3. februar 2014

Artikel

Mere end hver tredje job bliver besat af en ledig eller nyuddannet

Mere end hver tredje udbudte job ender med at blive besat af en person, der kommer fra ledighed eller er nyuddannet. Især den private sektor er åben for personer, der ikke har job i forvejen. Det kan læses i ny statistik, der samtidig viser, at det danske jobmarked er endnu mere dynamisk end tidligere antaget.

Mere end 800.000 gange om året bliver et job besat i Danmark. Det er en del mere end tidligere analyser viser. Og mere end hver tredje af stillingerne bliver besat med enten en nyuddannet eller én, der kommer fra ledighed.

Det viser en analyse fra DA's kommende arbejdsmarkedsrapport.

En af dem, der sidder dagligt og følger jobmarkedet, arbejdsmarkedschef Johnny L. Madsen fra Frederiksberg Kommune, mener, at tallene demonstrerer, at jobmarkedet ikke er en lukket klub for dem, der allerede er i beskæftigelse.

"Der er en stor del af jobåbningerne, der går til ledige og nyuddannede. Især i det private erhvervsliv," siger han.

Søren Heide Petersen, arbejdsmarkedschef i Odense, genkender også billedet af, at jobåbningerne også bliver besat af ledige. 
 
"Tallene viser, at der er muligheder for alle. For nogle ledige er udfordringerne større end andre, men selv i en lavkonjunktur kan vi se, at ledige kommer ud i job. Generelt knækker ledighedskurven oftest inden for de første tre måneder, så mange ledige finder hurtigt ny beskæftigelse," siger han.
 
Det gælder også de nyuddannede, forklarer Søren Heide Petersen: 
 
"Dimittenders ledighed knækker normalt inden for et år. Jobmarkedet er således ikke en lukket klub for de nyuddannede. De skal nok finde job og bide sig fast på arbejdsmarkedet."

 

Især privat sektor er åben

Især den private sektor er åben for personer, der ikke i forvejen er i job, viser analysen. 38 procent af jobåbningerne i den private sektor går til personer, der kommer fra ledighed eller direkte fra en uddannelse. Det gælder for 32 procent af stillingerne i den offentlige sektor.

Jobcenterchef Johnny L. Madsen mener dog, at det i høj grad også afhænger af den enkelte lediges eller nyuddannedes egen indsats.

"Selv om arbejdsmarkedet giver gode muligheder for alle, så skal den enkelte arbejde bevidst mod mulige jobåbninger. Al erfaring viser, at hvis en ledig eller nyuddannet skal ind på arbejdsmarkedet, er det med at søge bredt og gå efter at skrabe kompetencer sammen, f.eks. ved projektansættelser, tidsbegrænset ansættelser eller søge i beslægtede fag i forhold til det, man er uddannet til eller har primær erfaring med. Og så er der naturligvis grupper af ledige eller nyuddannede, der har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet end andre," siger han. 

 

Nye registertal giver mere komplet billede

For første gang kan man nu ud fra eIndkomstregistret se, hvordan det går med åbningerne på jobmarkedet. Tidligere har man ofte anvendt spørgeskema-undersøgelser og årlige registeropgørelser, som ikke i samme grad tager højde for kortere ansættelsesforhold. Hidtil har undersøgelserne peget på 500-700.000 jobskift i Danmark på et år. DA's analyse siger 810.000.

Det store flow af beskæftigede, som går fra job til job, skaber en dynamik på arbejdsmarkedet, som giver muligheder for de ledige, ifølge Søren Heide Petersen. 
 
"Når beskæftigede skifter fra et job til et andet, efterlader det jo et hul og derudover opstår der også nye stillinger. I jobcentrene arbejder vi kontinuerligt med at få ledige ud i job ved at bruge de redskaber, som vi ved har størst effekt, og vi kan se, at det giver resultater," siger han.
 
Samtidig er de ledige blevet bedre til at flytte sig længere efter jobåbningerne: 
 
"Vi mærker helt klart, at den geografiske mobilitet er blevet større blandt de ledige," siger han.

 

Sådan har vi gjort  

Beregningerne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks register ”Beskæftigelse for Lønmodtagere” (BFL), som er en bearbejdet udgave af eIndkomstregistret. Til brug for opgørelsen af jobåbninger er der på månedsniveau fastlagt en hovedbeskæftigelse for hver enkelt lønmodtager i BFL. Hovedbeskæftigelsen er den stilling, som personen har lagt flest dage og timer i inden for den pågældende måned.

Personer under 18 år og personer i støttet beskæftigelse er ligeledes udeladt. Jobbet skal have en varighed på mindst en uge (målt løbende i tiltrædelsesmåneden og måneden efter) og et timetal på ni timer/ugen svarende til kravet for ATP-indbetalinger.

Beregningerne skelner mellem nyansatte, der kommer fra et andet lønmodtagerjob (skift mellem job), og nyansatte, der ikke havde et lønmodtagerjob måneden før (skift fra ledighed m.v.). Skift mellem job forekommer, nåren lønmodtagers hovedbeskæftigelse skifter mellem to arbejdssteder fra en måned til den næste. Det er nødvendigt at korrigere for, at en lønmodtagers arbejdsstedsnummer kan ændre sig på grund af administrative omlægninger, ejerskifte m.v., og der reelt ikke er tale om et skift i arbejdsplads. Hvis mere end 30 pct. af de ansatte skifter til samme arbejdssted, indgår disse skift ikke i opgørelsen af jobåbninger. Grænsen på de 30 pct. stammer fra Danmarks Statistik (1991), Virksomhedernes identitet over tid. Begrebsdannelse og operationalisering, Rapport fra IDA-projektet, Arbejdsnotat nr. 29. Skift mellem arbejdssteder inden for samme virksomheder, der ikke indebærer skift i personens arbejdsfunktion eller arbejdskommune er heller ikke medtaget. Korrektionerne er kun foretaget for virksomheder med mere end 25 ansatte.

Hvis man har været ansat på samme arbejdssted inden for de sidste to måneder, bliver ”nyansættelsen” ikke medtaget i opgørelsen af jobåbninger. Dette udelukker en del sæsonarbejde samt personer med kortere orlovsperioder uden lønudbetalinger. Personer med sygeorlov og barseslorlov, der kommer tilbage til samme virksomhed, er også udeladt i opgørelsen.

Se DA’s Arbejdsmarkedsrapport 2013 for yderligere information.

 
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.