18. juni 2014

Analyse

Uddannelse er tæt på at have den ringeste effekt i jobindsatsen

Ordinær uddannelse og offentlig jobtræning er de håndtag, som virker ringest i beskæftigelsesindsatsen. Der er faktisk tegn på, at samfundet sætter penge til, når ledige deltager i uddannelsesaktivering. Det skyldes, at en gevinsterne ved eventuel stærkere arbejdsmarkeds-tilknytning ikke er stærke nok til at opveje omkostningerne knyttet til uddannelsesforløbet. Det skyldes bl.a., at den ledige typisk søger mindre, mens uddannelsen står på.

DA har opsamlet viden om instrumenterne i beskæftigelsessystemet. Gennemgangen af den økonomiske forskning viser, at ordinær uddannelse er et af de ringeste instrumenter inden for beskæftigelsessystemet, jf. tabel 1.

 

Tabel 1: Uddannelse og offentlig jobtræning mindst effektive

     

Indsats

Rangering

Effekt

Ydelsesafkortning

1

+

Ydelsesreduktion

2

+

Privat løntilskud

3

+

Samtaler

4

+

Virksomhedspraktik

5

+

Sanktioner

6

+

Kurser, projekter m.v.

7

/

Jobsøgningskurser

8

/

Tidlig indsats og afklaring

9

/

Ordinær uddannelse

10

/*

Offentligt løntilskud

11

-

   
     
 ANM.: "+", "/" og "-" angiver hhv. forventet positiv, modstridende og negativ effekt. *) Danske undersøgelser peger samlet set på negativ nettoeffekt på langt sigt, mens der er tegn på en positiv nettoeffekt på langt sigt i udenlandske studier. Rangeringen er foretaget på baggrund af en sammentælling af de beregnede studieeffekter fra www.jobeffekter.dk. Der er anvendt gennemsnitsværdier for studier opdelt på køn og alder.    
     
 KILDE:        www.jobeffekter.dk, KORA (2013) og Carsten Koch-udvalgets rapport(2014).    

Ifølge dansk forskning er der ikke nogen positiv nettoeffekt ved uddan-nelsesaktivering, jf. KORA (2013). En positiv nettoeffekt opstår, hvis aktiveringen samlet set forbedrer den lediges position på arbejdsmar-kedet ved at forkorte ledighedslængden og/eller øge beskæftigelsen efter endt ledighed.

 

Jobsøgning falder under uddannelse

De ringe resultater af uddannelsesaktivering dækker over, at aktiveringen typisk fastholder de aktiverede længere tid i ledighed. Og at selve uddannelseseffekten - ved en stærkere arbejdsmarkedstilknytning - sjældent er stærk nok til at opveje fastholdelseseffekten. Der er derfor også generelt tegn på, at øget uddannelsesvarighed ikke forbedrer beskæftigelsesmuligheden, og samtidigt har tendens til at forlænge fastholdelseseffekten, jf. KORA (2013).

Samtidigt tyder beregninger på, at uddannelsesaktiveringen er forbundet med et decideret samfundsøkonomisk tab, jf. KORA (2013). Dette skyldes bl.a., at uddannelsesaktivering er et relativt omkostningstungt instrument sammenlignet med privat løntilskud, virksomhedspraktik og samtaler. Sammenlignet med privat løntilskud er uddannelsesaktivering da også en dårligere samfundsøkonomisk forretning, og tabet er størst i en gunstig konjunktursituation, jf. Damvad (2013). Faktisk er privat løntilskud ikke blot det stærkeste instrument, men også det mest omkostningseffektive instrument, jf. Carsten Koch-udvalgets rapport (2014).

 

Ordinær uddannelsesaktivering er mange ting

Uddannelsesaktivering spænder over en bred vifte af aktiveringsformer. Det kan være arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), gymnasiale uddannelser, læse-, regne- og skriveuddannelser. Dertil kommer erhvervskompetencegivende uddannelser, som erhvervsuddannelser (EUD), korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Dog vil der typisk være tale om enkelte fag på de videregående uddannelser.

Undersøgelsernes evalueringer tager i stort omfang udgangspunkt i de samlede effekter af ordinær uddannelsesaktivering, og opdeler altså ikke nødvendigvis på de enkelte former for uddannelsesaktivering.

 

Litteratur

www.jobeffekter.dk
Damvad (2013), Effekterne af uddannelse på lediges mulighed for at komme i beskæftigelse
Carsten Koch-udvalgets rapport (2014) Veje til job – en arbejdsmar-kedsindsats med mening
KORA (2013), Effekter af ordinær uddannelse for ledige, en oversigt over danske og internationale kvantitative studier

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.