10. november 2013

Artikel

Erhvervsaktive ser i større grad jobmuligheder end ledige

To ud af tre erhvervsaktive mener, at der er ledige job, som ledige ikke vil have. Blandt ledige mener godt hver tredje, at der er ledige job, som ledige ikke vil have. De erhvervsaktive mener også i højere grad end dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne, at ledige skal tage job selv om det er uden for deres fagområde. Det viser en Gallup-undersøgelse, hvor 2943 erhvervsaktive og 334 ledige har medvirket. Det handler om den personlige holdning, forklarer en arbejdsmarkedschef.

”Der er ledige job på markedet, som de ledige ikke vil have”. Sådan lyder det fra 65 pct. af de erhvervsaktive og 38 pct. af de ledige.

Samtidig mener 70 pct. af de erhvervsaktive, at ledige skal tage de ledige job, også selv om det er uden for deres eget fagområde, mens det samme gælder for 55 pct. af de ledige.

Det viser en Gallup-undersøgelse for Agenda, hvor 2943 erhvervsaktive og 334 dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere har medvirket.

Det handler i høj grad om den personlige indstilling, når der er forskel på hvordan  beskæftigede og ledige ser på jobmuligheder og faglig mobilitet, mener Helge Gellert, arbejdsmarkedschef i Haderslev.

”Jeg er overbevist om, at det handler meget om den personlige holdning til, om man ser jobmuligheder uden for sit eget fag. De beskæftigede har typisk en anden indstilling til at se jobmuligheder på tværs af fag end de ledige, og det afspejler, at de ledige og de erhvervsaktive svarer forskelligt i undersøgelsen. Det har meget med den personlige holdning at gøre. Hvis man som ledig ser ud over sit eget fagområde, har man lettere ved at få job, og når man først er i job, er det også lettere at finde et andet,” siger han.

Selv om de erhvervsaktive og ledige svarer forskelligt, er der stadig godt en tredjedel af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne, der mener, at der er ledige job, som ledige ikke vil have.

 

Helge Gellert forklarer, at omgivelserne også er med til at påvirke, hvordan ledige og erhvervsaktive ser forskelligt på jobmulighederne.

”De erhvervsaktive befinder sig på en arbejdsplads og har typisk et større netværk, og derfor kan de nok lettere se jobmulighederne. De ledige – særligt nogle grupper – frekventerer jobcenteret i stedet for og har måske et mindre netværk. Derfor får de måske ikke i samme omfang øje på jobmulighederne,” siger han.

Det er naturligt, at der er forskellige indstillinger til den faglige mobilitet blandt ledige og erhvervsaktive, mener Asger Aamund, bestyrelsesformand i Bavarian Nordic og samfundsdebattør.

”Det er de beskæftigede, der finansierer dagpenge og kontanthjælp, så derfor mener de også i højere grad, at de ledige er forpligtet til at tage de job, de kan få. De erhvervsaktive betaler for, at de ledige får en ydelse, mens de ledige ser det som samfundets penge. Derfor er der forskellige holdninger til, om de ledige skal tage job uden for deres fagområde,” siger han.

 

Der er job, som de ledige ikke vil have

Der er ledige job på markedet, men de ledige vil ikke tage jobbene, særligt når det er inden for visse fagområder, lyder det fra både Asger Aamund og Helge Gellert.  

”Det er en kendsgerning, at mange ledige vægrer sig mod at tage job uden for deres fagområde, men det er de nødt til. Det vi kan se er, at der er ledige job, f.eks. inden for landbrug og restauration og hotel, men de besættes af østeuropæere, fordi danskerne ikke gider tage jobbene. Nogle arbejdsgivere efterspørger ikke længere danskere, da de har fået gode erfaringer med den østeuropæiske arbejdskraft, der bl.a. er mere motiveret og har lavere sygefravær,” siger Asger Aamund.

 

Ifølge Helge Gellert er der brug for oplysning og i nogle tilfælde praktikforløb for at få ledige til at løsne op for deres holdning til at tage ledige job uden for deres fag.

”Der er brug for en holdningsændring hos ledige for at de vil tage visse typer af de ledige job. Nogle ledige har måske svært ved at se sig selv arbejde på en svinefarm, men hvis de f.eks. kommer i virksomhedspraktik, kan det være, at de ser, at det måske slet ikke er så dårligt endda,” siger han.

