8. april 2014

Artikel

Irland fik EU-værn mod velfærdsturisme

Et land kan godt få særlige regler og undtagelser, der er rettet mod indvandreres brug af velfærdsydelser. Irland har f.eks. en særregel, der kan sænke indvandreres brug af dagpenge. Danske politikere må være mere aktive og få indført særregler, mener ekspert.

Hvis en rumæner i Danmark bliver ledig og skal modtage dagpenge, bliver hans dagpengesats beregnet ud fra, hvor stor hans tidligere lønindkomst har været. Ifølge EU-reglerne må a-kassen ikke se på, hvad den nyledige har haft af tidligere indkomst i hjemlandet. Kun lønindtægten i Danmark skal regnes med, og kun for det seneste job. Dermed vil en rumæner, der tidligere har arbejdet for en væsentlig lavere løn i Rumænien, få en relativ høj dagpengesats i Danmark, fordi hans dagpengesats kun bliver udregnet ud fra, hvad han har nået at tjene i Danmark, inden han blev ledig.

Sådan er EU's regler, som medlemslandene har bestemt det.

Men sådan er det ikke i Irland. Irland har nemlig fået lov at få en særregel, der siger, at når dagpengesatsen i Irland (job seekers benefit) bliver beregnet, så må det godt ske på baggrund af, hvad den nyledige har tjent i sit hjemland. Faktisk går de irske myndigheder hele 12 måneder tilbage, når de skal beregne dagpengene. Har den nyledige rumæner f.eks. arbejdet ni måneder i Rumænien og så rejser til Irland, hvor han arbejder tre måneder, er det gennemsnittet af lønnen af de 12 måneders arbejde, der bestemmer dagpengesatsen.

I Danmark ville rumæneren i ovenstående eksempel få sin dagpengesats beregnet ud fra lønnen i Danmark alene. Dagpengesatsen i Danmark er 90 procent af tidligere indkomst op til en grænse. 

Irsk Undtagelse

Kilde: Kapitel 6, Regulation 883/04 

 

Danmark kan også få særregler 

Professor Peter Nedergaard fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, mener, at den irske særordning netop viser, at det er fuldt ud muligt at få særordninger inden for EU-samarbejdet på velfærdsområdet, hvis man vil.

"I Danmark har vi den opfattelse, at EU-retten nærmest er som en fælles betonmur uden muligheder for nationale særpræg. Men det er forkert. Der er mange nationale undtagelser til EU-reglerne, som de enkelte medlemslande gennem tiden har fået indført. Deres indførelse kræver bare, at man er vaks ved havelågen, og at man presser på og ikke er bange for at gå i professionel clinch med EU-systemet," siger han. 

Professor Jon Kvist fra Roskilde Universitet er enig i, at der kan være muligheder for at få indført flere særregler på velfærdsområdet.

"Den irske undtagelse på udmåling af dagpenge viser, at vi principielt har en mulighed her. Særreglen ville give et delvist værn, hvis der er nogen, der prøver på at drive velfærdsturisme. Det er selvfølgelig mere langtidsholdbart at justere de generelle EU-principper, som gælder i alle lande, men nationale særregler kan være bedre end ingen på velfærdsområdet," siger han.

 

Gammel regel men fornyet flere gange

Den irske særregel er oprindeligt helt tilbage fra 1974. Men den er siden blevet fornyet og godkendt adskillige gange, senest i 2009.

Peter Nedergaard mener, at danske regeringer sagtens kan presse mere på og været mere opmærksomme på de muligheder for undtagelser og særordninger, som EU giver - også på velfærdsområdet. Samtidig er det - mener han - også vigtigt, at man, når forordningerne og direktiverne vedtages, hele tiden er opmærksom på, hvilke problemer, de kan give i fremtiden.

"Jeg er ikke bange for, at flere særordninger skal underminere EU-samarbejdet. Særordningerne er stadig små hjørner i det store billede. Langt, langt det meste af samarbejdet er helt fælles. Jeg er derimod bange for, at EU generelt mister legitimitet på grund af nogle ordninger, der ikke er folkelig opbakning til i nogle lande. Det risikerer at smitte af på f.eks. fastholdelsen af det indre marked, der for mig at se er EU's livsnerve - også for Danmark og dansk erhvervsliv. Derfor må vi tage højde for, at vi er forskellige lande med forskellige velfærdssystemer, og det kan EU-systemet godt klare. Vi må lave nogle mindre nationale særordninger, således at opbakningen til EU ikke eroderer. Det kræver imidlertid som sagt, at det enkelte land presser på. Det bør Danmark også gøre," siger han.

Han mener, den danske modvilje mod at bede om særordninger måske skyldes, at danske regeringer nærmest er lidt er flove over, at man jo har de fire danske forbehold (unionsborgerskab, euroen, forsvarssamarbejdet og det overstatslige retlige samarbejde, red.)

"Holdningen synes at være, at vi har brugt vores kvote af særordninger, og at vi har fået de ændringer og den særstatus, som vi har krav på. Det mener jeg er en misforståelse. De allerede eksisterende fire danske forbehold spiller ingen rolle i for Danmarks mulighed for at presse på for at få taget flere danske hensyn i EU. Holdningen i EU-systemet og i andre EU-lande er, at de fire forbehold først og fremmest er Danmarks helt eget problem og ikke et problem i Danmarks relation til EU. Andre synes det er synd for os, at vi ikke er med i beslutningsprocessen på de fire punkter, selv om vi ofte følger de politiske beslutninger," siger han.

 

Kun ringe praktisk betydning i Danmark

Jon Kvist peger på, at den irske undtagelse i sig selv kun vil have begrænset praktisk effekt i Danmark, fordi vi efter de danske regler kun ser på indtjening fra de seneste tre måneder og for barselsdagpenge de seneste fire uger, når vi skal beregne dagpengesatsen.

"Så det vil kun for alvor være et værn, hvis vi udvider udmålingsperioden for at få længere perioder med lavere indtjening i andre lande med. Hvis man f.eks. udvidede perioden til 6 eller 12 måneder vil det kræve mere stabilt arbejde med et vist timetal i Danmark for at opnå højeste dagpengesats. Det vil så jo også ramme danskere i tilsvarende situationer, for vi har et princip om ligebehandling, så her skal være en afvejning af, hvad man vinder i forhold til evt. utilsigtede effekter," siger han.

 

Arbejder på at indføre den irske undtagelse

EU's såkaldte Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger er i øjeblikket ved at undersøge, om den irske undtagelse med fordel kan indføres i alle EU-lande.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.