3. juli 2014

Artikel

Flere må tage fag fra folkeskolen om

Sidste år tog næsten 16.000 unge under 25 år basale folkeskolefag som dansk, matematik og engelsk som voksenundervisning. Det er en markant stigning fra tidligere. De 13.000 af dem var etniske danskere eller efterkommere, der ellers burde havde mindst ni års folkeskole bag sig. De elever der tager folkeskolefag igen, bliver til gengæld bedre rustet til især en erhvervsuddannelse, end hvis alternativet er svage forudsætninger fra folkeskolen.

Ca. 70.000 unge havde i sidste uge sidste skoledag i folkeskolen, men en stor del af dem vil ikke bestå enten dansk eller matematik. AE Rådet har tidligere beregnet, at i omegnen af 11.000 unge, der afsluttede 9. klasse sidste år, ikke bestod de to fag.

Men slaget er ikke tabt for dem, der ikke fik styr på de basale kundskaber i folkeskolen.

Sidste år deltog næsten 16.000 unge under 25 år i voksenundervisning på folkeskoleniveau. Det drejede sig hovedsageligt om matematik og dansk, der svarer til niveauet i 7.-10.klasse, altså færdigheder som ellers burde være opnået i folkeskolen.

Det viser en analyse, som Agenda har foretaget.

Analysen ser på unges brug af Almen Voksen Uddannelse (AVU) og Forberedende Voksen Uddannelse (FVU). AVU er hovedsageligt dansk, engelsk og matematik på folkeskoleniveau. FVU er kurser i læsning, stavning, skrivning og regning på folkeskoleniveau. FVU og AVU kan man tage på et VoksenUddannelsesCenter (VUC).

Michael Sandberg Olsen er forstander på VUC Aarhus og han mener, at hans og andre skoler agerer som en slags libero i uddannelsessystemet, der samler unge op.

”Hvis alt virkede som det skulle i de ordinære systemer, så var der sådan set ikke brug for os i samme omfang,” siger han.

Ca. 3.000 af de unge under 25 år, der måtte tage AVU og FVU sidste år er indvandrere, der måske er kommet så sent til landet, at de ikke har fået muligheden for at få alle folkeskoleårene. Men de resterende knap 13.000 unge er etniske danskere og efterkommere, der burde have gået mindst ni år i skole.

Michael Sandberg Olsen forklarer, at VUC tager sig af en stor, meget forskelligartet gruppe kursister, der med årene er blevet yngre og yngre.

”Hos os kommer de ind i et voksent undervisningsmiljø, der er markant anderledes end det, de tidligere har været vant til. Vi har fokus på fagligheden, vi stiller krav, vi sætter faste rammer og regler op, og vi har specialiserede lærere, der er trænet til at tage sig af unge og voksne med særlige behov, f.eks. ordblinde og personer med diagnoser som ADHD. Vores tilfredshedsmålinger siger os, at det også er det, de unge selv efterspørger. De føler sig ikke stigmatiseret hos os, hvilket de måske har følt i grundskolen,” siger han.

De unge under 25 år fylder mere og mere på AVU og FVU. I skoleåret 2004/05 udgjorde de 31 procent af alle kursister. I skoleåret 2011/12 var den andel steget til 49 procent.

Michael Sandberg Olsen mener, at VUC Aarhus har succes med arbejdet med de unge.

”Mange går videre til især de tekniske skoler, handelsskolerne og SOSU-skolerne, og vi har også elever, der fortsætter på f.eks. HF og får ambitioner om at gå videre i uddannelsessystemet,” siger han.

 

Eleverne har typisk en række problemer

Godt 6.000 af de 16.000 unge er under 20 år. Resten er 20-24 år. 

Projektleder Vicki Facius fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har undersøgt, hvordan VUC-skolerne generelt arbejder med kursister, der kommer med mangelfulde færdigheder fra folkeskolen.

”Ofte har eleverne nogle udfordringer, f.eks. kan de komme fra hjem, hvor tanken om uddannelse er meget fremmed, de har måske oplevet mobning og nederlag i skolen, og mange har personlige og sociale problemer. Når antallet af unge, der tager almene folkeskolefag er steget så markant, så er det ikke et udtryk for, at det går værre med folkeskolen, men at man fra politisk side netop har rettet VUC’s arbejde mod de unge med mangelfulde kundskaber,” siger hun.

