17. december 2013

Analyse

Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Hver fjerde af alle ledige under 30 år står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det samme gælder hver sjette af alle ledige. Når man ikke står til rådighed, skal man i følge loven have en sanktion. Men brugen af sanktionsredskabet varierer voldsomt mellem både a-kasser og jobcentre.

Betingelsen for at modtage dagpenge eller kontanthjælp er, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at man skal være villig til at arbejde, søge beskæftigelse aktivt og være i stand til at overtage arbejde med det samme.

Men hver sjette ledig, herunder hver fjerde ledige under 30 år, opfylder ikke de betingelser.

Det viser en analyse foretaget af DA på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. Her er et stort antal ledige blevet spurgt, om de har søgt job aktivt inden for de seneste fire uger, om de er i stand til at påbegynde arbejde inden for to uger og om de i det hele taget er villige til at arbejde. Kan man ikke svare positivt på de tre spørgsmål, står man ikke til rådighed.

Det er særligt blandt 18-29-årige, at en stor andel ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det høje ledighedsniveau blandt 25-29-årige og den generelle debat om ungdomsarbejdsløshed bør vurderes på baggrund af den store andel 18-29-årige, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en afgørende forudsætning for at komme i arbejde, at ledige søger arbejde, er villige til at overtage arbejde og er i stand til at overtage arbejde.

 

Kommuner sanktionerer langt mere end a-kasserne

Står en ledig ikke til rådighed, skal han eller hun have en økonomisk sanktion. A-kassen skal afgøre, om en dagpengemodtager står til rådighed og jobcenteret tager sig af kontanthjælpsmodtageren.

Brugen af rådighedssanktioner er langt mere udbredt i kommunerne end i a-kasserne. I gennemsnit fik ledige kontanthjælpsmodtagere i 2012 to sanktioner pr. fuldtidsledig, mens det kun blev givet 0,08 sanktion pr. fuldtidsledig i a-kasser i gennemsnit.

Brugen af rådighedssanktioner sker således 25 gange oftere i kommunerne, end i a-kasserne. Det er tilfældet, selv om begge grupper af ledige i store træk er omfattet af de samme rådighedsregler.

Der er stor forskel på, hvor ofte de enkelte kommuner og a-kasser anvender sanktioner. I ”Min A-kasse” er det næsten hver fjerde fuldtidsledig, der i gennemsnit har fået en rådighedssanktion, mens det i a-kasser som Magistrene og Business er mindre end 2 pct.

 

Økonomisk incitament mangler i a-kasser

Der er ikke nogen logisk grund til, at andelen af sanktionerede ledige, f.eks. er dobbelt så høj i Kristelig A-kasse, som den er i 3F’s a-kasse. Fælles for a-kasserne er, at de ikke har noget økonomisk incitament til at tildele ledige en sanktion. Tværtimod er sanktioner en gene for de medlemmer, som a-kasserne lever af. Modsat har kommunerne et økonomisk incitament til at give en rådighedssanktion. Det kan bidrage til at forklare, hvorfor sanktioner er mere udbredte i kommunerne, men det kan ikke forklare, hvorfor forskellene mellem kommuner er endnu større end mellem a-kasser. I Lemvig Kommune blev der i 2012 i gennemsnit givet næsten 8 rådighedssanktioner pr. fuldtidsledig kontanthjælpsmodtager. I Herning var det tilsvarende tal 0,3 sanktioner pr. ledig.

Forskellene mellem Lemvig og Herning svarer til, at rådighedssanktioner bruges 26 gange hyppigere i Lemvig end i Herning.

Forskellene mellem kommunerne og a-kasserne er uforklarligt store. Der er således meget markante forskelle på de 5 kommuner og de 5 a-kasser, der oftest tildeler borgerne en sanktion.

 

Fejlniveau i a-kasser er misvisende

Ca. 2 pct. af a-kassernes rådighedsvurderinger bliver omgjort af Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med a-kasserne. Bag tallene gemmer sig dog, at styrelsen i en række tilfælde ikke er enige i a-kassernes vurdering af, at de ledige har været tilstrækkelig aktivt jobsøgende. Styrelsen har imidlertid ikke kunnet omgøre rådighedsvurderingerne, fordi a-kassernes vejledning af de ledige ikke har været tilstrækkelig. Ifølge Ankestyrelsens praksis lægges der i sådanne situationer afgørende vægt på, hvilken vejledning ledige har modtaget fra a-kassen om at være aktiv jobsøgende.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt a-kassernes vejledning om aktiv jobsøgning. I 28 pct. af de undersøgte sager blev a-kasserne anmodet om at vejlede de ledige på ny og i overensstemmelse med tilsynets anbefalinger. A-kassernes fejladministration i rådighedssager kan således være væsentlig mere omfattende, end de officielle tal viser.

 

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.