4. februar 2014

Artikel

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres danske kollegaer. Samlet set kan det skønnes at tre ud af fire udenlandske lønmodtagere er omfattet af overenskomst.

Når udlændinge arbejder i Danmark foregår det oftest på overenskomst.

84 procent af udenlandske medarbejdere, der er ansat i virksomheder på DA-området, er omfattet af overenskomst, mens det for udlændinge ansat i virksomheder i resten af den private sektor er lige godt halvdelen, der er omfattet af en overenskomst.

Ser man på hele det danske arbejdsmarked, det vil sige inklusive udlændinge ansat i den offentlige sektor og i finanssektoren, er det 74 procent af de 111.000 udenlandske lønmodtagere – målt som fuldtidspersoner - der er omfattet af en overenskomst. Til sammenligning er 84 procent af alle lønmodtagere overenskomstdækkede.

Det viser en kortlægning af overenskomstdækningen på arbejdsmarkedet, der offentliggøres i DA’s nye Arbejdsmarkedsrapport 2013.

Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, mener, at tallene udfordrer den almindelige forestilling om udlændinges forhold i danske virksomheder.

”Det er lidt en myte-dræber, for jeg tror, at mange har en forestilling om, at udlændinge der arbejder i Danmark slet ikke har overenskomst. Det har de fleste, som tallene viser,” siger Flemming Ibsen.

Han peger på, at selv om der er en høj overenskomstdækning generelt, så har tidligere studier vist, at der er delbrancher som har væsentlig lavere overenskomstdækning end andre.

”Det er vigtigt at se på brancheforskellene, for det er her, vi ser forskelle. Det er især landbrug, hotel, transport, rengøring og hele oplevelsesøkonomien, såsom restauranter, cafeer og turisme, der har en lavere overenskomstdækning. Samtidig ved vi, at det er inden for bygge- og anlægsbranchen, at der er mange udstationerede udlændinge og mange udenlandske virksomheder repræsenteret.”

Søren Kaj Andersen, arbejdsmarkedsforsker og centerleder ved FAOS på Københavns Universitet, deler opfattelsen. FAOS offentliggjorde sidste år en rapport om den udenlandske arbejdskraft fra Østeuropa, der med udvidelsen af EU gradvist fik fri adgang til det danske arbejdsmarked.

Undersøgelsen viste, at selv om der var tydelige brancheforskelle, så arbejdede de østeuropæiske medarbejdere til lønninger, der lå tæt på deres danske kolleger. I år, som er ti-året for den største udvidelse af EU nogensinde med optagelsen af de østeuropæiske lande, mener arbejdsmarkedsforskeren, at det danske arbejdsmarked stadig er intakt, når det gælder overenskomsternes betydning.

”Det er helt tydeligt, at brancher, der i forvejen havde en knap så høj overenskomstdækning og som fik mange østeuropæere ind, oplever udfordringer. Men samtidig må man sige, at åbningen af arbejdsmarkedet i forhold til Østeuropa ikke har slået bunden ud på det danske arbejdsmarked. Selv i brancher med udfordringer er der mange, som er omfattet af overenskomst, og i store brancher som industrien kan det ikke kaldes et problem. Her er forholdene velorganiserede og overenskomstdækningen høj,” siger Søren Kaj Andersen.

Alligevel er der grund til at være opmærksom på, at der dels er brancher med lav overenskomstdækning, og dels er brancher, hvor der arbejder udlændinge, der ikke er registreret som lønmodtagere i Danmark, fordi de er udstationerede.

”Når det gælder udlændinge generelt, så er overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked høj. Men som vores undersøgelser også har vist, så er der brancher – herunder særligt landbrug, hotel og rengøring – hvor mange af de udenlandske medarbejdere kommer fra Østeuropa og hvor overenskomstdækningen ikke er så høj. Desuden skal man være opmærksom på, at der i opgørelserne over overenskomstdækningen af udenlandske medarbejdere ikke er medtaget de udlændinge som er udstationerede og som er registreret i det såkaldte RUT-register. Det er en mindre gruppe på 5.000, men de arbejder primært i byggeriet.”

 

Mange dækket af overenskomst uden for DA-området

På DA-området, der omfatter alle virksomheder organiseret i Dansk Arbejdsgiverforening, er 88 procent af medarbejderne omfattet af en overenskomst. Den resterende del er specialister, akademikere, m.v.

De udenlandske lønmodtagere er fordelt lidt anderledes på job og branche, end danskere ansat i DA-virksomheder. DA’s kortlægning viser, at 84 procent af udlændinge i DA-virksomhederne er omfattet af en overenskomst.

På det private arbejdsmarked uden for DA-området er overenskomstdækningen lavere. Men selv om det er forbundet med usikkerhed at opgøre, er der er stadig en ganske høj andel af medarbejderne, der er omfattet af overenskomst.

 

De kollektive overenskomster sikrer rammer for løn- og ansættelsesvilkår for den enkelte lønmodtager. Generelt er alle, der er ansat i den offentlige sektor dækket af en overenskomst, mens overenskomstdækningen også er høj inden for finanssektoren og på DA-området.

