4. juli 2014

Artikel

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer, der er ledig og modtager enten dagpenge eller kontanthjælp, står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. De søger ikke job eller kan ikke tiltræde inden for 14 dage. Det samme gælder også ca. 15 procent af de ledige med dansk baggrund. Især blandt kontanthjælpsmodtagerne er den reelle rådighed lav. Måske kan nye redskaber fra beskæftigelsesreformen ændre billedet, men der mangler stadig incitamenter, mener eksperter.

Ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere har svære rådighedsproblemer. Selv om det er et klart krav for at modtage ydelserne, at de ledige er aktivt jobsøgende og i stand til at tiltræde et nyt job med dags varsel, så viser en analyse foretaget af Agenda, at 17 procent af de ledige reelt set ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

I Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, der indgår i den europæiske Labour Force Survey, spørges der ind til danskernes rådighed for arbejdsmarkedet. De ledige, der i Agendas analyse reelt set ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, har enten ikke søgt job inden for de seneste fire uger, eller de kan, efter eget udsagn, ikke tiltræde med 14 dages varsel, hvis de får tilbudt et nyt job.

Blandt de ledige, der ikke har søgt aktivt job fire uger forud for undersøgelsen, svarer flere endda nej på spørgsmålet: ”Selvom du ikke har søgt arbejde inden for de seneste 4 uger, vil du så gerne have et arbejde?”. Knap 7 pct. af alle ledige i analysen svarer nej til spørgsmålet og ønsker således slet ikke et arbejde.

Rådighedsproblemerne er markant større blandt ledige med en indvandrerbaggrund. 15 procent af de ledige med etnisk dansk baggrund og 23 procent af de ledige med indvandrerbaggrund svarer nej til mindst et af spørgsmålene, og er derfor ikke reelt til rådighed. For etniske danskere er kvinder og mænd stort set lige meget reelt til rådighed, mens der er noget større forskel mellem indvandrermænd og indvandrerkvinder. 25 procent af indvandrerkvinderne og 20 procent af indvandrermændene står ikke reelt til rådighed.

 

Tallene er behæftet med en vis usikkerhed. Se boksen for uddybning.

Lars Skipper, lektor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, mener, at det i sig selv er overraskende, at der er så mange ledige, der indrømmer, at de ikke står til rådighed. Den store forskel i ledige danskere og indvandreres rådighed hænger, ifølge Lars Skipper, sammen med, at nogle indvandrere typisk ikke kan få den store gevinst ud af at tage et job.

"Den åbenlyse kandidat til at forklare forskellen på danskere og indvandreres rådighed er kompensationsgraden. I forvejen har nogle indvandrere en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, og gevinsten ved hvad de forventeligt ville kunne få ud af at arbejde med f.eks. rengøring ville være lav," siger han.

 

Jobcentrene skal tage fat

Ifølge Lars Larsen, konsulent i analyse- og rådgivningsfirma LG Insight, er der mange årsager til, at indvandrerne står mindre til rådighed end etniske danskere.

”En af forklaringerne er, at systemet ikke har taget godt nok fat om denne gruppe. De har fået for mange tilbud, som ikke har været jobnære nok. Jobcentrene har ladet mange indvandrere køre rundt i vejledning og afklaringstilbud, uden at de har prøvet at være ude på en arbejdsplads i virksomhedspraktik eller løntilskud. Det er vigtigt, at de får mulighed for at prøve kræfter med en rigtig arbejdsplads,” siger han.

Dan Nielsen er jobcenterchef i Vallensbæk. Ifølge ham er hele spørgsmålet om lediges rådighed for arbejdsmarkedet prioriteret højt i jobcenterets arbejde.

"Når vi matcher en ledig med en arbejdsgiver, og det viser sig, at den ledige slet ikke står til rådighed, så  spilder vi jo både vores og arbejdsgiverens tid. Og det sker jo desværre, at nogle ledige ikke står til rådighed. I sidste ende kan vi miste samarbejdet med arbejdsgiveren, så på den måde kommer rådighedsspørgsmålet til at fylde meget og er vigtigt for os," siger han.

