25. marts 2014

Artikel

Somaliere er dyre - polakker er billigere

En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over fire gange så meget som en rumæner. Også danskerne er markant dyrere, når det gælder sociale ydelser end f.eks. polakker, rumænere, bulgarere og litauere.

Lige knap 120.000 kr.

Det er det beløb hver somalier i Danmark i gennemsnit får i sociale ydelser om året. Til sammenligning modtager hver dansker i gennemsnit godt 46.000 kr. i sociale ydelser. Det er mere end f.eks. en polak, der i gennemsnit får godt 42.000 kr. og en rumæner, der får 25.000 kr.

Afhængigt af hvilket land man kommer fra, er der meget stor forskel på, hvor mange penge man i gennemsnit modtager fra de offentlige kasser i form af ydelser som dagpenge, kontanthjælp, SU, boligstøtte, førtidspension, børnetilskud og andre sociale ydelser.

Somaliere, syrere, libanesere og irakere er i den dyre ende og modtager i gennemsnit over 100.000 kr. hver, årligt. I den billige ende findes nationaliteter som nepalensere, australiere, franskmænd og ukrainere, der hver i snit får mellem 13.000 og 23.000 kr.

Den store forskel på brugen af sociale ydelser betyder, at f.eks.den samlede udgift til sociale ydelser til alle polakker, ungarere, lettere, bulgarere, rumænere, litauere og ukrainere i Danmark er nogenlunde lige så stor som den samlede udgift til f.eks. alle libanesere i Danmark. Også selv om der er tre gange så mange personer fra de nævnte syv Østeuropæiske lande i Danmark, som der er libanesere i Danmark.

Det viser en analyse Agenda har foretaget på Danmarks Statistiks Indkomst-Befolknings- og Vandringsregister.

Jon Kvist, professor ved Roskilde Universitet, mener tallene dokumenterer den forskel, der typisk er på indvandrere fra Europa og indvandrere fra 3. lande som Tyrkiet og Pakistan.

"Som hovedregel kommer indvandrere fra Østeuropa for at arbejde. De er generelt ressourcestærke, har rimelige kvalifikationer og er meget motiverede. De er også typisk yngre, og alt andet lige så trækker unge ikke så meget på velfærdsydelser som ældre. Endeligt har mange af dem ikke været her så længe, at har nået at stifte familie eller optjene ret til dagpenge," siger han.

 

Skatteindtægter ville øge forskellen

Analysen ser kun på udgifter til sociale ydelser. Udgifterne til f.eks. sundhedsvæsen og anden offentlig service er ikke regnet med. Ligeledes er indtægterne til statskassen fra den enkelte, det vil sige f.eks. skat, heller ikke regnet med.

Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed og ekspert i integration, mener at nogle af indvandrer-grupperne er sammenlignelige på en række områder, men alligevel trækker de meget forskelligt på de sociale overførsler.

"Indvandrerne fra dele af det sydlige Østeuropa kan godt sammenlignes med indvandrere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan hvad angår familiestruktur - hvor kvinden går hjemme, uddannelsesniveau og kultur. Alligevel er der en kæmpe forskel på, hvordan de klarer sig. Forklaringen er, at mens indvandringen fra Østeuropa først og fremmest er drevet af et arbejdsmotiv, så har indvandringen fra fattigere lande uden for EU i stor udstrækning familiesammenføring som hovedmotiv. Det giver to vidt forskellige indgange til Danmark," siger han.

Han vurderer, at medregnede man skatteindtægter, ville forskellen mellem landenes netto-træk på de sociale ydelser blive endnu tydeligere.

"Der er en klar sammenhæng mellem, hvor meget man bidrager til de offentlige kasser og ens tilknytning til arbejdsmarkedet, og grupperne i den bekostelige ende i analysen er kun i ringe omfang i job, og omvendt med de billige grupper," siger han.

Blandt nationaliteter som irakere, somaliere og afghanere modtog den gennemsnitlige indvandrer én eller flere sociale ydelser i ca. 70 procent af året. Blandt danskere var det 35 procent og for tyskere og polakker var det henholdsvis 27 og 26 procent. De ydelser der anvendes allermest er SU, dagpenge, kontanthjælp, efterløn og førtidspension.