På DA-området varetager udenlandske medarbejdere en bred vifte af opgaver. De arbejder i lige så høj grad som deres danske kollegaer med arbejde på højt kvalifikationsniveau, mens ca. halvdelen har arbejde som ufaglært.

 

På højt kvalifikationsniveau arbejder udlændinge ofte som ingeniør, salg & marketing og fysik, mens deres arbejde på lavt kvalifikationsniveau ofte er rengøring, slagteriarbejde eller arbejde på lager. Overenskomstdækningen på DA-området er typisk mest udbredt blandt medarbejdergrupper, der arbejder med ufaglært arbejde eller inden for kontor, service eller håndværk. Højtuddannede er i mindre grad dækket af overenskomst, men har mere individuelle kontrakter. Ledere er omfattet af Lederaftalen, og dermed også omfattet af en overenskomst.

På det private arbejdsmarked uden for DA-området er overenskomstdækningen for udenlandske lønmodtagere vanskeligere at opgøre præcist. I analysen antages det, at 25 pct. af udenlandske medarbejdere i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri er omfattet af en kollektiv aftale. Antagelsen bygger på et skøn fra GLS-A.

For det resterende private arbejdsmarked tages udgangspunkt i DA’s opgørelse af den samlede overenskomstdækning, som DA har benyttet siden 1997 og som bliver offentliggjort en gang om året i forbindelse med DA’s Arbejdsmarkedsrapporter. I opgørelsen af udenlandske medarbejderes overenskomstdækning, er metoden som anvendes identisk med metoden for arbejdsmarkedet som helhed.

Den overenskomstmæssige dækningsgrad for udenlandske medarbejdere vægtes i forhold til udenlandske medarbejderes relative fordeling på tværs af brancherne. Det antages, at overenskomstdækningen relativt set har samme profil som på DA-området på tværs af brancher (men altså på et lavere niveau).

Samlet er resultatet, at 51 procent af de 47.000 ansatte udlændinge i private virksomheder uden for DA-området skønnes at arbejde på overenskomst.

Som understøttelse af beregningerne findes andre kilder til overenskomstdækningen på det private arbejdsmarked uden for DA-området. Blandt andet har FAOS undersøgelser af virksomhedernes brug af østeuropæisk arbejdskraft vist, at 68 procent af virksomhederne angav at være dækket af overenskomst. Søren Kaj Andersen gør dog opmærksom på, at tallet kan være farvet af, at en del virksomheder ikke svarede på spørgsmålet i undersøgelsen, og at den reelle overenskomstdækning derfor kan formodes at være lidt lavere.

Desuden er området uden for DA-området kendetegnet ved, at der eksisterer nogle mindre arbejdsgiverforeninger, som på medlemmernes vegne indgår overenskomster med en lang række af LO’s fagforbund.

Det gælder for eksempel arbejdsgiverforeningen DS Industri og Håndværk, som har overenskomster med Dansk Metal, 3 F, Blik & Rørarbejderforbundet, HK Privat og Teknisk Landsforbund. Foreningen oplyser på sin hjemmeside at  have 2.250 virksomheder som medlem.

3F’s grønne område oplyser desuden på deres hjemmeside, at de har indgået 167 brancheoverenskomster og 6.300 lokal- og tiltrædelsesoverenskomster.

Kristelig Arbejdsgiverforening oplyser på sin hjemmeside, at de har ca. 1.000 virksomheder som medlem. Alle disse virksomheder er uden for DA-området, men er omfattet af arbejdsgiverforeningens overenskomster.

Endelig er der mange virksomheder, som har valgt at stå uden for arbejdsgiverforeningerne. Disse virksomheder indgår enten selvstændige overenskomster med fagforbundene eller også vælger de at tiltræde nogle af de overenskomster, som fagforbundene har indgået med arbejdsgiverforeningerne. Et eksempel herpå er Novo Nordisk A/S, som har indgået en række overenskomster for deres ansatte LO-grupper med LO-forbundene.

 

   

Danskere og udlændinge omfattet af overenskomst i lige høj grad

  Lønmodtagere i alt Udenlandske lønmodtagere
Overenskomstdækning,   2012 Antal Andel med OK Antal Andel med OK
  1.000 fuldtid Pct. 1.000 fuldtid Pct.
Privat sektor 1.355 74 86 66
- DA 653 88 37 84
- FA 65 89 2 89
- Andre 638 59 47 51
Offentlig   sektor 788 100 25 100
I alt 2.143 84 111 74
   
         
   
  1. Anm.: Opgørelsen er ekskl. de udlændinge, der arbejder i en udenlandsk virksomhed i Danmark og er registreret gennem det såkaldte RUT-register, da disse personer ikke har et cpr-nummer og derfor ikke kan knyttes til en sektor/overenskomst. Det drejer sig om knap 5.000 fuldtidsbeskæftigede, hvor den overvejende del (ca. 3.000) arbejder i bygge- og anlægsbranchen. Antallet af udlændinge i den offentlige sektor bygger på et gennemsnit af 1. og 2. kvartal 2012.
   
    Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Beskæftigelse for Lønmodtagere), Specialkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen (Jobindsats), DA, FA, Eurostat samt egne beregninger.    
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.