29. januar 2014

Artikel

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet mod de ca. 109.000 udenlandske statsborgere, der bor og arbejder i Danmark, så er der omkring 84.000 danskere, der bor og vurderes at arbejde i udlandet. Den internationale arbejdsdeling er gavnlig for vækst og produktivitet, siger en forsker.

Lene Baktoft er en af de tusindvis af danskere, der arbejder i udlandet. I 1999 flyttede hun som nyuddannet socialrådgiver til Italien. Hun ville gerne opleve noget og blev med egne ord fortabt i Rom. Selv om de arbejdsmæssige forhold ikke var gunstige, gav hun det en chance.

”De første år i Italien gik med at blive integreret og jeg arbejdede som bartender og med forskellige andre småjob. Jeg skulle lære sproget, skabe et netværk og starte forfra i et helt nyt liv. Det var svært at få job, så det var lysten der trak i første omgang. Derefter gjaldt det om at skabe en arbejdsmæssig holdbar situation,” siger hun.

I 2003 fik hun arbejde som tour operator ved et italiensk firma og to år efter sprang hun ud som selvstændig rejsekonsulent og har i dag sit eget firma, der sælger produkter til selskaber i Danmark.

Der findes ikke en egentlig registrering af hvor mange danskere, der som Lene Baktoft har valgt at slå sig ned og arbejde i udlandet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at knap 120.000 danskere mellem 25 og 64 år bor i udlandet. Følger man opgørelser fra OECD for beskæftigelsesfrekvenser for europæiske borgere kan et forsigtigt bud være, at udenlandsdanskere har en beskæftigelsesfrekvens på omkring 70 pct. Et skøn er således, at ca. 84.000 danskere mellem 25-64 år arbejder i udlandet.

Peder J. Pedersen, professor ved Aarhus Universitet og tidligere vismand, har forsket i indvandring og udvandring. Han mener, at tallene giver et rimeligt billede af hvor mange danskere mellem 25-64 år, der bor og arbejder i udlandet. Dertil kommer alle de danskere, der pendler til vores nabolande for at arbejde.

”Antallet af danskere, der bor og arbejder i udlandet, svarer nogenlunde til antallet af udlændinge, der bor og arbejder i Danmark. Tallene giver et øjebliksbillede, som dækker over et meget større flow, hvor mange danskere rejser ud, og mange rejser hjem igen hvert år,” siger han. 

 

Der er ca. 109.000 udenlandske statsborgere, der har bopæl og lønindkomst i Danmark, ifølge tal fra jobindsats.dk.

Arbejdskraftens vandring mellem landene gavner beskæftigelsen, forklarer Peder J. Pedersen.

”Der eksisterer en læserbrevsopfattelse af, at en udenlandsk medarbejder fortrænger en dansker, der ellers kunne have haft jobbet. Men vi taler jo aldrig om, at de danskere, der rejser til udlandet og arbejder, tager jobbene fra andre. Det at have et åbent arbejdsmarked er til gavn for beskæftigelsen. Når vi tiltrækker udenlandsk arbejdskraft, så har det den samme beskæftigelseseffekt, som hvis vi øger arbejdsstyrken i Danmark, sådan som opgaven var i Arbejdsmarkedskommissionen,” siger han.

Samtidig sker der en øget viden- og erfaringsudveksling:

”Det er klart en økonomisk gevinst, at Danmark kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og det er også positivt, at danskere tager arbejde i udlandet, da en stor del af dem kommer hjem efter typisk 5-10 år med en masse erfaring og ny viden i bagagen. Det er mennesker, der arbejder i mange forskellige fag, og på den måde flyder både ufaglært og højt specialiseret arbejdskraft over grænserne. Det giver viden og erfaringsudveksling på alle planer, og det skaber øget vækst og produktivitet. Det er svært at måle hvor stor betydning vandringen i den frie arbejdskraft har for vækst og produktivitet, men der er ikke tvivl om, at det har en positiv effekt,” siger Peder J. Pedersen.

