennemsnit 0,6 procent af dem, der havde gået ledige i mindst 18 måneder, job. I 2013 var den andel steget til det dobbelte, nemlig 1,2 procent.

Ifølge Kristian Thor Jakobsen, forskningschef i KRAKA, spiller dagpengereformen en væsentlig rolle for udviklingen.
 
”Helt generelt er strømmen af ledige, der finder beskæftigelse øget i 2013 sammenlignet med tidligere år, formentligt hjulpet af bedre konjunkturer. Men især for de langtidsledige er der sket noget. Størrelsen af springet for dem med længere ledighed bag sig er så stort, at konjunkturerne med overvejende sandsynlighed ikke kan være hele forklaringen, og der må også være strukturelle årsager. Jeg mener, at dette bekræfter Krakas tidligere analyser, der viser, at dagpengereformen har øget antallet af langtidsledige, der finder beskæftigelse,” siger han.

 

Langtidsledigheden faldet med 16 procent

I juli 2014 kom Danmark ned under 37.000 langtidsledige. Det er antallet af dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har gået ledige i mindst 80 procent af tiden de seneste 12 måneder. På samme tid for to år siden havde vi knap 44.000 langtidsledige. Et fald på 16 procent. 

Bo Sandemann Rasmussen, professor på Aarhus Universitet, er enig i, at andelen af langtidsledige, der finder job, ikke kun kan være et resultat af, at det går bedre på arbejdsmarkedet, men at reformerne kan tilskrives sin del af æren.

”Det kan vel tænkes, at når man som ledig nærmer sig udløbet af dagpengeperioden, som jo er blevet sat ned, vil intensiteten i de lediges jobsøgningsindsats blive forøget. Og det lader til at være tilfældet i 2013, hvor stigningen i afgangen til job er særlig stor for ledige med over 1,5 års ledighed. Så når man ser den største stigning i afgangsraten fra ledighed blandt de langtidsledige i 2013, kan det vel tænkes, at det skyldes reformerne på arbejdsmarkedet, især dagpengereformen,” siger han.
Han understreger, at det ikke er en egentlig videnskabelig vurdering men en mulig hypotese, der umiddelbart ser ud til at passe med tallene.

Faldet i langtidsledigheden skyldes et fald for dagpengemodtagerne og en stiging for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Men stigningen for kontanthjælpsmodtagere modsvarer ikke faldet for dagpengemodtagere.  Gruppen af langtidsledige er således netto svundet ind med ca. 8.000 personer siden juli 2012.

Hvis man opbruger sin dagpengeret, og ikke har fundet beskæftigelse, overgår man til enten kontanthjælp eller én af de to midlertidige ydelser, den særlige uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse. Uagtet om man modtager dagpenge, kontanthjælp, uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse tæller man med blandt de langtidsledige i analysen.

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.