17. marts 2014

Artikel

Nyttejob får ledige væk fra kontanthjælp

Udsigten til at skulle arbejde for kontanthjælpen i nyttejob, hvor de ledige bl.a. skal rengøre strande eller rydde op på genbrugspladser, får mange ledige til at finde job eller søge uddannelse i stedet. Det viser de første erfaringer fra fem kommuner, der særligt har brugt nytteindsatsen over for de unge uddannelsesparate. I Odder har to ud af tre unge fravalgt nytteindsatsen, inden den overhovedet gik i gang, og i Horsens er hver tredje ledig, der har været i nyttejob, blevet selvforsørgende.

Nyttejobbene virker og får de ledige væk fra kontanthjælpen. I Aarhus stopper 40 pct. af de ledige unge, der har været visiteret til nyttejob, lige når nytteindsatsen begynder. I Odder vælger 2/3-dele af de unge, der er i målgruppen, at trække deres ansøgning til uddannelseshjælp. På Frederiksberg takker knap en tredjedel af de unge uddannelsesparate nej til nytteindsatsen. I København bliver nogle af de unge vendt i døren på vej ud i nytteindsatsen. Og i Horsens kan man se, at udsigten til at skulle arbejde for ydelsen har stor effekt og får de ledige til at finde job, uddannelse eller anden selvforsørgelse.

”Vi kan se, at nyttejobbene virker og har en hurtig effekt. Selv om nytteindsatsen kun har været i gang i halvanden måned, er jeg overrasket over, hvor hurtigt vi ser positive effekter. Hver tredje, der har været i gang med et nyttejob, er kommet i selvforsørgelse og vi antager, at størstedelen af dem er kommet i job. Tallene taler bestemt for, at nytteindsatsen virker, og det går endda meget hurtigt,” siger Per Fjord, afdelingsleder på Jobcenter Horsens.

Siden nytår har kommunerne som en del af kontanthjælpsreformen kunne oprette nyttejob, hvor de ledige f.eks. skal arbejde med oprydning på genbrugspladser eller vedligehold af strande for ydelsen. Langt de fleste kommuner har på nuværende tidspunkt kun gjort sig sparsomme erfaringer med nytteindsatsen, men nogle kommuner er gået hurtigt i gang og deres foreløbige erfaringer viser, at de allerede kan se effekt af indsatsen.

I Horsens var 143 kontanthjælpsmodtagere i nyttejob fra midten af januar til slutningen af februar. Heraf blev 50 selvforsørgende, mens 93 kontanthjælpsmodtagere stadig var i nyttejob.

 

”Når vi tager udgangspunkt i, at hver tredje allerede er blevet selvforsørgende, så er det en rigtig god effekt,” siger Per Fjord.

Horsens Folkeblad har bragt nyere tal, der viser, at flere er kommet i nyttejob, men at det stadig ca. er en tredjedel, der er blevet selvforsørgende.

 

"Uden tvivl en succeshistorie"

I Odder har de indtil videre fokuseret nytteindsatsen på de unge åbenlyst uddannelsesparate. Kommunen har lagt en bevidst strategi om at informere de unge grundigt om nytteindsatsen, allerede inden de bliver visiteret, og det virker. Rådgivningen får størstedelen af de unge til at fravælge nytteindsatsen: 

”2/3-dele af de unge, der er i målgruppen, vælger at trække deres ansøgning til uddannelseshjælp. Det er uden tvivl en succeshistorie. De finder andre alternativer i stedet for at komme på offentlig forsørgelse. I selve rådgivningen forklarer vi bl.a. om, hvor mange timer nyttejobbet er og den økonomiske del. Uddannelseshjælpen svarer til, at de kan tage deltidsjob i et supermarked eller en avisrute. På den måde kan de se andre muligheder, og så fravælger 2/3-dele nytteindsatsen,” siger Tine Matilde Clemensen, faglig koordinator i Odder Jobcenter.

18 unge er siden nytår begyndt i nyttejob i Odder, mens omkring 36 unge har fundet andre alternativer. Tine Matilde Clemensen forklarer, at de fleste af de unge finder job i stedet, da mange uddannelser ikke har studiestart nu. Nogle begynder på produktionsskole.

 

Nyttejobbene driver de lediges eget initiativ frem

Nyttejobbene har effekt på de lediges motivation til at finde arbejde eller uddannelse, forklarer Lise Hansen, afdelingsleder på Frederiksberg Jobcenter.

”Nyttejobbene er en succes, fordi de driver de lediges eget initiativ frem. De ledige tager større medansvar for at finde job, uddannelse eller et virksomhedsrettet tilbud. Knap en tredjedel af de unge uddannelsesparate takker nej til nytteindsatsen og finder ved hjælp af eget initiativ andre muligheder, som bringer dem tættere på arbejdsmarkedet,” siger hun.

Frederiksberg Kommune har 112 åbenlyst uddannelsesparate unge. Heraf er 80 i nytteindsats, mens 32 i stedet har fundet job, er påbegyndt uddannelse eller på egen hånd har fundet løntilskud eller virksomhedspraktik.

”Nyttejobbene har effekt på de unges motivation, og det er et godt initiativ over for de unge, som selv tager ansvar for at finde andre løsninger,” siger Lise Hansen. 