 

Nye EU-lande får som gamle EU-lande

Analysen viser også, at borgere fra nye EU-lande i Østeuropa bruger danske velfærdsydelser i samme omfang som borgere fra de gamle EU-lande i Vesteuropa. Gennemsnitsudgifterne er dog langt under det beløb, som danskere selv trækker.

Mens en borger fra de vestlige EU-lande, f.eks. Tyskland og Sverige, i gennemsnit brugte danske velfærdsydelser for ca. 33.800 kr. årligt, så brugte borgere fra de nye østlige EU-lande i gennemsnit danske velfærdsydelser for næsten samme beløb, godt 34.000 kr. om året. Udgifterne til danskerne er over 10.000 kr. højere. En dansker trak i gennemsnit velfærdsydelser for 46.400 kr. om året.

Jon Kvist mener, det er sandsynligt, at østeuropæiske indvandrere med tiden tiden vil komme til at ligne danskere, når det gælder træk på velfærdsydelser, på samme måde som f.eks.svenskere og tyskere.

"Men der er ikke noget, der tyder på, at østeuropæere generelt bliver velfærdsnomader, der bare kommer for at få sociale ydelser," siger han, men betoner, at stigningen i antallet af østeuropæere, der benytter velfærdsydelser i Danmark er kraftig, og noget man bør holde øje med.  

 

Jo længere fra Danmark, jo større udgift 

Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, mener tallene klart viser, at man ikke med rette kan tale om indvandrere generelt, men skal se på de enkelte nationaliteter og grupperinger.

"Indvandrer-grupperne kommer hertil med meget forskellige baggrunde og kvalifikationer, og det afspejler sig i deres evne til at finde beskæftigelse og dermed hvor afhængige af sociale overførsler, de bliver. Der er en tendens til, at beløbene til velfærdsydelser bliver større, jo længere væk fra Danmark indvandrerne kommer - længere væk forstået som i forhold til forskelle i indkomst, uddannelse og kultur. Derfor er det misvisende at tale om indvandrere som en gruppe, når man taler om konsekvenser af indvandring. Det gælder også for østeuropæere. Men man kan dog sige, at det er svært at argumentere for at Østeuropæer som gruppe trækker særligt meget på vores sociale ydelser når de generelt ligger i niveauet mellem indvandrere fra vesteuropæiske lande som Tyskland og USA," siger han.

 

Historien gentager sig næppe

Hans Lassen er direktør i konsulentfirmaet Sisyfos, og har i årevis arbejdet med integration af indvandrere og flygtninge. Han forklarer den lave beskæftigelse og dermed store afhængighed af offentlige ydelser blandt indvandrere som tyrkere og pakistanere med manglende uddannelse.

"Sammenligner du uddannede danskere med uddannede indvandrere med ikke-vestlig baggrund, så udviskes forskellen i beskæftigelse næsten helt. Og det går faktisk fremad med at øge pakistanere og tyrkeres uddannelsesniveau, så forhåbentligt vil billedet langsomt vende," siger han.

Også tyrkere og pakistanere kom oprindeligt til Danmark i 70'erne for at arbejde, men Hans Lassen er ikke så bekymret for, at vi ender i samme situation med østeuropæere uden uddannelse og stort træk på offentlige ydelser, hvis de begynder at slå sig ned permanent i Danmark. 

"Vi har lært meget siden dengang. Med de første indvandrergrupper var vi slet ikke klar til at integrere dem ordentligt, vi havde ingen systematisk politik eller strategi, og havde mange fejlslagne forsøg. Det er anderledes i dag. Vi ved, det i høj grad handler om opkvalificering af den del af indvandrerarbejdskraften, der er ufaglært. Jeg tror, at når debatten om østeuropæere ikke er så skinger mere, så får vi om et par år en mere konstruktiv tilgang, der kan vise, hvor vi skal hen," siger han.   

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.