15. april 2014

Artikel

Næsten halvdelen af ufaglærte beskæftigede får efteruddannelse i løbet af et år

Ufaglærte medarbejdere får løbende opkvalificeret deres kompetencer på arbejdspladsen. 46 pct. af de ufaglærte beskæftigede har deltaget i efteruddannelse inden for det seneste år, viser tal fra Eurostat fra 2011. Mange ufaglærte kommer gennem arbejdslivet til at arbejde på et højere kvalifikationsniveau. En af dem er Kurt Bach Christensen, der er tekniker i installation af offshore vindmøller hos Siemens: ”Den løbende opkvalificering og efteruddannelse har betydet meget i forhold til, at jeg i dag arbejder på et højere kvalifikationsniveau, selv om jeg er ufaglært.”

Selv om man ikke har andre eksamensbeviser end folkeskolens afgangsprøve, så er det ikke en hindring for, at man løbende gennem arbejdslivet bygger på med efteruddannelse og kurser. Faktisk har knap halvdelen af de danske ufaglærte beskæftigede deltaget i efteruddannelse inden for et år, viser tal fra Eurostats Adult Education Survey fra 2011. Dermed har Danmark det femtehøjeste niveau for efteruddannelse af beskæftigede ufaglærte i Europa – væsentligt over EU-gennemsnittet på 30 procent.

Nicolai Kristensen, professor MSO hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har forsket i efteruddannelse og han er lidt overrasket over, at tallet er så højt.

”Tallene viser, at selv i en tid med pres på ufaglærte arbejdspladser, så fastholder virksomhederne et højt niveau for efteruddannelse,” siger han og tilføjer, at efteruddannelse også er en måde for virksomhederne at holde på arbejdskraften.

 

Danmarks 5. plads i en europæisk sammenligning flugtes også af lignende undersøgelser, siger Nicolai Kristensen.

”Internationalt ligger vi meget højt og er på niveau med de andre nordiske lande. Det har vi også gjort historisk set i alle undersøgelser, så det viser, at vi fastholder et højt niveau af efteruddannelse til ufaglærte beskæftigede,” siger han.

 

Gik ud af folkeskolen efter 7. klasse og er nu tekniker på højere niveau

Efteruddannelse, kurser og intern oplæring kan være medvirkende til, at mange ufaglærte arbejder i dag på højere kvalifikationsniveauer, selv om de ikke har en formel kompetencegivende uddannelse i bagagen.

En af dem er Kurt Bach Christensen. Han gik ud af folkeskolen efter 7. klasse og arbejder i dag med at installere offshore vindmøller hos Siemens. Siden han begyndte hos Siemens har han løbende været på kurser, både på tekniske og mekaniske kurser, samt sikkerhedskurser, der bl.a. særligt omhandlede forholdene ved at arbejde på vandet.

Senest har han lige været på kursus i hvordan man installerer en ny vindmølle.

”Virksomheden følger op hele tiden og sørger for, at vi er opdaterede. Den løbende opkvalificering og efteruddannelse har betydet meget i forhold til at jeg i dag arbejder på et højere kvalifikationsniveau, selv om jeg er ufaglært,” siger Kurt Bach Christensen.

Kurt Bach Christensens arbejde består bl.a. i at sætte vinger og tårne på offshore vindmøller. Arbejdet udføres i hold fra installationsskibe. Det kræver både mekanisk og elektrisk kompetence. På nogle områder er Kurt Bach Christensen specialist, f.eks. i CTI-systemer og hans stilling bliver betegnet som ”kompetent tekniker i installation af offshore vindmøller.” ”Kompetent” står for det højeste interne niveau hos Siemens inden for installation.

”Jeg må udføre mange opgaver, som en faglært ikke må, og store dele af arbejdet er på et højere niveau end typisk faglært arbejde. F.eks. kræver det et særligt certifikat at sætte vingerne på møllen, og det er vi to mand på holdet, der har. På den måde ligger mit arbejde på et højere kvalifikationsniveau end nogle af elektrikerne og mekanikerne. Jeg har været interesseret i at lære, og det er en stor fordel for mig, at selv om jeg er ufaglært, så har jeg fået mulighed for at arbejde med det, der interesserer mig på et højt niveau,” siger han og tilføjer:

”Jeg tror, det handler meget om, at man har den rette indstilling og er stabil arbejdskraft, der er interesseret i at lære mere. Så åbner der sig muligheder – også for ufaglærte.”

Kurt Bach Christensen har fået et kompetencebrev, der indebærer, at han får lige så meget i løn som en faglært.

”Der har ikke været nogen barrierer for, at jeg som ufaglært kunne arbejde mig op. Jeg har på intet tidspunkt rendt panden mod muren. Jeg vil gerne lære noget hele tiden og har oplevet, at der er en åben dør, hvis man er interesseret i at lære mere. Det har jeg fået mulighed for gennem efteruddannelse, kurser og intern oplæring, også selv om jeg kun har 7. klasse som højst afsluttede uddannelse,” siger han.

Selv om Kurt Bach Christensen har deltaget på mange kurser for at blive opkvalificeret, er der også områder, hvor kompetencerne er kommet gennem erfaring.

”Jeg kunne ikke meget engelsk i begyndelsen, men det er kommet hen af vejen. Kommunikationen er nogle gange foregået med både arme og ben, men vi har alligevel forstået hinanden. Nu er det kommet lige så stille og roligt, og har ikke været noget problem,” siger han og tilføjer, at hvis han er interesseret i et kursus, kunne han sagtens få det.

