19. december 2013

Analyse

Hver femte forlader folkeskolen med meget svage læsekompetencer

I Danmark forlader lidt over 20 pct. af de 15-årige elever folkeskolen uden basale læsekompetencer. 14,6 pct. af dem har ifølge PISA-testen svage læsekompetencer, og samtidigt er Danmark blandt de lande, der udelukker flest svage elever fra at deltage i testen, svarende til 6,1 pct. af folkeskoleeleverne.

PISA 2012 blev offentliggjort i starten af december. Det samlede billede viste, at Danmark klarer sig middelmådigt i matematik, læsning og naturfag. 14,6 pct. af eleverne scorede endda under karakteren 2 i læsning, hvilket betyder at de er  uden såkaldt funktionel læsekompetence.

Hertil kommer, at over 6 pct. pct. af de danske 15-årige på forhånd var fritaget fra at deltage i PISA-undersøgelsen. Fritagelse kan ske, hvis eleven f.eks. modtager specialundersvisning, er ordblind, har alvorlige handicap eller har indlæringsvanskeligheder.  I Danmark forlader således i alt ca. hver femte 15-årige elev folkeskolen uden basale læsekompetencer.

Danmark har dog færre svage læsere end OECD-gennemsnittet på 17,9 pct. De lande, der har færrest svage læsere har omkring 10 pct. Siden 2000 har Danmark fået færre elever, der scorer under 2 i læsetesten. Det skete for 14,6 pct. af de elever, der er testet i PISA i 2012, hvilket er 3,5 pct. færre end i den første PISA-test i 2000.

I samme periode har Danmark oplevet et relativt stort fald i meget gode læsere. I 2000 var 8,1 pct. af eleverne meget gode læsere. Det tal er i 2012 faldet til 5,4. Vi har altså både fået færre dårlige læsere og færre dygtige læsere de seneste 12 år.

 

Mange fritages i Danmark

OECD tillader, at der er en fritagelsesprocent på 5 pct. Den overskrider Danmark, da 6,1 procent blev fritaget i 2012.

Forrige gang, i 2009, havde Danmark rekord i at ekskludere elever fra at deltage i PISA. I alt var 8,2 pct. af de udtrukne elever ekskluderet af PISA 2009-undersøgelsen. For at mindske den andel i PISA 2012, blev det besluttet at tilbyde elever med særlige undervisningsbehov en særlig test, der kunne gennemføres på elevernes præmisser, (jf. KORA’s undersøgelse, PISA 2012 - Danske unge i en international sammenligning.)

I 2012 har Danmark ekskluderet 6,1 pct. af eleverne fra at deltage i PISA, altså mere end det tilladte. Forklaringen på Danmarks relativt høje fritagelsesandel i PISA kan findes i, at Danmark har en høj andel af elever med særlige behov.

Trods indsatsen er Danmark derfor i 2012 også blandt de lande, der ekskluderer flest elever i 2012.

Det betyder, at ca. 20 pct. af de danske 15-årige – eller omkring hver femte ung – ikke har tilstrækkelige faglige færdigheder til at kunne klare sig godt i uddannelsessystemet.

Fakta om PISA

PISA måler elevernes kompetencer inden for naturfag, matematik og læsning. PISA har skiftevis haft fokus på 1 af de 3 kompetencer. I 2012 har 34 OECD-lande deltaget sammen med 31 OECD-partnerlande. PISA måler, i hvilken udstrækning 15-årige har opnået nøgle viden og færdigheder, som er essentielle for at kunne deltage fuldt ud i et moderne samfund. Resultaterne i PISA vurderes på en skala fra 1 til 6. 1 er det dårligste og 6 er det bedste.  Niveauet 2 skal afspejle, at eleverne med dette resultat (eller bedre) er godt rustede til at gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig på arbejdsmarkedet. Konkret anvendes begrebet ’funktionel læsekompetence’, som defineres ved, at en person forstår, kan anvende, reflektere over og engagere sig i indholdet af skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udkle sin viden og sine muligheder og kan deltage aktivt i samfundslivet.

Resultaterne opnået i PISA-testen er en indikator for, hvor langt den enkelte vil nå i uddannelsessystemet. Læser man godt som 15-årig, kommer man sandsynligvis langt i uddannelsessystemet. Der kan også være andre faktorer, der spiller ind såsom de unges personlige og sociale kompetencer og graden af forældreopbakning til uddannelse osv. kan spille ind.

 

Fakta om specielle undervisningsbehov

Hvis elever har særlige undervisningsbehov (SEN) og efter vurdering ikke vil kunne gennemføre PISA-testen, kan de blive fritaget fra deltagelse. Hele skoler kan også blive fritaget, hvis skolen udelukkende har elever, der vil blive fritaget på grund af SEN, eller hvis skolen har et andet undervisningssprog end dansk. Årsager, som kan begrunde, at elever bliver fritaget er:

Funktionelt handicap: Eleven har et moderat eller svært fysisk handicap

Kognitivt, adfærdsmæssigt eller følelsesmæssigt handicap: Bedømt på baggrund af vurdering fra kvalificeret personale har eleven et kognitivt, adfærdsmæssigt eller følelsesmæssigt handicap

Begrænset erfaring med testforløbets sprog: Eleven har ikke dansk som modersmål og har begrænsede færdigheder i dansk, herunder har modtaget undervisning i dansk i mindre end et år

Ord- eller talblind: Efter bedømmelse fra kvalificeret personale er eleven ord- eller talblind.

Fritagelsesprocenten opgøres ved at beregne andelen af fritagne elever ud af hele populationen af uddannelsessøgende fra årgang 1996. Beregningen foretages både for elever, der fritages, ved at hele skolen fritages som helhed (enten forud for udtrækket af skolestikprøven, eller efter den er udtrukket), og for de enkelte elever, der fritages på deltagende skoler.

Kilde: KORA

 
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.