30. december 2013

Artikel

På Bornholm er næsten hver anden offentligt ansat

Tæt på halvdelen (43 procent) af de beskæftigede på Bornholm er offentligt ansat. I andre dele af landet er det omkring eller under 30 procent. Og andelen er steget de senere år. Det er bekymrende, hvis offentlig ansatte fylder relativt meget, mener forskere og borgmester.

Danskernes muligheder for at finde job afhænger i stigende grad af, om de kan blive offentligt ansatte. Siden 2008 har tabet af arbejdspladser i det private erhvervsliv sænket den private sektors andel af den samlede beskæftigelse fra 68,6 procent til 66,1 procent.

Det er nu mere end hver tredje fuldtidsbeskæftiget, der arbejder for det offentlige, viser en analyse fra DA’s kommende arbejdsmarkedsrapport.

Men der er store forskelle mellem landsdelene. Afhængigheden af den offentlige sektors beskæftigelse er størst på Bornholm, hvor hele 43 procent af de fuldtidsbeskæftigede arbejder for det offentlige. Og fraregner man de selvstændige, og kun ser på de ansatte, så er halvdelen af alle lønmodtagere på klippeøen offentlige ansatte.

Ud over Bornholm er det områder som Vest- og Sydsjælland, København og Fyn, der har den største andel offentlig ansatte. 

Winni Grosbøll (S) er borgmester på Bornholm. Hun er bekymret for den skæve fordeling mellem offentlig og privat ansatte på øen.

”Det er ret problematisk for et samfund, at vi er så relativt afhængige af offentlige stillinger. Det gør os meget sårbare over for politiske vinde, og vi bliver ramt hårdt, hvis der nedlægges offentlige stillinger. Det betyder derfor mere for Bornholm, hvis man f.eks. lukker en kasserne, end andre steder,” siger hun.

Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet vurderer også, at det er problematisk, at nogle egne af landet er så relativt afhængige af offentlige stillinger.

”Fordelingen mellem landsdelene er et udtryk for to retninger, der begge er bekymrende. Dels er der i nogle områder forsvundet mange private arbejdspladser, i høj grad industrijob, men også inden for servicesektoren. Det får så de offentlige arbejdspladser til at fylde relativt mere i billedet de steder. Dels sker der en afvandring af unge og erhvervsaktive fra en række udkantskommuner, og gennemsnitsalderen i kommunen stiger. Den udvikling kræver relativt set flere offentlige job, især inden for pleje- og omsorgssektoren. Det kan blive en meget alvorlig  og selvforstærkende udvikling på længere sig for  udkantskommunerne. Deuden er disse plejejob typisk relativt set lavtlønsjob, og det betyder, at indkomsterne og beskatningsgrundlaget i udkantskommunerne kommer under pres,” siger hun.

 

Andel offentlig ansatte stiger

Andelen af offentlig ansatte er steget betragteligt siden 2008 i alle egne af Danmark. Størst har stigningen været i Vestjylland, Fyn og Nordjylland. På landsplan er andelen steget fra 31,4 pct. til nu 33,9 pct. Stigningen fra 2008 skyldes, at antallet af private beskæftigede er faldet markant.

Forskningschef Henrik Christoffersen fra tænketanken CEPOS mener, at forskellen mellem landsdelene til dels skyldes betydelige forskelle i kommunernes serviceniveau og tilsvarende forskel i antallet af offentligt ansatte.

”Vores egne analyser viser, at mange relativt fattige kommuner – forstået som kommuner med et lavere beskatningsgrundlag – de har et relativt højt serviceniveau og bruger flere penge på offentlig service. Så det er den ene del af forklaringen på, at nogle egne af Danmark har en større andel offentligt ansatte end andre. Den anden er, at det der kendetegner de fattige kommuner med de høje offentlige serviceudgifter, er en stagnerende befolkningsudvikling, lavere vækst og ringere private jobmuligheder. Derfor fylder de offentligt ansatte relativt mere her,” siger han.

Han forklarer udviklingen som et resultat af øgede bloktilskud og servicetilskud.

”De seneste ti år har der været skattestop og en øget omfordeling fra rige til fattige kommuner. De rige kommuner har skullet aflevere en større del af deres midler, og da de ikke kunne sætte skatten op tilsvarende, så har de måttet trimme deres kommunale sektor. Omvendt har de fattige kommuner modtaget flere penge, og de har valgt at bruge de penge på en større og større offentlig sektor,” siger han.

Den strategi er problematisk, mener han.

”Selve omfordelingen er jo et politisk anliggende. Men hvis man fra politisk hold vil understøtte Udkantsdanmark, så er det ikke perspektivrigt at støtte det offentlige serviceforbrug de steder. For det er ikke der, problemet er. Problemet er derimod faldende vækst og færre private arbejdspladser,” siger han.

DA's analyse har medregnet alle selvstændige erhvervsdrivende og antaget, at de har gang nok i deres forretning til, at de alle kan regnes for fuldtidsbeskæftigede. Både offentlige samt private lønmodtagere er opgjort som fuldtidsbeskæftigede.

 

Bornholm er speciel 

Tilbage til Bornholm. Øen har særlige udfordringer mener borgmesteren og forklarer, at den høje andel offentligt ansatte på Bornholm primært skyldes geografi.

”Vi har færre private virksomheder, fordi det kræver mere at konkurrere fra Bornholm end fra f.eks. Sjælland. Vores transportudgifter er markant højere, da vi skal have varer med færgen. Derfor skal private industrivirksomheder på Bornholm være ekstra dygtige. Det gør det meget svært at tiltrække nye virksomheder til øen,” siger hun.

Desuden betyder geografien også ifølge Winni Grosbøll, at Bornholm bliver nødt til at have et beredskab inden for sygehusvæsnet og politi- og retssystem, der normalt vil høre til i en større region. Det kræver også flere offentligt ansatte.

”Endeligt så har vi relativt flere borgere, der er i kontakt med kommunen. Det skyldes at vi har et højt aldersgennemsnit, et relativt lavt uddannelsesniveau og et lavere indkomstniveau. Det giver flere sager i det kommunale system,” siger hun.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.