Anne Marie Dalgaard er generalsekretær i Danes Worldwide, der repræsenterer udlandsdanskere over hele verden. Hun forklarer, at der både er personlige og samfundsmæssige fordele ved at danskere tager til udlandet og arbejder:

”For den, der tager ud, er det en personlig og faglig berigelse at arbejde i udlandet. Hvis personen arbejder for en virksomhed med tilknytning til Danmark, får han eller hun et netværk og en erfaring, der gavner de danske virksomheder og bidrager til vækst i Danmark,” siger hun.

 

Udlandsdanskere oplever ikke negativ debat

I den aktuelle hjemlige debat om udlændinge, der kommer til Danmark, glemmer man at danskere også har glæde af at arbejde i udlandet, mener Anne Marie Dalgaard.

”Debatten om velfærdsturisme bærer præg af en manglende anerkendelse af alt det gode, som kommer ud af, at borgere rejser ud og arbejder i andre lande. Der har været et enøjet fokus på nogle få uheldige eksempler, og man glemmer helt, at mange arbejder her og betaler skat i landet. Man overser, at det bidrager til øget vækst og produktivitet, når borgere tager arbejde i andre lande,” siger hun.

Danskere, der flytter til udlandet, bliver ikke mødt med samme skepsis, som nogle udlændinge oplever i Danmark, forklarer Anne Marie Dalgaard.

”Mit indtryk er, at danskere der arbejder i udlandet bliver pænt modtaget med respekt og anerkendelse. Den generelle holdning rundt omkring i verden er, at de danske medarbejdere er fagligt dygtige og bidrager til at skabe vækst lokalt. Jeg har ikke kendskab til, at der foregår en negativ debat om dansk arbejdskraft nogen steder i verden,” siger hun.

 

Italienerne ser positivt på dansk arbejdskraft

På det italienske arbejdsmarked har Lene Baktoft kun oplevet, at italienerne ser positivt på danskere, der arbejder i landet.

”Italienerne har ikke opfattelse af, at man tager brødet ud af munden på dem ved at arbejde i landet. Jeg er aldrig stødt på, at nogen har problematiseret, at jeg som udlænding arbejder i deres land. Mit arbejde er med til at skabe vækst og arbejde for italienerne. Når jeg som rejsekonsulent laver aftaler med danske firmaer om busser, hoteller og guidede ture, så skaber det arbejde til italienerne, og det er de kun glade for,” siger Lene Baktoft.  

 

Mange danskere flytter ind og ud af Danmark hvert år

Blandt de ca. 120.000 danskere mellem 25-64 år, der bor i udlandet, hvoraf de 84.000 vurderes at have et job, er der en udskiftning i gruppen, således at nogle hvert år flytter ud af landet og andre flytter hjem.

Der er ca. 10.000 danskere i aldersgruppen 25-64 år, der hvert år flytter ud af landet og også omkring 10.000 i samme aldersgruppe, der hvert år vender tilbage til Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik. 

 

”Den største indvandringsgruppe i Danmark er danskere. De kommer hjem med netværk og har optjent international erfaring, som man nyder godt af i de virksomheder, som de får ansættelse i,” siger Anne Marie Dalgaard. 

 

Danskerne bosætter sig i Sverige, Norge, Storbritannien og Tyskland

Blandt de 25-64-årige danskere, der udvandrede i 2012, flyttede en stor del af dem til Sverige, Norge, Storbritannien, USA og Tyskland, viser tal fra Danmarks Statistik. Når danskerne først er flyttet ud af landet, har Danmarks Statistik ikke længere mulighed for at følge dem, og der er således ingen registrering af, i hvilke lande danskerne er bosat efterfølgende. Det kan man til gengæld få et indtryk af, hvis man søger i befolkningsopgørelser fra udlandet. Således viser et opslag i Sveriges Statistiska Centralbyrå, at der er knap 26.000 danske statsborgere i alderen 25-64 år, der boede i Sverige i 2012. Statistiches Bundesamt registrerer også danskere bosiddende i Tyskland i Ausländerzentralregister. Ved udgangen af 2012 var der, ifølge registeret, 13.704 danskere i alderen 25-65 år, der boede i Tyskland. Hvor stor en andel af disse danskere i udlandet, der er i arbejde, afslører statistikkerne ikke noget om. Det er også uvist, hvor stor en del af danskerne bosiddende i bl.a. Tyskland og Sverige, der er pendlere, som har deres beskæftigelse i Danmark.