 

Fire ud af ti unge fravælger kontanthjælp

I Aarhus Kommune er ca. 40 pct. af de unge ledige, der har været visiteret til nyttejob siden nytår, ikke længere i kontanthjælpssystemet:

”40 pct. af de ledige unge, der har været visiteret til nyttejob, stopper lige når nytteindsatsen begynder, enten i løbet af en den første uges forberedende introduktion eller i løbet af de første par dage i nyttejobbet. På den måde har nytteindsatsen en effekt, da langt de fleste fravælger kontanthjælp og offentlig forsørgelse og i stedet finder job, uddannelse eller bliver selvforsørgende,” siger Christian Schacht-Magnussen, jobcenterchef i Aarhus.

Der er ca. 180 personer i nyttejob i Aarhus på nuværende tidspunkt - det er både kontanthjælpsmodtagere over 30 år og unge uddannelsesparate.

 

Stort fravær blandt de ledige i nyttejob

I Horsens Kommune oplever de, at mange af de ledige ikke dukker op til nyttejobbene. De lediges fravær fra nyttejobbene har ligget nogenlunde uændret på mellem 50-60 pct., siden kommunen begyndte indsatsen i midten af januar.

Et øjebliksbillede af fremmødet fra ultimo februar viser, at blandt de 93 kontanthjælpsmodtagere i Horsens, der på daværende tidspunkt var i nyttejob, var det kun omkring 43 pct., der mødte op. 15 pct. havde sygefravær, og 42 pct. havde fravær uden gyldig grund.

 

”Det er under halvdelen, der møder op til nyttejobbene. 42 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, som var i nyttejob i slutningen af februar, havde ulovligt fravær. De udeblev fra nytteindsatsen uden at give besked. Vi laver derfor en partshøring med henblik på at give en sanktion, så de mister ydelsen,” siger Per Fjord.

Også i Odder oplever de et stort fravær blandt de unge i nyttejob:

”Det er en undtagelse, når alle 18 vi har i nyttejob møder op. Mit bud er, at fraværet ligger på omkring 20 pct.,” siger Tine Matilde Clemensen og forklarer, at de er konsekvente med at partshøre og give sanktioner, når de unge udebliver.

 

Nytteindsatsen virker særligt over for unge

Målgruppen for nytteindsatsen er bl.a. unge åbenlyst uddannelsesparate, der modtager den såkaldte uddannelseshjælp, jobparate kontanthjælpsmodtagere på 30 år eller derover og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere.

Aarhus Kommune bruger primært nytteindsatsen over for de unge åbenlyst uddannelsesparate, og det er også er for denne gruppe, at de kan se den største effekt, forklarer Christian Schacht-Magnussen. Nytteindsatsen er dog ikke det primære redskab, idet virksomhedspraktik og løntilskud bruges målrettet som første prioritet.

”Nytteindsatsen er en succes på den korte bane på den måde, at en del af de unge aldrig helt når at komme ind i systemet og i gang med nytteindsatsen. De bliver vendt i døren. For at undgå nytteindsatsen går de unge ud og finder et job, f.eks. i supermarkeder eller går med aviser,” siger han og tilføjer, at det er sværere at vurdere den langsigtede effekt af nytteindsatsen.

”Hvis de unge ender i uddannelse, er det en succes, men hvis de bare er tilbage i kontanthjælpssystemet igen efter noget tid, så vil jeg ikke betegne det som en succes. Nogle er måske i gang med VUC-kurser, men for andre begynder uddannelsen først til sommer, så der ved vi endnu ikke, om de begynder på uddannelsen,” siger Christian Schacht-Magnussen.

 

Unge bliver vendt i døren

Københavns Kommune har i forbindelse med nytteindsatsen afsat ekstra midler til jobklubber og mentorer. Mentorerne tager ud til borgere i nytteindsats for at synliggøre jobmulighederne, så de ledige kan finde andre alternativer. Jobklubben er et tilbud til alle i nytteindsats, hvor de kan få støtte til jobsøgning.

I forbindelse med iværksættelse af nytteindsats bliver borgeren informeret om rettigheder, pligter samt alternativer til nytteindsats, som skal sikre, at borgerne får et udvidet blik for veje til job.

”Der er nogle unge, der bliver overrasket over hvad nytteindsatsen indebærer, og så finder nogle ud af, at de hellere vil noget andet,” siger Jørgen E. Clausen, centerchef i Beskæftigelsescenter København.

Lone Binder, afdelingschef i Beskæftigelsescenter København, supplerer:

”Vi får vendt nogle unge i døren på vej ud i en nytteindsats.”

Hun forklarer, at det ser ud som om, at nogle ledige finder andre alternativer end nyttejob.  

 ”Det er endnu for tidligt at sætte tal på, hvad nytteindsatsen har betydet. Der er nogle borgere, der er overgået til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, fra at være på særlig uddannelsesydelse, som er kommet i arbejde inden visitationen til nytteindsatsen. De har et meget intensivt søgningsforløb, forud for, at de skal visiteres til nytteindsatsen. Udover ordinært job kommer nogle også i praktik eller løntilskud,” siger Lone Binder. 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.