19. juni 2014

Artikel

Stærke læsere tager i højere grad en uddannelse

Der er tæt sammenhæng mellem læsefærdigheder i folkeskolen og uddannelse efterfølgende. Stærke læsere er i højere grad i gang med eller har gennemført en uddannelse. Svage læsere har derimod i højere grad risiko for at modtage overførselsindkomst. Det viser resultaterne fra en ny PISA-PIAAC-rapport, der har testet unge med 12 års mellemrum.

Hvis man er en god læser som 15-16-årig, er der større sandsynlighed for, at man tager en uddannelse, mens de unge, der er dårlige læsere, har større risiko for at modtage overførselsindkomst senere. Det viser en ny PISA-PIAAC-undersøgelse, der har testet 1.881 repræsentativt udvalgte danske unge i 2000, da de var 15-16 år og igen i 2011/12, da de var ca. 27 år. PISA-undersøgelsen er en international kortlægning af unges færdigheder, mens PIAAC-undersøgelsen tester voksnes færdigheder. Danmark har som det eneste land valgt at teste de unge, der deltog i undersøgelsen i år 2000 igen i 2011/12.

”Undersøgelsen viser en stærk sammenhæng mellem de unges læsefærdigheder og niveau for højst fuldførte eller igangværende uddannelse. De dygtigste læsere tager i højere grad en uddannelse end de dårligste læsere,” siger forskeren bag undersøgelsen Anders Rosdahl, der er forskningsleder på SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Blandt eleverne med de svageste læsefærdigheder har næsten en tredjedel grundskolen som højst fuldførte uddannelse, når de er omkring 27 år, mens det for eleverne med de bedste læsefærdigheder blot er 1,2 pct., der har grundskolen som højst fuldførte uddannelse som 27-årige.

 

”Grundskolen har stor betydning også i forhold til ens situation, når man er 27 år. Grundskolen lægger et fundament, der holder ved. Jo bedre færdigheder man opnår i grundskolen, jo større sandsynlighed er der for, at man har gode læsefærdigheder som 27-årig,” siger Anders Rosdahl.

 

Svage læsere modtager i højere grad overførselsindkomst

Svage læsere er i højere grad på overførselsindkomst end de dygtigste læsere. 41,7 pct. af eleverne med de dårligste læsefærdigheder havde været på overførselsindkomst i over et år, mens det samme gjorde sig gældende for 6,8 pct. af de dygtigste læsere. Næsten halvdelen af de dygtigste læsere havde slet ikke modtaget overførselsindkomst i løbet af de 12 år.

 

”Hvis man ikke har gode færdigheder, er der større risiko for, at man får brug for hjælp fra overførselssystemet og at man ikke kan forsørge sig selv. Der er en klar sammenhæng mellem de, der har dårlige læsefærdigheder, og hvordan de klarer sig i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet. Samfundsmæssigt understreger det betydningen af, at eleverne klarer sig godt allerede i grundskolen, for så mindskes risikoen for, at de kommer på overførselsindkomst,” siger Anders Rosdahl.

Samtidig ses eleverne med de bedste læsefærdigheder som 15-16-årige i højere grad at være enten beskæftiget eller under uddannelse som 27-årige. Et øjebliksbillede af de unges situation efter 12 år viser, at 15,4 pct. af eleverne med de dårligste læsefærdigheder hverken var beskæftiget eller under uddannelse, mens det omvendt gjaldt for 4,2 pct. af eleverne med de bedste læsefærdigheder.

”Der er en forventet sammenhæng mellem, at flere af dem med de dårligste læsefærdigheder på et givent tidspunkt hverken er i job eller under uddannelse.”

Undersøgelsen viser dog også, at flere af de dårligste læsere faktisk er hurtigere ude på arbejdsmarkedet, end de unge med de bedste læsekundskaber, som i højere grad bruger længere tid på uddannelse, ifølge Anders Rosdahl.

 

Læsefærdigheder er dynamiske

Selv om man har dårligere læsefærdigheder i 15-16-års-alderen, er der dog stadig over 45 pct., som tager en erhvervsuddannelse og ca. 20 pct. som tager en videregående uddannelse.

Ifølge Anders Rosdahl så viser det, at fordi man i 15-års-alderen har dårlige læsefærdigheder, så er mange af de unge stadig i stand til at tage en uddannelse.

”Læsefærdighederne er et dynamisk fænomen. Hvis man er motiveret for at blive bedre, så kan man udvikle sig, selv om man læser dårligt som 15-årig, men når det er sagt, er der typisk grænser for hvor meget færdighederne kan udvikle sig. Det er ikke så tit, at man går fra at have meget dårlige færdigheder til at have rigtig gode færdigheder,” siger Anders Rosdahl.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.