12. marts 2014

Artikel

Arbejdsskadeafgiften løber løbsk

Selv om der ikke er sket flere arbejdsskader, stiger erhvervslivets udgifter til den nye Arbejdsskadeafgift markant. Intet tyder på, at afgiften har den forventede forebyggende effekt på omfanget af arbejdsskader, og hverken eksperter eller virksomhederne tror på afgiften, der langt mere er skat på arbejde end adfærdsregulerende.

Regeringens nye Arbejdsskadeafgift er endt som en sand pengemaskine for statskassen.

Arbejdsskadeafgiften giver en regning til erhvervslivet, der bliver ca. 118 mio. kr. større end forventet og vil i 2018 ende på i alt ca. 618 mio. kr., viser nye beregninger fra ATP, der administerer ordningen. 

Pengene er ikke øremærket til at forbedre arbejdsmiljøet, men går i stedet direkte i statskassen.

Afgiftens formål var ellers at "øge de enkelte virksomheders incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge arbejdsskader," som der står i bemærkningerne til loven. 

Men det er aldrig blevet dokumenteret, at afgiften skulle have den effekt, og det har den heller ikke fået, mener eksperter. 

Per Tybjerg Aldrich er chefkonsulent hos COWI og arbejder med arbejdsmiljøøkonomi. Han mener ikke, at afgiften er med til at nedbringe antallet af arbejdsskader eller forebygge dem.

"Forudsætningen for, at den kan få en effekt er, at den enkelte virksomhed oplever, at den ved at gøre noget mere og evt. andet, end den hidtil har gjort, kan slippe for eller i det mindste reducere den afgift, den skal betale. Sådan virker det ikke i dag. Den enkelte virksomhed må vente på, at en stor del af de øvrige virksomheder i dens branche også ændrer adfærd og bliver bedre til at forebygge arbejdsskader. Derfor har afgiften ikke nogen nævneværdig effekt på virksomheders arbejdsmiljøarbejde, herunder på forebyggelsen af arbejdsskader," siger han.

Peter Hasle, professor på Aalborg Universitet, er enig i, at Arbejdsskadeafgiften i sig selv har en meget begrænset effekt, når det gælder om at forebygge arbejdsskader.

"Afgifter på arbejdsmiljø vil have den største motivationseffekt hvis de pålægges individuelt på den enkelte virksomhed. Men for alle andre virksomheder end de meget store, der medfører ulykkers ’tilfældige’ karakter for det enkelte år, at det ikke bliver meningsfyldt. Hvis afgifter skal pålægges den enkelte virksomhed med henblik på at øge motivationen til at gøre noget, skal man derfor gennemføre vurderinger af arbejdsmiljøniveauet. Hvordan vi gør det, har vi diskuteret de sidste par årtier, men det er ikke lykkedes at finde en model som er pålidelig, retfærdig og ubureaukratisk," siger han.

 

Afgiften afhænger af branchen

Når erhvervslivets samlede udgift til Arbejdsskadeafgiften stiger så markant, er det ikke, fordi antallet af arbejdsskader stiger. Udgiften stiger, fordi Arbejdsskadeafgiften til dels udregnes ud fra størrelsen af AES-bidraget, og netop AES-bidraget stiger i de kommende år. AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) er obligatorisk for alle arbejdsgivere, og det skal dække erstatningerne til dem, der bliver ramt af en erhvervssygdom. AES-bidraget blev i 2008 omlagt efter et pay-as-you-go princip, hvor bidraget beregnes ud fra de faktiske, årlige erstatningsudbetalinger i en branche. Tidligere blev der hensat reserver til alle fremtidige udbetalinger, men nu skal den fulde regning betales hvert år. Den omlægning er ved at blive faset ind, og derfor stiger AES-bidraget i de kommende år.

Arbejdsskadeafgiften og AES afhænger af branchen. Ikke af hvor mange arbejdsskader, den enkelte virksomhed har.

AES samt Arbejdsskadeafgift giver erhvervslivet en årligt udgift på 2,1 mia. kr. i 2018, viser beregninger fra ATP.

 

Virksomheder ser heller ikke en effekt

I Codan har man med hjælp fra Wilke været ude at spørge 200 virksomheder, om de mener, at Arbejdsskadeafgiften forebygger arbejdsskader. 90 pct. svarede nej, og 6,5 pct. svarede "ved ikke".

"Det er helt oplagt, at Arbejdsskadeafgiften ikke hjælper til at nedbringe antallet af arbejdsskader," siger Anders Hestbech, erhvervsdirektør hos Codan.

"Den er al for generel, og den enkelte virksomhede mærker ganske enkelt ikke, at de gør noget for at forhindre arbejdsskader. Opmærksomheden på arbejdsskader er stor i virksomhederne, men det er helt andre udgifter og hensyn, virksomhederne har for øje, når de arbejder med området. F.eks. koster den chokeffekt, der rammer de andre medarbejdere, hvis én kommer til skade, langt mere i tabt produktion end de direkte udgifter til en afgift," siger han

 

Andre gevinster end at slippe for afgift

Per Tybjerg Aldrichs erfaring er, at virksomheder, der arbejder aktivt med arbejdsmiljø, går efter andre gevinster end evt. at reducere en afgift.

"De gevinster, som virksomhederne høster af et sikkert og sundt arbejdsmiljø i form af lavere fravær, lavere uønsket personaleafgang, højere produktivitet, bedre kvalitet, mindre spild, større kundetilfredshed, mere innovation osv., er mange gange større end afgiften - og ofte også mange gange større end investeringen i mere og bedre forebyggelse," siger han.

 Peter Hasle mener dog, at indenfor nogle af de brancher som betaler høje forsikringer og dermed også afgifter, at de er meget opmærksomme på det høje afgiftsniveau.

"Det – blandt meget andet - er med til at styrke den samlede branches interesse for arbejdsmiljøforebyggelse," siger han.

 

Især dyrt for byggebranchen

Arbejdsskadeafgiften samt et generelt stigende AES-bidrag gør det dyrt for især byggebranchen og industrien at have ansatte. I 2014 koster det således for en byggevirksomhed i alt lidt over 1.500 kr. i afgift og AES-bidrag om året for hver medarbejder virksomheden har ansat.

For visse brancher er der tale om mellem en fordobling og næsten en tredobling af udgifterne siden 2012.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.