27. maj 2014

Artikel

Vismænd: Skolepraktik er lige så godt som virksomhedspraktik

Om man gennemfører en erhvervsuddannelse ved hjælp af skolepraktik eller ved at være i ren virksomhedspraktik gør ikke den store forskel. De to ordninger giver nogenlunde samme jobchancer og løn bagefter, viser ny analyse fra Det Økonomiske Råd. Eksperter peger dog på, at det kræver, at eleverne får noget af praktikken i virksomheder.

En tømrerlærling, der ikke finder praktikplads, skal ikke miste modet. Hans redningsnet, den ellers udskældte skolepraktik, sikrer ikke kun, at han kan gennemføre sin uddannelse - den virker så godt, at beskæftigelses-chancerne og lønnen bagefter er nogenlunde den samme, som hvis hele praktikperioden var gennemført i en almindelig virksomhed.

Det viser en analyse som Det Økonomiske Råd, populært kaldet vismændene, har udarbejdet. I analysen korrigerer vismændene for, at de elever der kommer i skolepraktik, som regel har andre forudsætninger end de, der kommer direkte i ren virksomhedspraktik.

Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, genkender billedet af at eleverne, der har taget noget af uddannelsen i skolepraktik, klarer sig lige så godt som eleverne i ordinær praktik.

”Det er meget få af eleverne, der gennemfører hele uddannelsen i skolepraktik. Langt de fleste, som begynder i skolepraktik, får på et tidspunkt en praktikaftale med en virksomhed. På den måde kommer de ud og får netværk og tilknytning til arbejdsmarkedet, og derfor klarer de sig lige så godt som eleverne, der får en ordinær praktikplads til at begynde med,” siger han.

 

Skolepraktik har fordele

Lektor ved Syddansk Universitet, Søren Voxted, har forsket i praktikpladssituationen. Han mener også DØRS’ analyseresultater er meget positive.

”Det viser, at skolepraktikken kan være et glimrende redskab, når det bruges rigtigt. Skolepraktikken er en god mellemstation at have, når blot skolen stadig formår at få eleven ud i virksomhedspraktikker. Så kan skolepraktikken faktisk være næsten bedre end ren virksomhedspraktik, for der kommer du kun ud til én mester, der måske er specialiseret i få ting. Ved skolepraktik kommer eleven måske ud til flere og får et bredere erfaringsgrundlag,” siger han.

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viste i slutningen af 2012 også, at elever der færdiggør deres uddannelse i skolepraktik stort set opnår samme faglige færdigheder som de elever, der er i virksomhedspraktik.

Ifølge Lars Kunov er skolepraktikken en fornuftig buffer, når konjunkturerne går nedad, så eleverne kan fortsætte uddannelsen. Han mener, at erhvervsskolerne er meget opmærksomme på at få langt de fleste elever til at afslutte uddannelsen i en virksomhed.

”Der har været stort fokus på at øge kvaliteten af skolepraktikken, og skolepraktikken har tilsyneladende fået større accept blandt virksomhederne, og de tager derfor flere elever i delaftaler. De unge er jo også attraktive, da de allerede har fået en del faglighed med sig” siger han.

 

Pas på pengemaskinen

Trods de gode resultater er der dog en stor ulempe ved skolepraktik. Den er markant dyrere end virksomhedspraktik. Vismændenes analyse viser, at i gennemsnit koster skolepraktik op mod 117.000 kr. om året pr. praktikant. Penge som skolen via taxametertilskuddet, og dermed skatteyderne, skal administrere. Virksomhedspraktik koster derimod ikke skolen noget, fordi arbejdsgiveren afholder udgiften og til gengæld får elevens arbejdskraft.

Søren Voxted mener også, at man skal passe på, at skolepraktikken ikke udvikler sig til en økonomisk attraktiv forretning for skolerne.

”Vi har tidligere set eksempler på, at skoler har fastholdt elever i skolepraktik, fordi det var en bedre forretning for dem end at sende dem andre steder hen. Jeg er overbevist om, at skolernes ledelser vil gøre alt for, at det ikke sker, men hvis du får en ressourcefordelingsmodel, hvor du straffer skolerne for at afsætte deres elever, så kan man frygte, at der opstå en uheldig kultur, og der vil være enkeltansatte, der handler ud fra det,” siger han.

 

Korrigeret for manglende kundskaber

Vismændene har i deres analyse taget højde for, at eleverne i skolepraktik på nogle områder er væsentligt anderledes end eleverne i virksomhedspraktik. F.eks. har eleverne i skolepraktik relativt ofte ikke bestået dansk og matematik i grundskolen og en større andel har forældre udenfor arbejdsmarkedet.

Vismændene har set på otte uddannelser, der står for 60 procent af alle færdiguddannede med skolepraktik i perioden 2006-2010. De otte uddannelser repræsenterer forskellige brancher, arbejdsmarkeder og faglige traditioner. Uddannelserne i analysen er: administration, bygningsmaler, elektriker, kok, mekaniker, murer, tandklinikassistent og tømrer.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.