Lars Larsen mener også, at indvandrerne i høj grad selv har et ansvar for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet:

”Uanset hvilke tilbud jobcentrene giver, afhænger rådigheden også af, at indvandrerne selv har en vilje til at tage job. Mange af indvandrerne har gået lang tid på offentlig forsørgelse, og derved er deres interesser og identitet til at modtage forsørgelse blevet styrket,” siger Lars Larsen.  

Det er især indvandrerkvinderne, der ikke står til rådighed, og ifølge Lars Larsen skyldes det, at der stadig er miljøer, hvor der er en forventning om, at kvindens rolle er i hjemmet og ikke på arbejdsmarkedet.

 

Relativt mildere rådighedskrav

Agendas analyse anlægger et relativt mildere rådighedskrav end det, lovgivningen og praksis i jobcentre og a-kasser opererer med. Ifølge lovgivningen skal ledige være klar til at tage job dagen efter, at de får det tilbudt, og der er heller ingen jobcentre, der vil acceptere, at man kun søger ét job på en måned.

Især blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere er der mange, der ikke reelt er til rådighed for arbejdsmarkedet.

40 procent af indvandrerne på kontanthjælp er således ikke reelt til rådighed, mens det gælder for 30 procent af etniske danskere på kontanthjælp.

 

Nye redskaber til tjek af rådighed på vej

I forliget om beskæftigelsesreformen som regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti nåede til enighed om for nylig, er der flere tiltag, som skal styrke rådigheden blandt ledige. Ledige skal fremover registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, som blandt andet kan bruges til at vurdere, om den ledige står til rådighed. Der bliver et intensiveret kontaktforløb med samtaler med de ledige. Derudover får jobcentrene mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud, f.eks. i form af nytteindsats, som også var en del af kontanthjælpsreformen.
 
Lars Skipper vurderer, at tiltagene vil virke.
 
"Tiltagene i beskæftigelsesreformen vil have en positiv effekt på de lediges rådighed, hvis vi tager den eksisterende forskning for pålydende. Jeg er sikker på, at rådighedstiltagene vil skubbe folk af ydelsen. Spørgsmålet er, om omkostningerne er større end gevinsterne. Det skal hele tiden holdes op mod, om de midler man bruger på IT-systemer, indkalde de ledige til samtaler og personaleomkostninger står mål med indsatsen," siger han. 

Dan Nielsen ser frem til de nye redskaber fra beskæftigelsesreformen.

"Beskæftigelsesreformen lægger jo op til, at vi skal have meget mere fokus på rådigheden og arbejde med det gennem den nye joblog, intensivt kontaktforløb og hyppige samtaler. Dette giver jobcentre og a-kasserne nye muligheder for løbende at kunne følge med i den lediges jobsøgning. Hvis en ledig ikke følger de retningslinjer for aktiv jobsøgning, der er, så er det så op til a-kasserne at følge op med en rådighedsvurdering af dagpengemodtagere og så tager jobcentrene sig af rådighedsvurderingen af kontanthjælpsmodtagerne. Om beskæftigelsesreformen i sidste ende fører til højere rådighed, det kan jeg ikke forudsige," siger han.

Lars Skipper mener, at hele rådighedskontrollen er en dyr måde at kompensere for, at der for mange ledige ikke er en særlig stor gevinst ved at arbejde.

"Kompensationsgraden er høj, og det økonomiske incitamentet til at finde arbejde er for lille. Det ville være langt billigere at gøre noget direkte ved incitamentsproblematikken og skrue på ydelserne, fremfor at lave tiltag der skal korrigere for den manglende rådighed," siger Lars Skipper. 

