19. februar 2014

Artikel

Lærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter

Elevernes faglige niveau fra folkeskolen er ikke højt nok, når de begynder på en erhvervsuddannelse. Flere af eleverne kan ikke udregne arealet af en firkant eller tage 25 pct. af et givent tal, lyder det fra lærere på erhvervsskolerne. Nogle lærere bruger kun i begrænset omfang skriftlige opgaver i undervisningen: ”Hvis jeg udleverer en tekst, opstår der en blokade hos eleverne.”

Mens Folketingets partier er i gang med de afgørende forhandlinger om en reform af erhvervsuddannelserne, så advarer flere erhvervsskolelærere nu om, at elevernes faglige niveau fra folkeskolen er for lavt.  

”Tit skal vi samle op der, hvor folkeskolen har fejlet. Flere af eleverne kan ikke simpel procentregning, som f.eks. hvor meget 25 pct. er. Så må vi illustrere det med fire æbler i en spand,” siger Kasper Buhr Jeppesen, der er tømrerlærer på grundforløbet på TEC – Teknisk Erhvervsskole Center i Gladsaxe.

Der bliver stort set ikke længere udleveret skriftlige opgaver i Kasper Buhr Jeppesens timer, når eleverne skal lære at regne procent, brøker, grader og vinkler:

”Jeg er næsten gået helt væk fra at udlevere opgaver på skrift til eleverne. Hvis jeg udleverer en tekst, opstår der en blokade hos eleverne. Erfaringen viser, at klappen går ned. Derfor bruger jeg meget sjældent noget på skrift i undervisningen, men tager ca. 95 pct. i praksis, da det fungerer bedre”, siger Kasper Buhr Jeppesen.

På grundforløbet på smedeuddannelsen på CPH WEST i Ishøj er lærerne også nødt til at tilrettelægge undervisningen efter elevernes lave niveau, så der indgår mindst muligt på skrift:

”Eleverne har modstand mod at skrive og problemer med at læse. Derfor sørger vi for at bruge meget kortfattede tekster i undervisningen ofte med multiple choice, hvor eleverne bare skal krydse svaret af uden selv at skrive noget. Meget af den teoretiske undervisning tager vi i praksis,” forklarer Isak Wickstrøm, der er lærer på smedeuddannelsen på CPH WEST og uddyber:

”Når vi underviser, forsøger vi at undgå opgaver, hvor eleverne skal bruge færdigheder, som de ikke er dygtige til. Det kniber med simple matematiske beregninger. Det er f.eks. ret tydeligt, at det er de færreste elever, der kan trekantsberegninger fra folkeskolen,” siger Isak Wickstrøm.

 

Eleverne mangler kompetencer fra folkeskolen

Jarlis Nilsson er lærer på tømreruddannelsen på Syddansk Erhvervsskole, og han mener over en bred kam, at elevernes niveau er for lavt, når de begynder på uddannelsen.

”Eleverne har ikke et højt nok niveau fra folkeskolen. De skal løftes for meget på for kort tid. Flere af eleverne kan ikke lave simple arealberegninger, når de begynder, f.eks. udregne arealet af en firkant,” siger han. 

Ifølge Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, er det meget problematisk for erhvervsuddannelserne, at eleverne mangler de basale kompetencer fra folkeskolen.

”Det er min klare opfattelse, at der er en pæn gruppe af elever, der har brugt tiden i folkeskolen på at spille computer og drikke yoghurt på bagerste række. Folkeskolen har ikke stillet krav til de unge mennesker, og de er stemplet ud af folkeskolen i 8. klasse eller tidligere. Derfor har eleverne ikke lært det, de skulle, og nogle har helt aflært at skulle lære noget. Vi skal derfor starte helt forfra med nogle af eleverne på erhvervsskolerne og både lære dem de specifikke kompetencer og også lære dem at modtage undervisning igen. Det er spild af den ret korte tid, vi har til at lære dem de faglige krav, og det er et stort problem,” siger han.

 

Mange elever har lave folkeskolekarakterer

Blandt eleverne under 25 år, der begynder på et grundforløb på erhvervsuddannelserne, har ca. 4 ud af 10 et karaktergennemsnit på 4 eller lavere fra folkeskolen. I 2007 havde 39 pct. af eleverne et karaktergennemsnit på 4 eller derunder, mens det i 2012 var 43 pct.

 

Et af forslagene, som Folketingets partier forhandler om i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen, indebærer bl.a. at indføre adgangskrav, så eleven skal have et gennemsnit på mindst 2 i dansk og matematik i folkeskolen.