Det stiller også nogle nye, højere krav til indsatsen på VUC, siger hun.

”De skal i høj grad arbejde med kursisternes motivation, og lærerne skal være i stand til at forklare stoffet på flere forskellige måder. Det, at kursisterne møder en lærer, der kan lide dem, som interesserer sig for dem, og tror på dem, det har stor betydning for elevernes motivation,” siger hun.

Ifølge Vicki Facius er det faglige udbytte umiddelbart ikke højt på de basale kurser, for kun i 7 ud af 33 fag og niveauer opnår eleverne i gennemsnit en karakter på 7 eller derover i prøverne. I 26 fag ligger karaktergennemsnittet altså under 7. Men på trods af de lave karakterer er der ifølge Vicki Facius tale om, at AVU og FVU løfter de unges faglige niveau.

”Mange unge opnår fremskridt i færdighederne og får lyst til mere uddannelse,” siger hun.

 

Dyrt for samfundet

Niels Egelund, centerleder på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, mener på den ene side, at det er positivt, at unge mennesker får en chance til for at indhente, hvad de ikke lærte i folkeskolen.

”På den anden side er det skidt, at de ikke lærte så basale fag, der hvor de burde lære dem, nemlig i folkeskolen. Det giver jo også samfundet en unødvendig ekstraregning,” siger han.

Han tror, at folkeskolereformen vil gøre en forskel, og at vi om nogle år vil se et faldende antal, der bliver nødt til at tage AVU og FVU, fordi man netop med reformen har indført mere varierede aktiviteter og anderledes måder at lære på, hvilket tilgodeser de svage elever, mener han. 

 

Bedre rustet til erhvervsuddannelse

En analyse fra evalueringsinstituttet DAMVAD fra 2010 viste, at langt størtedelen af dem, der afsluttede AVU-fag og som efterfølgende startede på en uddannelse, valgte en erhvervsuddannelse (EUD). Det drejede sig om 59 procent af AVU-kursisterne fra 2010.

Neil Jacobsen, direktør på erhvervsskolen EUC Nord, fortæller, at de elever, der starter hos ham, og som har taget basale folkeskolefag om, er bedre rustet til at tage en erhvervsuddannelse, end de der kommer direkte fra folkeskolen med svage færdigheder.

”Ikke kun på grund af, at selve undervisningen har øget deres kundskaber, men måske også fordi de netop ved at vise viljen til at forbedre deres grundkundskaber viser motivation til den videre uddannelse,” siger han.

EUC Nord udbyder selv AVU og FVU via en driftsoverenskomst med VUC.

”Vi har større succes med disse elever, fordi vi tilbyder det sammen med erhvervsintroducerende undervisning. Dette sikrer, at elever er bekendt med mulighederne på erhvervsskolen og derfor er mere kvalificerede i deres valg af erhvervsuddannelse bagefter,” siger han.

Peter Amstrup, adm. direktør på Rybners (det sammenlagte EUC Vest, Esbjerg statsskole og Esbjerg Handelsskole), er enig.

”Lokalt kan jeg konstatere, at der er en klar forskel. De elever, der har været gennem AVU og FVU på VUC, er tydeligt bedre rustede end unge uden,” siger han. Han understreger dog, at han ikke har dokumentation for, om de i sidste ende klarer sig bedre.

 

EUD trods lave karakterer

Niels Egelund mener, at når et så stort antal unge først tager AVU eller FVU og går videre på en erhvervsuddannelse, så kan det være forklaringen på, at det trods dårlige kundskaber fra folkeskolen alligevel lykkes dem at gennemføre en erhvervsuddannelse.

”På papiret kan det se ud som om, at de gennemfører en erhvervsuddannelse trods en meget ringe karakter i f.eks. dansk fra folkeskolen. Men reelt er deres niveau i dansk blevet løftet siden de forlod folkeskolen, så derfor klarer de sig på en erhvervsuddannelse og består. Så at konkludere, at unge godt kan tage en erhvervsuddannelse, selv om de har meget lave karakterer fra folkeskolen, det ville jeg være varsom med. Jeg mener stadig, at der bør være adgangskrav på erhvervsuddannelserne, for det er et stærkt signal at sende til de unge om, at folkeskolen er vigtig,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.