Statistisk usikkerhed
Resultaterne bygger på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 12 kvartaler, 2. kvartal 2011 til 1. kvartal 2014. Den statistiske usikkerhed er som følger:
Andel af indvandrere, der ikke står til rådighed, dagpenge + kontanthjælp: På et 5 pct. signifikansniveau kan andelen svinge fra 20 til 26 procent.
Andel af indvandrermænd, der ikke står til rådighed, dagpenge + kontanthjælp: På et 5 pct. signifikansniveau kan andelen svinge fra 16 til 25 procent.
Andel af indvandrerkvinder, der ikke står til rådighed, dagpenge + kontanthjælp: På et 5 pct. signifikansniveau kan andelen svinge fra 21 til 29 procent.
Andel af etniske danskere, der ikke står til rådighed, dagpenge + kontanthjælp: På et 5 pct. signifikansniveau kan andelen svinge fra 14 til 16 procent.
Andel af etniske danske mænd, der ikke står til rådighed, dagpenge + kontanthjælp: På et 5 pct. signifikansniveau kan andelen svinge fra 13 til 16 procent.
Andel af etniske danske kvinder, der ikke står til rådighed, dagpenge + kontanthjælp: På et 5 pct. signifikansniveau kan andelen svinge fra 14 til 17 procent.
Andel af indvandrere, der ikke står til rådighed, kontanthjælp: På et 5 pct. signifikansniveau kan andelen svinge fra 33 til 47 procent.
Andel af etniske danskere, der ikke står til rådighed, kontanthjælp: På et 5 pct. signifikansniveau kan andelen svinge fra 27 til 34 procent.
Efterkommere er udeladt af analysen.
Hvor stammer tallene om lediges rådighed fra?
Vurderingen af, hvorvidt en ledig reelt står til rådighed, er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, der er en
interviewundersøgelse blandt et bredt udsnit af Danmarks befolkning. Populationen er vægtet med individuelle opregningsfaktorer for at omregne fra antal respondenter til et repræsentativt antal. I undersøgelsen bliver ledige bl.a. spurgt om, hvorvidt de vil have, søger og kan tiltræde et arbejde.
Svarer respondenten nej til mindst ét af disse spørgsmål, vurderer vi, at de ikke står til rådighed.
I denne analyse er de ledige fundet ved at koble Arbejdskraftundersøgelsen med den registrerede ledighed, der dermed er alle arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere og modtagere af dagpenge. Denne kobling foretages af Danmarks Statistik. For at opnå større sikkerhed om tallene, er der i denne analyse medtaget data for de seneste 12 kvartaler (2. kvartal 2011 – 1. kvartal 2014 (begge kvartaler inkl.). På årlig basis er der er i gennemsnit ca. 173.000 personer i denne
population.
Arbejdsmarkedsstatus i Arbejdskraftundersøgelsen er hierarkisk opbygget og er baseret på respondentens egen svarangivelse. Så hvis en person på
dagpenge, vurderer sig selv som værende i beskæftigelse eller andet, eksempelvis fordi personen er i aktivering, vil det være denne
arbejdsmarkedstilknytning, personen vil fremstå som i undersøgelsen, trods det, at personen modtager en ydelse som ledig.
I Arbejdskraftundersøgelsen bliver en person kategoriseret som beskæftiget, hvis personen i referenceugen angiver at have arbejdet minimum 1 time
mod betaling, eller hvis personen angiver normalt at have job, men var midlertidig fraværende fra jobbet. Ca. 44.000 af de 173.000 registrerede ledige
har angivet, at de er i beskæftigelse – til trods for, de modtager en offentlig ydelse som ledig.
Da personer kategoriseret som beskæftigede ikke får spørgsmålene om, hvorvidt de ønsker og kan tiltræde beskæftigelse, men alene spørgsmålet om,
hvorvidt de har søgt arbejde, kan disse personer ikke indgå i analysen om reel rådighed, selv om de egentlig er forpligtet til at stå til rådighed for at
modtage deres offentlige ydelse. Der er knap 130.000 ikke-AKU-beskæftigede kontanthjælps- eller dagpengemodtagere med i analysen. I analysen
antager vi at de 44.000 såkaldte AKU-beskæftigede står til rådighed i samme omfang som de 130.000 ikke-AKU-beskæftigede dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere. Det skal bl.a. ses i lyset af to faktorer. Dels fremgår det af tallene, at knap halvdelen af de 44.000 AKU-beskæftigede har svaret nej til et af de tre rådighedspørgsmål, om hvorvidt de har søgt arbejde inden for de seneste 4 uger. Dels er knap halvdelen af de 44.000 oplyst som
værende i aktivering.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.