”Vi løser ikke alle problemer ved, at der bliver sat et karakterkrav på 2, men det sender et signal til folkeskolen om, at de ikke kan efterlade eleverne på perronen. Folkeskolen må ikke tillade, at eleverne stempler ud, og de er nødt til at stille krav til eleverne,” siger Lars Kunov, som forklarer, at erhvervsskolerne i dag modtager flere fagligt svage elever end tidligere.

Ifølge Torben Duus, overlærer på elektrikeruddannelsen på Syddansk Erhvervsskole, kræver det dog højere matematiske kompetencer, hvis eleverne skal kunne klare en elektrikeruddannelse:

”Vores erfaring viser, at eleverne, der kommer fra 9. klasse, skal have 10 eller 12 i matematik i folkeskolen for at kunne klare elektrikeruddannelsen. Hvis eleverne har taget 10. klasse med, har de fået lidt ekstra erfaring, og så kan de oftest klare sig med 7 i matematik.  Eleverne med lavere karakterer fra folkeskolen har ikke de fornødne matematiske kompetencer, og de støder ind i problemer på uddannelsen. Vi hjælper dem selvfølgelig, men de kommer til at hænge i bremsen og får typisk svært ved at gennemføre,” siger Torben Duus.

Elektrikeruddannelsen er en af de hårde teoretiske erhvervsuddannelser, ifølge Torben Duus. Han har været matematiklærer på uddannelsen i 25 år og forklarer, at karaktergennemsnittet er faldet de sidste par år og at frafaldet er højt.

 

Elevernes indstilling er afgørende

Jarlis Nilsson fortæller, at hvis eleverne har den rette indstilling, kan det lykkes at løfte deres faglige niveau meget selv på kort tid.

”Mange af eleverne kommer med en indstilling om, at det er for svært. Noget af det første eleverne gør er at fortælle historien om, at de ikke kan. Vi prøver at møde dem med en anden historie om, at de godt kan ud fra devisen om: ’Jeg er ikke interesseret i, hvad du ikke kan, men om du gerne vil lære det nu.’ Nogle af eleverne får ændret indstilling, andre gør ikke,” siger han.

Hvis de ikke har motivationen til at lære, er der stor risiko for, at de falder fra uddannelsen.

Frafaldet på grundforløbet på erhvervsuddannelserne var på ca. 28 pct. i 2012, ifølge tal fra Undervisningsministeriets Statistikdatabase UNI-C.

”Frafaldet hænger sammen med manglende kompetencer fra folkeskolen. Der er et mønster. De elever, der er udfordret, er også typisk dem, der falder fra. Det kan skyldes mange ting, f.eks. at de kommer ind i en negativ spiral og får meget fravær. Vi bruger over halvdelen af tiden på dem, der alligevel falder fra,” siger Jarlis Nilsson.

Det kræver meget direkte kontakt til hver enkelt elev for at hæve deres faglige niveau:

”Forleden da jeg gennemgik fagligt indhold, tænkte jeg, at det simpelthen var for nemme eksempler. Det var simple arealberegninger, som man normalt lærer i 7. klasse. Men når jeg efterfølgende går rundt blandt eleverne for at hjælpe dem, var det alligevel for svært. Opgaverne var uoverstigelige for dem. Der er lidt en mandekultur, så eleverne råber ikke op om, at de ikke kan finde ud af det. Det fanger man kun ved den personlige kontakt til hver enkelt elev, så det kræver en meget individuel indsats at hjælpe dem,” siger Jarlis Nilsson.

 

De svage elever sætter tempoet

På smedeuddannelsen på CPH West har de et løbende indtag af elever hver femte uge, og det er en stor udfordring, når eleverne, der begynder, har et så lavt fagligt niveau:

”Det er de svageste elever, der sætter tempoet. Derfor påvirker det undervisningen, når vi løbende får nye elever ind med et lavt fagligt niveau. Det løbende optag er som en organisme, der kører hele tiden, og det gør, at de dårligste hele tiden sætter standarden for det faglige niveau i undervisningen. De dygtigste elever mister interessen og er svære at fastholde, og de allerdårligste er svære at hente fagligt - de skal næsten mandsopdækkes,” siger Isak Wickstrøm.

Ifølge Isak Wickstrøm hænger elevernes lave faglige niveau også sammen med, at politikere i årevis har talt erhvervsuddannelserne ned, og at mange bogligt stærke elever, derfor har fravalgt uddannelserne.  

”Politikerne har hævdet, at vores samfund skal leve af viden, og at der ikke er plads til en industri med traditionel fremstilling. Derfor har mange forældre rådet de unge til ikke at vælge en erhvervsuddannelse. Undtagen de bogligst svage: ’hvis du ikke kan blive til noget, så må du vælge håndværkervejen’. Derfor ser vi nok flere og flere med utilstrækkelige faglige færdigheder som læsning og skrivning,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.