12. maj 2014

Artikel

Kun få EU-borgere vandrer til Danmark

3,3 procent af de 15-64-årige i Danmark er fra et andet EU-land. Det er på niveau med EU-gennemsnittet og kun lidt højere end Sverige. Velfærdsydelserne er ikke afgørende, og EU-arbejdskraften vælger at vandre til andre lande end Danmark.

Hvis man har fået den opfattelse, at Danmark er en sand magnet for andre nationaliteter inden for EU, så tager man fejl.

Danmark har modtaget udenlandsk arbejdskraft fra andre EU-lande nogenlunde på samme niveau som gennemsnittet. I Danmark er 3,3 procent af befolkningen mellem 15 og 65 år således fra et andet EU-land. Gennemsnittet for 27 af EU's lande er 3,0 procent og i f.eks. Sverige er det 2,9 pct.

Det viser nye tal for 2013 fra Eurostat.

Det er især lande som Cypern, Irland og Belgien der for alvor trækker europæisk arbejdskraft til sig set i forhold til landets befolkningsmæssige størrelse.

Professor Jon Kvist fra Roskilde Universitet, mener tallene viser, at det ikke er de lande med relativt høje velfærdsydelser, der tiltrækker arbejdskraft.

”Landenes velfærdsmodeller er tilsyneladende ikke afgørende, når man ser på, hvor indvandrere inden for EU slår sig ned. Den skandinaviske velfærdsmodel har ellers overordnet set ry for at være den mest generøse, i hvert fald over for lavtlønsgrupperne, men vores og den svenske andel af EU-indvandrerne er i al fald ikke stor, og det er ikke foruroligende tal, hvis man skulle frygte velfærdsturisme,” siger han.

Han peger på, at det først og fremmest er landets økonomi og dernæst muligheden for netværk og den geografiske placering, der afgør, hvor man tager til.

”Generelt kommer indvandrerne for at arbejde, og derfor er det jobmuligheder, der trækker. Der er også netværksteorier, der siger, at lande der i forvejen har tiltrukket mange af én gruppe, de vil være mere attraktive fremover. Det kan man f.eks. se i Irland, hvor mange polakker slog sig ned under højkonjunkturen,” siger han.

Han understreger, at selv om indvandrerne kommer for at arbejde kan man ikke udelukke, at der er en lille minoritet, der kommer for noget andet.

 

Langt størstedelen er i job

Af de 3,3 procent EU-borgere i Danmark er de 2,4 procentpoint i job. De 0,3 procentpoint er ledige og de 0,6 procentpoint er uden for arbejdsstyrken, herunder studerende.

Dorte Sindbjerg Martinsen, professor på Københavns Universitet, mener,  at selv om andelen af EU-borgere i Danmark er steget over årene, så er den stadig ret moderat.

”Vi opfatter vores velfærdssystem som særligt tiltrækkende sammenlignet med andre landes, men alligevel overgås vi på indvandring af lande som UK, Irland og Tyskland, så velfærdsfaktoren er ikke afgørende, selv om vi tror noget andet. Vi har en debat i Danmark om EU-indvandring, der bygger på antagelser og ikke på fakta,” siger hun.

Hun mener, at debattens indhold og tone vil svinge alt efter, om vi har lav- eller højkonjunktur i Danmark

”Lige nu opfatter vi europæisk arbejdskraft som en negativ udfordring. Men når konjunkturen vender igen, så kan man sagtens forestille sig, at vores meget moderate tiltrækningskraft på EU-borgere i virkeligheden bliver en tydelig konkurrencesvaghed for Danmark, og vi kommer til at diskutere, hvordan vi bliver mere attraktive for udenlandske arbejdstagere,” siger hun.

 

Hård konkurrence om arbejdskraften

Bendt Bendtsen, medlem af EU-parlamentet for Det Konservative Folkeparti, mener tallene bekræfter, at EU-borgere først og fremmest kommer til Danmark for at arbejde, og at vi er i hård konkurrence med andre lande om arbejdskraften.

”Indvandrerne fra andre EU-lande bidrager til vores produktion, vækst og eksport. Derfor er det vigtigt, at vi er et land, der kan tiltrække EU-borgere. Danmark kan få et problem med at tiltrække nok kvalificeret arbejdskraft fra andre EU-lande, særligt set i lyset af den demografiske udfordring vi kommer til at stå overfor indenfor de næste 5-10 år. Tallene understøtter dette, idet de viser, at Danmark er i hård konkurrence med andre EU-lande, når det gælder om at tiltrække EU-borgere,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.