10. juni 2014

Artikel

Beskæftigede får masser af efteruddannelse

Niveauet for efteruddannelse af beskæftigede har ligget stabilt siden 2007. Omkring hver sjette beskæftiget har deltaget i efteruddannelse inden for en periode på fire uger, viser beregninger på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. Niveauet er stadig meget højt, siger en forsker.

Siden 2007 har andelen af beskæftigede, der inden for de seneste fire uger har deltaget i efteruddannelse, ligget stabilt på omkring 16-18 pct. Det viser en særkørsel på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, hvor beskæftigede er blevet spurgt, om de inden for de seneste fire uger har deltaget i uddannelse eller jobrelevante kurser.

Nicolai Kristensen er professor på KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, og har forsket i efteruddannelse. Han er overrasket over, at niveauet for beskæftigedes efteruddannelse har ligget så stabilt.

”Tallene viser, at niveauet for efteruddannelse er meget, meget stabilt. På trods af at der har været udsving i konjunkturerne, viser det, at efteruddannelsesindsatsen har ligget stabilt siden 2007, hvor der var meget gang i kedlerne og også efterfølgende, da krisen satte ind. Når 16 pct. af medarbejderne angiver, at de har fået efteruddannelse inden for de seneste fire uger, så må det siges, at niveauet stadig er meget højt,” siger Nicolai Kristensen. 

 

Når man sammenligner med andre lande har Danmark en høj grad af efteruddannelse, ifølge Nicolai Kristensen:

”Danmark har historisk set ligget ret stabilt i top 5 internationalt, hvor vi ligger på et meget højt niveau sammen med de andre skandinaviske lande, når man ser på hvor mange beskæftigede, der får efteruddannelse,” siger han.

Nicolai Kristensen mener, at der sker en høj grad af løbende opkvalificering for beskæftigede på danske virksomheder:

”Hvis man tror, at uddannelse først er noget man får, når man bliver ledig, så er det en stor misforståelse,” siger han.

 

Stabilt efteruddannelsesniveau trods fald i AMU-kurser

Ifølge Nicolai Kristensen viser registerdata over deltagelsen i AMU-kurser, at efteruddannelsen svinger med konjunkturerne og at der har været et fald i de seneste år.

”Det er derfor overraskende, at tallene fra Arbejdskraftundersøgelsen viser et så stabilt niveau. Hvor vidt det skyldes, at virksomhederne bruger private kursusudbydere eller intern efteruddannelse i stedet for AMU-kurserne til at efteruddanne deres medarbejdere, tør jeg ikke spekulere i,” siger han.

 

Hver tiende ufaglært har deltaget i efteruddannelse inden for fire uger

Blandt de ufaglærte beskæftigede, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har godt 10 pct. deltaget i efteruddannelse inden for de seneste fire uger i 2013. Det samme gælder for 13 pct. af de faglærte, 16 pct. af de der har gymnasiet som højest fuldførte uddannelse og godt 22 pct. af dem med videregående uddannelse.

 

Når andelen af ufaglærte beskæftigede, der deltager i efteruddannelse, er lavere end gennemsnittet, er det ifølge Nicolai Kristensen et udtryk for flere ting:

”Det skyldes dels, at de medarbejdere der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse typisk ikke bryder sig så meget om at tage uddannelse, og derfor efterspørger de ikke efteruddannelse i samme grad som de medarbejdere, der i forvejen har taget mere uddannelse. Dels er der nogle af de ufaglærtes jobfunktioner, der ikke har behov for efteruddannelse i lige så høj grad.”

Det er dog langt fra alle ufaglærte med grundskolen som højst fuldførte uddannelse, der arbejder på lavt kvalifikationsniveau. Ifølge tal fra Eurostat fra 2013 arbejder 49 pct. af de ufaglærte på mellemhøjt kvalifikationsniveau og 15 pct. arbejder på højt kvalifikationsniveau.

”Selv om andelen af ufaglærte, der deltager på efteruddannelse er lavere end gennemsnittet, er det egentlig en ret høj andel, når hver tiende inden for en periode på fire uger angiver, at de har deltaget på efteruddannelse, hvor de f.eks. via kurser og opkvalificering tilegner sig kompetencer. Det kunne hænge sammen med, at mange ufaglærte også arbejder på højere kvalifikationsniveauer,” siger Nicolai Kristensen.

 

Undervisning i fritiden ikke medtaget

Tallene for hvor mange, der har deltaget i efteruddannelse, er baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, og viser fællesmængden af de 30-64-årige beskæftigede, der har svaret på, om de har deltaget i uddannelse og jobrelaterede kurser inden for de seneste fire uger.

Tallene medtager ikke de personer, som har svaret, at de har gået til noget i deres fritid, hvor de modtog undervisning. Ifølge Nicolai Kristensen kan arbejdsrelateret efteruddannelse også foregå i fritiden, og andelen der har deltaget i efteruddannelse kan derfor være undervurderet.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.