24. maj 2014

Artikel

Udlændinge uundværlige for danske brancher

Hver fjerde i rengøringsbranchen er udenlandsk statsborger, og også f.eks. hotel- restaurations- og slagteribranchen er kraftigt afhængig af udenlandsk arbejdskraft. Brancher, der anvender højt uddannet arbejdskraft, bruger også mange udenlandske statsborgere. De brancher ville få svært ved at hænge sammen uden den udenlandske arbejdskraft, mener eksperter.

Slagtere, tjenere, stuepiger, landbrugsmedhjælpere og rengøringsassistenter. Det er nogle af de stillinger, som udenlandske statsborgere i høj grad besætter. Og uden dem, og mange andre med udenlandsk statsborgerskab, ville dele af dansk erhvervsliv næsten gå i stå. De udenlandske statsborgere udgør i al fald en meget stor andel af de beskæftigede i visse brancher.

Hver fjerde inden for rengøring er udenlandsk statsborger, og på slagterier og restauranter er det knap hver femte. Lægger man de ansatte til, der er indvandrere, men som har opnået dansk statsborgerskab, stiger andelene yderligere. Så er det næsten hver tredje i rengøringsbranchen og hver fjerde på slagterier og restauranter, der er indvandrer.

Det viser en analyse, Agenda har foretaget.

Det er især i brancher, der beskæftiger ufaglært arbejdskraft, hvor de udenlandske statsborgere er stærkt repræsenteret. Men også enkelte brancher, der typisk ansætter højtuddannede som f.eks. inden for forskning og udvikling samt udvikling af software, har en stor andel udenlandske statsborgere ansat.

Søren Kaj Andersen, professor på Københavns Universitet, mener det ville få voldsomme konsekvenser for visse brancher, hvis man forestillede sig, at man udelukkede udenlandsk arbejdskraft fra den ene dag til den anden.

”Der ville opstå stor mangel på arbejdskraft i de brancher, hvor mellem hver fjerde og hver femte beskæftigede er udenlandsk statsborger, f.eks. inden for rengøring, restaurant- og hoteldrift. Ganske vist er der ledige danskere, der teoretisk set kunne træde ind i stedet, men det er meget tvivlsomt, om det ville være nok,” siger han.

 

Hoteller og restauranter er helt afhængige

Jens Zimmer Christensen er hoteldirektør og formand for HORESTA, brancheorganisationen for hoteller og restauranter. Han mener, branchen nærmest er afhængig af at kunne trække på udenlandsk arbejdskraft.

”Havde vi ikke den mulighed, eller begrænsede man den, ville vi få store problemer. Vi ville i høj grad mangle arbejdskraft, og vi ville være nødt til at lukke mange aktiviteter ned eller forringe vores produkt,” siger han.

Han forklarer, at branchen er attraktiv for udenlandske statsborgere, fordi den dels tilbyder arbejde til personer, der ikke behøver tale perfekt dansk, dels fordi den i sagens natur er en international branche.

”Og så er det svært at tiltrække danskere til nogle af stillingerne, må jeg desværre konstatere. Sådan har det altid været. Job som f.eks. opvasker og rengøringsassistent er ikke prestigejob, selv om det er vigtige job for branchen. Dertil kommer nok også de skæve arbejdstider,” siger han.

Han mener desuden, at ledigheden på området nærmer sig et niveau, hvor han frygter flaskehalse, så alene af den grund vil han i fremtiden formentligt blive endnu mere afhængig af udenlandsk arbejdskraft.

Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet's egne undersøgelser viser, at i brancher hvor der er mange ansatte fra Øst- og Centraleuropa, f.eks. inden for rengøring, der får de fleste udenlandske statsborgere overenskomstmæssig løn, men en lavere løn end den gennemsnitlige dansker med samme arbejde. 

 

Danske overførsler gør brancher uattraktive

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank CEPOS, mener, at indvandrernes betydelige andel i nogle brancher er et spejl af, at jobbene er for lidt attraktive for danskerne.

”Det danske dagpenge- og kontanthjælpsniveau er så relativt højt, at det ikke i tilstrækkeligt omfang kan betale sig for danskere, at tage job i f.eks. rengøringsbranchen, hvor lønningerne ikke er så høje. Blandt andet derfor er indvandrere fra f.eks. Østeuropa en stor gevinst for Danmark, og store dele af dansk erhvervsliv ville få betydelige problemer, hvis vi ikke havde dem,” siger han. 

Deler man branchen "Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere" op, kan man se, at det i høj grad er det almindelige rengøringsarbejde, som udenlandske statsborgere tager sig af. Her er det omkring 40 procent af dem, der svinger mopperne og støvekluden, der har udenlandsk statsborgerskab.

 

Kraftig stigning siden 2009 

Sammenlignet med niveauet i 2009 fylder udenlandske statsborgere markant mere i dag i nogle brancher. I 2009 var 13 procent af de ansatte i restaurationsbranchen udenlandske statsborgere - i 2013 var det 17 procent. Tilsvarende er andelen der arbejder i hotelbranchen steget fra 11 til 14 procent. Inden for rengøring er andelen steget fra 20 til 25 procent.

Ifølge Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, er den udenlandske arbejdskraft i sig selv også med til at skabe flere arbejdspladser fordi det dæmper lønudviklingen og dermed giver rum til en højere beskæftigelse.

”Så umiddelbart kan mange udenlandske arbejdstagere være godt for den enkelte branche og for samfundsøkonomien. Men om samfundsøkonomien i sidste ende har glæde af det afhænger af, hvor mange fra det pågældende indvandrer-land, der kommer i beskæftigelse i Danmark. Er beskæftigelsesgraden f.eks. 50, dvs. halvdelen er i job og halvdelen er på forsørgelse, så er det næppe en god forretning for Danmark, at de kommer hertil. Så det er vigtigt, at vi ser på, hvor indvandringen kommer fra, hvis man skal veje økonomiske fordele og ulemper,” siger han.

Blandt bygge- og anlægsvirksomhed, hvor man ellers i høj grad debatterer udenlandsk arbejdskraft, er andelen af udenlandske statsborgere fem procent. Det skyldes, at Agendas analyse ikke medtager de udlændinge, der er udstationeret, f.eks. ved at arbejde i et murerfirma fra Polen, der er taget til Danmark for at udføre dele af et byggeri. De er så til gengæld registreret i RUT, Registret for Udenlandske Tjenesteydere. Her var i 2013 registreret knap 4.500 fuldtidspersoner.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.