13. januar 2014

Artikel

Datatilsynet advarede mod kønsopdelt lønstatistik

I et høringssvar fra 2001 advarer Datatilsynet om, at offentliggørelse af lønoplysninger fra grupper på bare fem personer kan være i strid med persondataloven. I et nyt lovforslag om skærpelse af den tvungne kønsopdelte lønstatistik vil regeringen ændre grænsen til bare tre personer.

I udkastet til et nyt lovforslag om kønsopdelt lønstatistik vil regeringen ændre grænserne for, hvor mange mænd og kvinder der skal være i de enkelte arbejdsfunktioner på virksomhederne, før lønoplysningerne skal offentliggøres.

 I dag skal virksomheder med mindst 35 ansatte og med grupper med mindst 10 personer af hvert køn i samme arbejdsfunktion udarbejde en lønstatistik, der viser forskelle på lønnen til kvinder og mænd. Fremover skal kravet gælde virksomheder med mindst 10 ansatte og med grupper med mindst 3 personer af hvert køn, foreslår regeringen i udkastet til lovforslaget, der ventes fremsat i Folketinget i denne måned.

 

Men kravet er på kollisionskurs med Persondataloven. Da Nyrup-regeringen i 2001 fremlagde det oprindelige lovforslag til en tvungen kønsopdelt lønstatistik med lønoplysninger for arbejdsgrupper på fem personer, advarede Datatilsynet i sit høringssvar om, at det kunne blive for nemt at identificere enkeltpersoners løn.

 Datatilsynet gjorde opmærksom på, at der kunne forekomme situationer, hvor det ville være muligt at identificere enkeltpersoners lønoplysninger – uanset, at hverken navn, personnummer eller alder registreres.

 ”Datatilsynet kan på denne baggrund ikke udelukke, at der kan være tale om behandling af personoplysninger i forbindelse med lønstatistikken. Dette gælder uanset, at statistikken ikke udviser lønoplysninger for grupper, der udgør mindre end 5 personer i en gruppe/række med en bestemt arbejdsfunktion,” skrev Datatilsynet i sit høringssvar i 2001.

 

Hensyn til anonymitet

 Da den borgerlige regering tiltrådte i 2001, suspenderede den loven om kønsopdelt lønstatistik inden, den var trådt i kraft. Først efter valget i 2005 genfremsatte den borgerlige regering lovforslaget, med den væsentlige ændring, at der nu skulle være mindst 10 personer af hvert køn i en arbejdsgruppe, før der skulle udarbejdes en kønsopdelt lønstatistik. Ændringen blev netop begrundet med hensynet til den enkelte medarbejders anonymitet.

 Det nye udkast til lovforslag, blev sendt i høring 31. oktober 2013. 27 organisationer (herunder DA, Kvinfo og Institut for Menneskerettigheder), 3 ministerier samt Danmarks Statistik modtog høringsbrevet, med frist for høringssvar senest 18. november.

 Datatilsynet er ikke på høringslisten. Agenda har imidlertid fået oplyst, at dette var en fejl. Datatilsynet har derfor afgivet et telefonisk høringssvar den 25. november, en uge efter høringsfristen udløb. Beskæftigelsesministeriet oplyser ikke, hvad indholdet af høringssvaret var, før høringssvarene offentliggøres i forbindelse med, at lovforslaget fremsættes i Folketinget.

 Janni Christoffersen, direktør i Datatilsynet, henviser til høringsmyndigheden (Beskæftigelsesministeriet) for oplysninger om tilsynets telefoniske høringssvar.

 ”Jeg kan bekræfte, at Datatilsynet – efter ikke være blevet hørt i første omgang – afgav et telefonisk høringssvar til Beskæftigelsesministeriet den 25. november. For høringssvarets indhold henvises til Beskæftigelsesministeriet, der er høringsmyndighed. Datatilsynet har naturligvis haft sit tidligere høringssvar i baghovedet i forbindelse med afgivelsen af det telefoniske høringssvar,” siger Janni Christoffersen til Agenda.

 Ifølge Charlotte Bagger Tranberg, persondataspecialist i advokatfirmaet Bech-Bruun, vil lovforslaget om kønsopdelt ligelønsstatistik være i modstrid med persondataloven, hvis enkeltpersoner kan identificeres.

 ”Med kravet om minimum tre personer i cellerne, kan man som udgangspunkt ikke identificere enkeltpersoners løn. Men der er selvfølgelig en væsentlig større risiko for, at de personfortrolige oplysninger kommer frem, med få observationer. Og det er netop derfor, at datatilsynet i sit svar udtrykker sin bekymring i 2001,” siger Charlotte Bagger Tranberg.

 I dag er godt 3.000 private virksomheder og godt 500 offentlige omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik. Ifølge Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til lovudkastet, vil ændringerne føre til, at 12.500 private virksomheder og 800 offentlige virksomheder vil blive omfattet af de nye regler.

 

     

Kønsopdelt Lønstatistik – reglerne i dag

   
         
   

Virksomheder med mindst 35 ansatte og med grupper med mindst 10 personer af hvert køn inden for samme arbejdsfunktion skal have en kønsopdelt lønstatistik, ifølge de gældende regler.

Statistikken skal indeholde oplysninger om gennemsnitsløn for grupperne.

 Statistikken skal udleveres til virksomhedens lønmodtagerrepræsentanter.

 Det står efter den gældende lov de enkelte virksomheder frit om de selv vil udarbejde sin statistik eller om de får andre til at udarbejde statistikken. Virksomheder kan hente statistikken i deres organisationer, hvis de er medlem heraf. Andre virksomheder kan rekvirere statistikkerne hos Danmarks Statistik.

   
         

 Agenda har spurgt Beskæftigelsesministeriet, om Datatilsynets telefoniske høringssvar har ført til, at lovforslaget bliver ændret, så kravet om mindst 3 personer af hvert køn i en faggruppe hæves. Ministeriet er dog endnu ikke færdige med lovforslaget, og har derfor oplyst følgende:

 ”Beskæftigelsesministeriet er ved at udarbejde høringsnotat på baggrund af de indkomne høringssvar i den forbindelse vurderer ministeriet også eventuelle ændringer af lovforslaget, som følge af den eksterne høring.”

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.