19. marts 2014

Artikel

Eksperter tror på ændring af EU-regler for velfærdsydelser

I fremtiden bliver det muligt at indføre optjeningsprincipper for velfærdsydelser i de enkelte EU-lande. Det forudser EU-eksperter, der samtidig peger på, at fri bevægelighed for arbejdskraften er et stort økonomisk plus for Europa.

Hverken i Tyskland, Storbritannien eller Holland, mener regeringerne, at vandrene EU-borgere skal have adgang til velfærdsydelser ”fra dag et”.  For nogle af velfærdsydelserne er der uenighed om fortolkningen af EU-reglerne og for andre er der debat om, hvordan reglerne, der regulerer arbejdskraftens frie bevægelighed, skal se ud i fremtiden. 

Europæernes ret til at flytte derhen, hvor deres arbejdskraft et mest værdsat, er en hjørnesten i EU samarbejdet, og reelt stilles der ikke spørgsmålstegn ved dette. Men det nye er, at man nu også er begyndt tale om, hvordan vi undgår, at europæerne i stedet for at flytte med det formål at få arbejde, flytter for at få overførselsindkomster.

Presset fra mange lande for at sikre mulighederne for at værne om velfærdskasserne er så stort, at internationale eksperter i EU-politik er overbeviste om, at der kommer til at ske ændringer. Også selv om det som udgangspunkt vil kræve at to-tredjedele af EU-landene bakker op om ændringerne.

 

Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ser en bred opbakning til de såkaldte optjeningsprincipper, hvor forudsætningen for adgang til sociale ydelser er, at en udenlandsk arbejdstager har opholdt sig en bestemt periode i landet.

”Man kan være helt sikker på, at når lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien er enige om, at der skal ske ændringer, så er der en realistisk mulighed for, at det sker. Der er et ønske om at sikre optjeningsprincipperne til velfærdsydelserne, og de lande, der ønsker ændringer, er samtidig de lande, der bidrager mest til EU-systemet. Og når vi har med disse lande at gøre, så fører det til ændringer,” siger Peter Nedergaard.

John Springford, seniorforsker ved Centre for European Reform, en uafhængig tænketank i London, ser en splittelse mellem øst og vest i Europa på spørgsmålet. Han tror dog, som Peter Nedergaard, at der kommer ændringer.

”Selv om enkelte EU-lande i øst er lidt fortørnede over debatten, så er der i vest en klar opbakning til at begrænse den umiddelbare adgang til sociale ydelser, også i Italien og Spanien. Der er dog meget signal-givning i debatten lige nu. For det første er det tydeligt, at problemet med udlændinge der rejser til et EU-land for at modtage sociale ydelser reelt set er et meget lille økonomisk problem. Og for det andet er det, som den britiske premierminister David Cameron ønsker, meget moderate ændringer. Han ønsker at sikre, at der er et optjeningsprincip for velfærdsydelser og at man ikke sender børnepenge tilbage til hjemlandet. Det er ikke urimelige krav, og jeg tror, at man når en aftale gennem ministerrådet, der kan sikre dette. Det kræver ikke store ændringer,” siger John Springford.

 

Koalition af usandsynlige partnere

Selv om Camerons ønske om at begrænse adgangen til velfærdsydelser kan få opbakning i andre EU-lande, så gjorde Tysklands kansler Angela Merkel det meget klart, at hun ikke vil støtte Camerons ønske om at begrænse den frie bevægelighed, da hun i slutningen af februar besøgte London.

Christopher Howarth, senioranalytiker i tænketanken Open Europe, mener dog, at tiden
arbejder for ændringer af EU-reglerne. Tidligere kunne kommissionen altid afveje bekymringer vedrørende den fri bevægelighed og sociale rettigheder med, at der ikke var andre end Storbritannien, der beklagede sin nød, forklarer Howarth.

”Nu ser vi sager i Finland, Danmark, Østrig, Tyskland og Holland. Det nærmer sig en kritisk masse, og hvis denne holdning også afspejles i valget til EU-parlamentet, så vil udpegningen af en ny kommission åbne for, at der kan komme ændringer i reglerne. Der er grund til at tro på, at der vil komme ændringer,” siger Christopher Howarth.