 

Mange ufaglærte arbejder på højere kvalifikationsniveauer

Kurt Bach Christensen er én blandt mange ufaglærte, der arbejdere på et højere kvalifikationsniveau. Nye tal fra Eurostat viser, at 49 pct. af de ufaglærte arbejder på mellemhøjt kvalifikationsniveau og 15 pct. arbejder på højt kvalifikationsniveau.

 

”Tallene viser, at der er ganske mange ufaglærte, der har kompetencer, der ligger over hvad eksamensbeviset viser,” siger Nicolai Kristensen fra KORA.

Ifølge Nicolai Kristensen har efteruddannelsen betydning for, at de ufaglærte skifter arbejdsfunktion:

”Vi ved fra forskningen, at erhvervsrettet efteruddannelse har en stor statistisk signifikant effekt på, at ufaglærte beskæftigede skifter arbejdsfunktion. Efteruddannelse fører således til faglig mobilitet for de ufaglærte,” siger han og tilføjer, at man alt andet lige må formode, at efteruddannelsen gør, at de skifter til højere kvalifikationsniveauer.

 

”Jeg har fået indfriet mine ambitioner”

Lene Lillelund er planlægningsassistent på B&O i Struer. Hun er ufaglært, og arbejder i dag på mellemhøjt kvalifikationsniveau. Hun begyndte hos B&O i produktionen for over 25 år siden. Først på skiftehold, derefter som forsyner og med tiden er der blevet bygget mere og mere på stillingen. Hun har deltaget i en masse SAP-kurser i administrativ styring, IT-kurser, engelskkurser og taget en lager- og logistikuddannelse på et AMU-center. I dag arbejder hun på mellem kvalifikationsniveau, hvor arbejdet består i sikre, at produktionen kører, fra alt til opstart af systemer, sikrer at alle ordrer passerer igennem, og at materialerne er klar og bliver sendt ud til tiden.

Lene Lillelund mener, at den løbende efteruddannelse har betydning for, at hun i dag arbejdere på et højere niveau end ufaglært. 

”For at varetage min funktion ville det kræve 12 måneders oplæring, så en anden ufaglært ville ikke umiddelbart kunne overtage jobbet. Efteruddannelse, kurser og løbende intern oplæring har betydet en masse, og det har gjort, at jeg har fået indfriet mine ambitioner på trods af, at jeg ikke har en kompetencegivende uddannelse. Den manglende uddannelse har ikke været en hindring, for jeg har fået kurser, så jeg kunne varetage opgaverne,” siger hun.

 

Løbende mulighed for efteruddannelse

Hos Bang & Olufsen i Struer er der ca. 200 fastansatte ufaglærte medarbejdere og de får løbende mulighed for efteruddannelse:

”De ufaglærte medarbejdere får hele tiden muligheden for at bygge på. Mange af de ufaglærte medarbejdere har f.eks. valgt at tage LEAN-kurser og CNC- operatørkurser. Det betyder, at de har opdateret viden og får udbygget deres kompetencer. På LEAN-kurserne får de ufaglærte en bedre forståelse af produktionsflowet og bliver mere bevidste om at lave løbende forbedringer af produktionen. På CNC-kurserne lærer de bl.a. om op- og omstillingstider på drejebænke og fræsere,” siger Michael Høyer, Production Manager hos B&O.

B&O’s uddannelsesudvalg laver løbende kampagner for at promovere Industriens Kompetenceudviklingsfond over for medarbejderne.

 

Mere end seks ud af ti beskæftigede deltog i efteruddannelse

Mens 46 pct. af de ufaglærte beskæftigede deltog i efteruddannelse inden for de seneste 12 måneder i 2011, så er andelen højere for beskæftigede i andre uddannelsesgrupper. Blandt alle beskæftigede deltog 63 pct. i efteruddannelse i 2011.

”Selv om niveauet for ufaglærtes efteruddannelse er lavere end for øvrige uddannelsesgrupper, så er niveauet stadig højt,” siger Nicolai Kristensen fra KORA og tilføjer:

”Når andelen er lavere blandt ufaglærte, kan det hænge sammen med, at de har dårlige erfaringer med at tage uddannelse. De bryder sig måske ikke om at være på skolebænken og derfor efterspørger de ikke efteruddannelse i samme omfang.”

Han peger også på, at medarbejdere med længere uddannelser kan have mere brug for at holde deres kompetencer ajour, og samtidig mener han, at aldersfordelingen kan spille ind, da nogle ufaglærte ældre i mindre grad kan være tilbøjelige til at tage efteruddannelse.

 

Stort set uændret niveau

Efteruddannelsen kan bl.a. foregå via AMU-kurser, private udbydere, interne kurser, seminarer og gennem intern oplæring i virksomheden.

Adult Education Survey gennemføres hver fjerde år, og siger derfor ikke noget om udviklingen efter 2011. En anden undersøgelse fra Eurostat, der opdateres løbende, viser dog, at andelen af beskæftigede 25-64-årige, der har deltaget i uddannelse og træning inden for de seneste 4 uger er stort set uændret fra 2011 til 2013.

Ifølge Nicolai Kristensen indikerer det, at selv om deltagelsen i AMU-kurser er faldet siden 2011, så er der ikke noget der tyder på, at det samlede niveau for deltagelse i efteruddannelse er faldet.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.