Office of National Statistics i Storbritannien estimerer, at der i 2012 boede 21.000 personer i Storbritannien, der alle var født i Danmark.

 

Flere højtuddannede blandt udlandsdanskerne

Blandt de 25-64-årige danskere, der bor i udlandet, har 21 pct. en lang videregående uddannelse, mod 10 pct. af danskerne i Danmark. Mens der er en overrepræsentation af danskere i udlandet med videregående uddannelse, så er de erhvervsuddannede underrepræsenteret. Blandt de 25-64-årige i Danmark har 39 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, mens den tilsvarende andel er 24 pct. blandt danskere i udlandet, ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Anne Marie Dalgaard genkender billedet af, at der er mange højtuddannede blandt danskerne i udlandet men påpeger samtidig, at danskere i udlandet har en meget bred profil.

”Det mest kendetegnende for de der rejser ud er ikke uddannelsesbaggrund, men nogle mere menneskelige karakteristika, der gør, at de søger oplevelser frem for den hjemlige tryghed,” siger hun.  

 

Mange udenlandske arbejdstagere rejser tilbage igen

Peder J. Pedersen forklarer, at tilbøjeligheden til at rejse ud i verden og arbejde er stigende med uddannelsesniveauet og aftagende med alderen.

”Selv efter at danskere har været ti år i udlandet, er der mange, der vælger at vende tilbage til Danmark igen. Ser man på de udenlandske arbejdstagere i Danmark, så ved vi ikke så meget om arbejdstagerne fra de nye EU-lande endnu. Men mit gæt er, at de fleste er her for en kortere periode,” siger han og tilføjer:

”Alene det faktum, at en stor del kommer fra lande, der geografisk ligger tæt på Danmark gør, at størstedelen nok rejser hjem igen inden for en årrække. Jeg forventer ikke, at arbejderne fra de nye EU-lande vil blive her til pensionsalderen.”

De herboende udenlandske arbejdstagere kommer primært fra Polen, Tyskland og Rumænien og der er en større andel yngre beskæftigede sammenlignet med aldersfordelingen blandt danskerne, viser tal fra DA’s kommende Arbejdsmarkedsrapport.

 

   

 Sådan har vi gjort

   

Antallet af danskere i udlandet kommer fra en specialkørsel fra Danmarks Statistik, der med udgangspunkt i antallet af udvandrede danskere og deres forventede dødelighed, beregner hvor mange danskere, der må forventes at bo og opholde sig i udlandet i 2012. Ifølge Danmarks Statistik er der 119.514 25-64-årige danskere i udlandet pr. 1. januar 2013.

OECD’s International Migration Outlook 2013 opgør udenlandske statsborgeres beskæftigelsesfrekvenser for 15-64-årige i andre lande (Table 2.1). Her fremgår det, at europæiske borgere generelt har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger i intervallet 66,1-74,3 pct. opdelt på hvilket land, de flytter til. Det må forventes, at en del af de helt unge udvandrere er i udlandet for at uddanne sig, hvilket indikerer, at beskæftigelsesfrekvensen er højere for aldersgruppen 25-64 år, hvor de fleste er færdiguddannede. Dertil har 25-64-årige danskere, der bor og arbejder i Danmark, en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. i 2012 (RAS 1. jan. 2012).

I analysen antager Agenda, at beskæftigelsesfrekvensen for udenlandsdanskere er 70 pct. og når dermed frem til, at ca. 84.000 danskere mellem 25-64 år bor og forventes at arbejde i udlandet.  Ovenstående indikerer, at der er tale om et underkantsskøn.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.