Asger Aamund ser det som en nødvendighed, at ledige udvider jobsøgningen til andre fag:

”Landet forarmes økonomisk. Der mangler reformer, der kan skabe dynamik og arbejdspladser. Selv om nogle ledige vægrer sig - særligt i begyndelsen af ledighedsperioden - mod at søge job uden for deres fagområde, så gør udviklingen, at de bliver nødt til det. De må tage de job, der er,” siger han.

I Haderslev Jobcenter oplever de ikke, at ledige er blevet mere villige til at søge job uden for deres eget fag:

”Den faglige mobilitet har ikke rigtigt flyttet sig. Der er stadig visse job, som det er sværere at besætte, f.eks. inden for landbrug og rengøring. De ledige mener måske ikke, at det lige er den type job, som de har drømt om. Der er ledige job, men de bliver besat med udenlandsk arbejdskraft i stedet,” forklarer Helge Gellert.

Omvendt er jobcenterets erfaringer, at ledige er blevet mere villige til at køre længere efter jobbene – hvis det vel og mærke er inden for deres eget fag.

 

Højtuddannede mener ikke, at de skal søge ufaglært arbejde

Mens de ufaglærte og faglærte mener, at også højtuddannede ledige bør søge ufaglært arbejde, så er synspunktet til gengæld mindre udbredt blandt personer med en videregående uddannelse.

Blot 47 pct. af de erhvervsaktive med videregående uddannelse mener, at højtuddannede ledige skal søge ufaglært arbejde. Derimod mener 70 pct. af de erhvervsaktive med en erhvervsuddannelse i bagagen, at højtuddannede bør søge ufaglært arbejde og det samme gælder for 66 pct. af de ufaglærte erhvervsaktive, forstået som de der har folkeskolen eller gymnasiet som sidst afsluttede uddannelse.

 ”Tallene bekræfter, at der er noget om snakken om, at akademikere ikke vil skifte fag”, siger Helge Gellert.

 

”Højtuddannede ledige skal være mere fleksible til at tage det arbejde, der er. Der er en klar fordel for højtuddannede ledige ved at tage arbejde, selv om det ikke er akademisk. Det giver joberfaring og man får lettere ved at få et andet job. Uanset uddannelse bør man tage arbejde uden for sit fagområde,” siger Helge Gellert.

Ifølge Asger Aamund er der ingen vej uden om, at højtuddannede skal tage ufaglært arbejde:

”Det kommer de til. Selv akademikere må tage ufaglært arbejde – ellers mister de ydelsen. Jobcentrene og a-kasserne har sanktionsmuligheder, som skal bruges, hvis ledige afviser at tage job,” siger han.  

Trine Eegholm, social- og jobcenterchef i Nyborg, forklarer, at højtuddannede i første omgang vil fastholde deres branche med den konsekvens, at det primært vil forøge deres ledighedsperiode. 

”Ikke alle er lige mobile. Dette gælder både faglærte og ufaglærte. Der er eksempelvis faglærte, der mener, at de har taget en uddannelse, hvorfor de mener, at de skal bruge den,” siger hun og forklarer, at ledige, der gerne skifter fag, har lettere ved at få job.

  

Om undersøgelsen og statistisk usikkerhed

TNS Gallup har for Agenda interviewet 2943 erhvervsaktive og 334 ledige (dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere).

Tallene er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden kan angives som 95 pct. sikkerhedsgrænse. Det betyder, at det sande procenttal med 95 pct. sandsynlighed ligger inden for et givent interval.

Når respondenterne svarer på, hvor enige de er i udsagnene: ”Der er ledige job på markedet, som de ledige ikke vil have” og ”Ledige skal tage ledige job også selv om det er uden for deres eget fagområde”, er usikkerheden for andelene der svarer ”meget enig / enig” 2 procentpoint for de erhvervsaktive og 5 procentpoint for de ledige.

På spørgsmålet om hvor enige respondenterne er i udsagnet: ”Højtuddannede ledige skal også søge ufaglært arbejde,” er respondenternes svar opdelt efter højst afsluttede uddannelse. Dermed bliver grupperne mindre og usikkerheden øges. Blandt de erhvervsaktive er usikkerheden for andelen der er ”meget enig/enig” mellem 2-6 procentpoint og blandt de ledige er usikkerheden mellem 5-13 procentpoint.  

Der er ligeledes statistisk usikkerhed forbundet med de øvrige svarkategorier. 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.