24. april 2014

Artikel

Få sager om kønsdiskrimination handler om arbejdsmarkedet

I mere end halvdelen af de sager, hvor Ligebehandlingsnævnet sidste år vurderede, at en person var blevet forskelsbehandlet på grund af sit køn, drejede det sig om om prisforskelle i swingerklubber, diskoteker og frisører. Nævnet er blevet en magnet for "tossesager" og bør have et eftersyn, mener Venstre. Ligestillingsminister Manu Sareen har bedt om at få undersøgt, om nævnet bruger ressourcerne bedst muligt.

I 2013 traf Ligebehandlingsnævnet 134 afgørelser i sager om mulig kønsdiskriminsation. I 56 af sagerne fik klager medhold. Af de 56 sager handlede de 30 om, at klager skulle betale mere, eller ikke kunne få de samme vilkår, som én af det modsatte køn i f.eks. en swingerklub, en frisør, eller på et diskotek.

I ni sager var en privatansat blevet udsat for kønsdiskrimination på sin arbejdsplads. I ni andre sager gjaldt det en offentlig ansat.

Til gengæld var der 17 sager, hvor en bar eller et diskotek tilbød det ene køn lavere priser eller gratis drikkevarer end det andet køn. F.eks. handlede fem af sagerne om gratis Cava på et diskotek til dem, der mødte op i stiletter. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at de fem mandlige klagere var blevet kønsdiskrimineret og tildelte dem hver 2.500 kr. i godtgørelse.

Det viser en gennemgang som Agenda har foretaget af Ligebehandlingsnævnets sager fra 2013, når det gælder kønsdiskrimination.

"Ligebehandlingsnævnet er desværre ved at blive en magnet for tossede sager," siger Fatma Øktem, ligestillingsordfører for Venstre.

Hun mener, at det nu er tid til at underkaste Ligehandlingsnævnet et eftersyn.

"Mange af sagerne har ikke noget med reel kønsdiskrimination at gøre, for mig at se.  Det er ærgerligt, for som udgangspunkt har nævnet bestemt en eksistensberettigelse, men vi er nødt til at se på, om det måske favner for bredt, og underminerer kernen med alle mulige ligegyldige sager,” siger hun.

Manu Sareen, minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, er lydhør over for synspunktet.

"Det er trist med den fokus, der har været på en del af sagerne, og jeg har bedt om, at få set på, om ressourcerne bliver brugt bedst muligt i Ligebehandlingsnævnet. Vi skal se på, om nævnet kan få nogle redskaber, så de bedre kan prioritere sagerne. Men det er en balance, for ændringer i Ligebehandlingsnævnets kompetence må ikke gå ud over beskyttelsen mod at blive forskelsbehandlet," siger han. 

Det kostede i 2013 godt 5 mio. kr. at drive Ligebehandlingsnævnet.

Charlotte Dyremose (K) mener også, at der må  ryddes grundigt op i, hvad nævnet skal bruge kræfterne på.

"For mig at se, er der en række af de sager, som Ligebehandlingsnævnet bruger tid på, der bidrager til et indtryk af, at nævnet opildner til en meget useriøs debat om ligestilling. Det bidrager ikke til at man får respekt for de reelle ligestillingsproblemer, der er nogen steder, tværtimod," siger hun.

 

Nævnet er aktivister

I den uafhængige borgerlig-liberale tænketank Cepos er chefjurist Jacob Mchangama meget kritisk over for Ligebehandlingsnævnets praksis.

"Opgørelsen bekræfter billedet af, at Ligebehandlingsnævnet i meget vidt omfang bruger ressourcer på bagatelagtige sager om kønsdiskrimination på området for tjenesteydelser, hvor der reelt ikke er nogle ofre," siger han.

Han mener, at en del af forklaringen skyldes rigid lovgivning

"Men nævnet har også anlagt en mere aktivistisk fortolkning i de senere år. Situationen er reelt den, at nævnets praksis på dette område intet gør for at styrke ligestillingen, men mærkbart svækker virksomheder og foreningers retssikkerhed og næringsfrihed," mener han.

Han mener, at enten bør man begrænse nævnets kompetencer, så de bagatelagtige sager sorteres fra eller helt nedlægge nævnet.

 

"Skattefar" er diskriminerende

Af de mere tunge sager, der endte med godtgørelse til klager på over flere måneders løn, var der 9 fra den offentlige sektor og 9 fra den private. Typisk drejede det sig om kvinder, der var blevet afskediget under eller før barsel. Desuden var der 6 tilfælde med private arbejdsgivere, der havde slået et job op, hvor der var reference til kønnet, f.eks. udtrykket "rengøringspiger".

Blandt de 78 sager som Ligebehandlingsnævnet også behandlede i 2013, men hvor klager ikke fik medhold, var der ca. 20 sager, der var specielle. Blandt andet en klage over, at der var for meget sport med mænd i på tv, at et rejsebureau havde arrangeret en tur til Nepal kun for kvinder, at SKAT kaldte sig "skattefar" og ikke "skattemor" på Twitter, og at et jobcenter under en temaevent med ledige ifølge klager anvendte "heteronormative sexistiske bemærkninger," som klager skrev det i sin klage.

 

Arbejdet ligger i Beskæftigelsesministeriet

Det er Beskæftigelsesministeriet, der har ansvaret for betjeningen af Ligebehandlingsnævnet, der skal komme med forslag til, hvordan de mulige nye redskaber kan se ud.

Manu Sareen kan ikke på nuværende tidspunkt komme med bud på, hvad der konkret skal ske med nævnet.

"Uagtet hvad man mener, så kan man ikke tage folks oplevelse fra dem, hvis de har følt sig forskelsbehandlet og krænket. Så de nye redskaber til nævnet skal udformes med udgangspunkt i lovgivningen," siger han.

 

Sagerne rykker ved folks opfattelse

Chefkonsulent i Ligebehandlingsnævnets sekretariat, Susanne Fischer, mener, at nævnets arbejde - også når det gælder de sager, der kun udløser meget små godtgørelser - faktisk rykker ved opfattelsen af, at man ikke skal sortere efter køn.

"Hverken i nattelivet eller hos frisøren eller på arbejdspladsen skal man sortere folk ud fra, hvad de har af køn, eller andet uvæsentligt. Og de sager her er måske med til at få det budskab ud," siger hun.

Men derudover kan hun godt forstå indvendingerne.

"Jeg synes også, det er ærgerligt, at mediebevågenheden er på de sager om swingerklubber og frisører. Vi prøver at flytte mediernes fokus over på de tungere sager, men med begrænset succes. Men vi skal jo administrere efter loven, og det gør vi med respekt for den enkelte sag uafhængigt af, hvad vi burde mene om dens væsentlighed," siger hun.

Som mulige nye redskaber nævner hun muligheden for at indføre gebyr eller sortere i sagerne på forhånd.

”Der er bare ulemper forbundet ved begge. Ved et gebyr mister vi måske de svage grupper, for hvem pengene kan gøre en forskel. Og det at sortere i væsentligt og uvæsentligt på forhånd er svært, for synet på det kan være meget forskelligt,” siger hun.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.