Han peger på, at der selv i Centraleuropa er overraskende bred forståelse for, at en tilsidesættelse befolkningens bekymring over hvem der kan modtage velfærdsydelser rent faktisk kan ende med at skade opbakningen til fri bevægelighed for arbejdskraften – selve princippet, som mange ironisk nok forsøger at fastholde, ved netop at nedtone betydningen af udlændinges brug af velfærdssystemerne, der endnu ikke fylder økonomisk.

”Selv i Bulgarien og Rumænien har vi mødt forståelse for synspunktet om, at man må stramme op for adgangen til velfærdsydelser hvis man vil fastholde den frie bevægelighed for arbejdskraften. Der er en koalition af usandsynlige partnere på vej i denne sag,” siger Christopher Howarth.

 

Tysk regeringskommission

I Tyskland arbejder en ny regeringskommission på at afdække, om der er behov for at indføre beskyttelse mod velfærdsturisme i Tyskland i kølvandet på, at de fattigere EU-lande Bulgarien og Rumænien blev omfattet af EU’s regler for fri bevægelighed. Regeringskommissionen ventes at være færdig med arbejdet til sommer.

Panu Poutvaara, direktør for migrationsforskning ved Ifo instituttet og professor ved Münchens Universitet, mener, det er helt afgørende, at der klart kan skelnes mellem beskæftigelsesmotiveret vandring og egentlig ”velfærdsturisme”, hvor vandringen på tværs af landende er motiveret af muligheden for at modtage en offentlig ydelse.

”Fri bevægelighed er en hjørnesten i det europæiske samarbejde. Den økonomiske teori er meget klar. Når menneske flytter sig derhen hvor deres produktivitet er højest, så øger det effektiviteten og øger væksten. Set fra et økonomisk perspektiv vil derfor være virkelig uheldigt, hvis man begrænser mulighederne for at arbejdskraften kan flytte over grænserne,” siger Panu Poutvaara, der fortsætter.

”Hvis migrationen i stedet er motiveret af mulighederne for at modtage velfærdsydelser, frem for mulighederne for at finde beskæftigelse, så reducerer den frie bevægelighed effektiviteten og dermed også den økonomiske vækst. Det er derfor en helt berettiget bekymring, hvis migration mellem de europæiske lande skyldes velfærdsydelserne i de lande, som man rejser hen til. For i så fald skyldes det jo, at man rejser dertil, hvor ens produktivitet er lavest.”

 

Forandringer kræver koordineret strategi

Peter Nedergaard undrer sig over, at man fra dansk side ikke har arbejdet hårdere for at få sikret danske velfærdsordninger mod fri bevægelig for arbejdskraften.

”Det ville være en oplagt strategi at gå i intensiv dialog med kommissionen om de danske velfærdsydelser og adgangen til dem. Den strategi har vi med succes tidligere anvendt, da EU-kommissionen mente, at den danske løntilskudsmodel var i modstrid med EU-reglerne,” siger Peter Nedergaard, der mener, man også i Danmark bør få afdækket de danske velfærdsordningers sårbarhed.

”Vil man forhindre, at befolkningens opbakning til en fri bevægelighed for arbejdskraften i EU forsvinder, skal man reagere. Der er to ting, som man så bør gøre. For det første skal det afdækkes, hvad vi kan justere i velfærdsordningerne inden for de eksisterende EU-retlige regler. Dernæst skal regeringen samarbejde med de andre lande, der ønsker ændringer i EU-reglerne så man begrænser velfærdsturisme. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver at landende har en koordineret strategi og presser på i EU.”

Christopher Howarth fra tænketanken Open Europe er enig i, at forandringer forudsætter, at der er en dialog med EU-kommissionen. Men han mener, at den nuværende kommission er modstandere af forandringer, der indebærer at begrænse adgangen til velfærdsordninger.

”Når valget til EU-parlamentet er afholdt i Europa, tror jeg, at den nye kommission i højere grad vil afspejle det politiske ønske om begrænsning af adgangen til velfærdsordningerne i de enkelte medlemsstater,” siger han.

Parlamentet kan godkende eller forkaste medlemmer af Kommissionen og har beføjelse til at vælte Kommissionen i sin helhed via et mistillidsvotum.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.