16. juni 2014

Artikel

Opsving kan hæmmes af lav ledighed i enkelte brancher

Der er markant færre ledige i de konjunkturfølsomme brancher at gøre godt med, hvis opsvinget kommer. I 2004 - før opsvinget der til sidst endte med finanskrisen - stod mere end dobbelt så mange ledige klar til at komme i arbejde og tilfredsstille efterspørgslen, end der gør i dag.

Opsvinget er her måske ikke endnu, men når og hvis det sker, vil teknikere, metalarbejdere, elektrikere og byggearbejdere ofte være de første, der mærker, at der er ved at komme gang i økonomien. Der bliver ganske enkelt mere rift om dem.

I dag er der godt 31.500 fuldtidsledige i fem a-kasser, der alle er relativt konjunkturfølsomme. I 2004, før vi fik det seneste opsving, var der langt flere, nemlig godt 74.000 fuldtidsledige. Det drejer sig om Metalarbejdernes a-kasse, El-fagets a-kasse, Byggefagenes A-kasse, Teknikernes A-kassse og 3F's A-kasse.
Dermed står langt under halvt så mange ledige i dag klar til at rykke ud og opfylde behovet for arbejdskraft på særlige områder.

Professor på Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, mener, at hvis virksomhederne ikke kan få nok af den rigtige arbejdskraft, risikerer et opsving at blive hæmmet.

"Der er en klar risiko for, at vi hurtigere kan stå over for flaskehalse i bestemte brancher, når væksten går i gang, end vi tidligere gjorde. De forskellige reformer, der er gennemført de senere år, vil gradvist kunne hjælpe lidt, men det store bidrag til øget arbejdsudbud fra tilbagetrækningsreformen, vil formentligt først komme hen mod 2020, det vil sige, at den ikke vil kunne hjælpe så meget nu. Derfor vil vi formentlig også se – præcist som i årene op til finanskrisen – et stigende antal udlændinge, der søger job i Danmark, og de vil kunne medvirke til, at opsvinget ikke bliver bremset så meget af flaskehalsproblemer, som der ellers er risiko for,” siger han.

Han gør dog opmærksom på, at organisationsgraden er faldet i perioden, og derfor giver antallet af fuldtidsledige ikke hele billedet.

”Men forskellen mellem antal fuldtidsledige i 2004 og 2014 er så stort, at det ikke kun kan forklares af den lavere organisationsgrad,” siger han.

 

Få ledige at tage af i Nordjylland

Især i Nordjylland er antallet af ledige i dag langt lavere end ved starten af seneste opsving. Dengang var der næsten 13.000 fuldtidsledige i de 5 brancher, der var klar til at komme i job. I dag er der kun godt 5.000.
Karsten Simensen, regionsdirektør i Beskæftigelsesregion Nordjylland, siger, at der hos ham er en reel risiko for, at regionen kommer til at mangle faglært arbejdskraft.

”Vi har et arbejdsmarked i Nordjylland, der er præget af erhverv og virksomheder inden for konjunkturfølsomme erhverv. Og vores erhvervsstruktur betyder, at vi traditionelt har mange faglærte i arbejdsstyrken, og vi forventer stigende efterspørgsel, navnlig på bygge- og anlægsområdet og metalindustri,” siger han.

Han peger desuden på, at selv om ledigheden i byggefagene i procent er høj, 10 pct., er antallet af ledige relativt lavt.

”Det betyder, at der faktisk er en begrænset ledig arbejdsstyrke inden for byggefagene. Vi kan også se, at en hel del af efterspørgslen dækkes af udenlandsk arbejdskraft,” siger han.

Han mener, at regionen har taget initiativer til at imødegå situationen.

”Vi har en fokusgruppe med bred repræsentation af aktørerne på bygge- og anlægsområdet, samt uddannelsessektoren og jobcentrene. Vi afvikler kurser løbende i regionen og har fokus på f.eks. voksenlærlingeordningen,” siger han.

 

Metal står især med en udfordring

I Metals A-kasse var der i 1. kvartal af i år godt 3.700 fuldtidsledige medlemmer. I starten af 2004 var der knap 8.800.Torben Poulsen, leder af Metals a-kasse, anerkender, at a-kassen står over for en udfordring, når det gælder om at undgå flaskehalse.

”Vi kan klart mærke, at industrien er ved at ansætte igen, og der er ingen tvivl om, at det kræver, at vi er aktive og ser de muligheder, der er, for at vi kan undgå en mangelsituation,” siger han.

Men trods udfordringen er han optimist og melder klar til kamp.

”Jeg mener faktisk, at vi står stærkt i dag, når vi skal forebygge flaskehalse, selv om vi har markant færre ledige end ved sidste opsving," siger han og peger på flere årsager.

"Dels har vi kraftigt udbygget vores jobformidling. Dels har vi via overenskomsterne nu mulighed for at gå ind allerede i opsigelsesperioden og vejlede et opsagt medlem. Dels har vi i perioden med lavkonjunktur oplevet medlemmer, der gik over i andre brancher, og dem vil vi skabe kontakt til igen, når nu efterspørgslen er ved at være der. Og endeligt anerkender langt de fleste arbejdsgivere, at hvis man ikke lige kan få personen med de helt rigtige kompetencer, så kan man tage en anden, som så kan opgraderes på virksomheden, evt. med noget jobrettet efteruddannelse, så man kan få de sidste kvalifikationer på plads," siger han.

Han mener til gengæld, at at politikerne bør få lavet en ny beskæftigelsespolitik med en tidlig indsats i a-kasserne og bedre muligheder for jobrettet opkvalificering.

Professor Bo Sandemann Rasmussen mener derimod, at det bliver svært at undgå en mangelsituation, hvis opsvinget kommer, og at man fra politisk hold ikke kan gøre ret meget.

"Der kan ske ting, der afhjælper en evt. flaskehalssituation. Det kan være øget indvandring af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, at danskere udskyder deres pensioneringstidspunkt, at produktiviteten øges, så behovet for flere i arbejde formindskes. Men vi har jo allerede åbne grænser for arbejdskraft fra EU,  pensioneringstidspunktet bestemmer den enkelte dansker jo selv og begynde at give yderligere præmier for at blive længere tid på arbejdsmarkedet kan være dyrt, og produktiviteten kan man ikke styre fra politisk hold. Så samlet set er de politiske manøvremuligheder ikke så store. Selvfølgeligt vil det hjælpe, hvis a-kasser og jobcentre hjælper godt til med at matche ledige og ubesatte stillinger, men det er usikkert, om det er tilstrækkeligt," siger han.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.