3. oktober 2013

Analyse

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Blandt dagpengemodtagere er det 12 pct. Dette kan bl.a. forklares med, at gevinsten ved at komme i job for nogle ledige er helt nede på 7 kr. pr. arbejdstime – og i visse tilfælde kan jobgevinsten være endnu lavere. Regeringens egne beregninger viser også, at mere end 330.000 af 18-64-årige har lille økonomisk gevinst ved at være i job.

Mere end 15 pct. af alle ledige står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at selv om det er en forudsætning for at få dagpenge eller kontanthjælp, så søger de ikke job, kan ikke tiltræde job inden for 14 dage eller svarer, at de ikke ønsker job. Andelen, der reelt ikke står til rådighed er ca. 30 pct. blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere og godt 12 pct. blandt dagpengemodtagere.

 

Tallene stammer fra Danmarks Statistiks
Arbejdskraftundersøgelse, hvor ledige er blevet spurgt til deres jobsøgning,
herunder om man kan tiltræde et job inden for 14 dage. Formelt set er
rådighedskravene for at kunne modtage dagpenge eller kontanthjælp
skarpere. Man skal bl.a. kunne tage mod et job med dags varsel. Derfor kan
den reelle rådighed være endnu lavere, end undersøgelsen giver indtryk af.

Hvad kræver rådighed?
Som modtager af kontanthjælp eller dagpenge er den ledige forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Reglerne om rådighed for arbejdsmarkedet er i hovedtræk, at ledige skal være registret hos jobcenteret for at få ydelse. Ledige skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet. Ledige skal kunne overtage alt arbejde, som pågældende kan varetage. I de første 3 måneders ledighed skal ledige kunne overtage arbejde med en samlet transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Derefter kan transporttiden overstige 3 timer. På områder med mangel på arbejdskraft er kravet om daglig transporttid 4 timer. Mellem- eller højtuddannede skal kunne overtage arbejde uanset daglig transporttid, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.

 

 Blot 7 kr. ud af en times arbejde

For en enlig forsørger på kontanthjælp, der får et job som kasseassistent til 108 kr. i timen (ekskl. arbejdsgiverbidrag til pension), er det blot de 7 kr. af denne timeløn, som han eller hun selv får lov til at beholde. Resten af timelønnen bliver spist af skat, modregning af kontanthjælp og lavere boligstøtte. Samlet set udgør stigningen i rådighedsbeløbet 1.100 kr. pr. måned, hvis personen arbejder fuldtid.

For et kontanthjælpspar, hvor den ene ægtefælle får et lagerjob til 132 kr., vokser rådighedsbeløbet med 1.342 kr. svarende til 8 kr. pr. arbejdstime, og for parret, hvor begge kommer i job, er gevinsten 10 kr. pr. time ægteparret arbejder.

 

Med den seneste skattereform er der bl.a. indført et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og afdæmpet regulering af overførslerne, herunder kontanthjælp. Det ekstra beskæftigelsesfradrag indfases fra 2014 og den afdæmpede regulering fra 2016.

Begge dele har betydning, men den fulde effekt optræder imidlertid først i 2023. Som det fremgår af figur 2 er det fortrinsvist de enlige forsørgere, hvor jobgevinsten vokser. For kontanthjælpsparret har skattereformen stort set ingen betydning. Der er dog fortsat tale om en forholdsvis begrænset stigning i rådighedsbeløbet pr. arbejdstime. Den reelle beskatning for de tre familier ligger fortsat på omkring 90 pct. på dette tidspunkt.

Bortset fra ændringer i modregningen i kontanthjælp for par, har aftalen om en kontanthjælpsreform ingen betydning for kontanthjælpens størrelse for voksne over 30 år. For en betydelig del af kontanthjælpsmodtagerne gør reformen altså ikke noget ved de lave jobgevinster.

Beregningerne tager ikke højde for, at visse udgifter typisk vil stige ved overgangen til beskæftigelse. Det gælder ikke mindst transportomkostninger. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet vokser transportomkostninger m.v. i gennemsnit med 900 kr. ved overgangen til beskæftigelse, se Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomiske incitamenter til beskæftigelse fra maj 2012. Med jobbet kan der også følge faglige kontingenter og a-kassebidrag, som ligeledes reducerer det månedlige rådighedsbeløb. Medlemskab af a-kasse og fagforening, hos f.eks. 3F, koster 895 kr. om måneden. Dertil kan der komme udgifter til tøj m.v.

 

Over 300.000 har lille jobgevinst

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i Fordeling og Incitamenter 2013 regnet på, hvor mange 18-64-årige, der har svag tilskyndelse til at være i job. Ministeriet afgrænser dette til personer, som har en såkaldt nettokompensationsgrad på mere end 80 pct. Nettokompensationsgraden angiver, hvor meget ens disponible indkomst som beskæftiget udgør af den disponible indkomst som ledig. Beregningerne viser, at omkring 333.000 personer i den erhvervsaktive alder har lille økonomisk incitament til at være i job i 2013. Som følge af den seneste skattereform falder dette antal til knap 250.000 personer frem mod 2023.

Ministeriet peger endvidere på, at lavere lønnede i Danmark har en af de højeste nettokompensationsgrader i OECD (kun overgået af Slovenien), og Danmark er dermed blandt de lande, hvor jobgevinsten er lavest for lavere lønnede på arbejdsmarkedet.

Hvor stammer tallene om lediges rådighed fra?
Vurderingen af, hvorvidt en ledig reelt står til rådighed, er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, der er en interviewundersøgelse blandt et bredt udsnit af Danmarks befolkning. Populationen er vægtet med individuelle opregningsfaktorer for at omregne fra antal respondenter til et repræsentativt antal. I undersøgelsen bliver ledige bl.a. spurgt om, hvorvidt de vil have, søger og kan tiltræde et arbejde. Svarer respondenten nej til mindst ét af disse spørgsmål, vurderer vi, at de ikke står til rådighed.
I denne analyse er de ledige fundet ved at koble Arbejdskraftundersøgelsen med den registrerede ledighed, der dermed er alle arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og modtagere af dagpenge. Denne kobling foretages af Danmarks Statistik. Der er i alt ca. 170.000 personer i denne population.
Arbejdsmarkedsstatus i Arbejdskraftundersøgelsen er hierarkisk opbygget og er baseret på respondentens egen svarangivelse. Så hvis en person på dagpenge, vurderer sig selv som værende i beskæftigelse eller andet, eksempelvis fordi personen er i aktivering, vil det være denne arbejdsmarkedstilknytning, personen vil fremstå som i undersøgelsen, trods det, at personen modtager en ydelse som ledig.
I Arbejdskraftundersøgelsen bliver en person kategoriseret som beskæftiget, hvis personen i referenceugen angiver at have arbejdet minimum 1 time mod betaling, eller hvis personen angiver normalt at have job, men var midlertidig fraværende fra jobbet. Ca. 42.000 af de 170.000 registrerede ledige har angivet, at de er i beskæftigelse – til trods for, de modtager en offentlig ydelse som ledig.
Da personer kategoriseret som beskæftigede ikke får spørgsmålene om, hvorvidt de ønsker og kan tiltræde beskæftigelse, men alene spørgsmålet om, hvorvidt de har søgt arbejde, kan disse personer ikke indgå i analysen om reel rådighed, selv om de egentlig er forpligtet til at stå til rådighed for at modtage deres offentlige ydelse. Der er knap 130.000 ikke-AKU-beskæftigede kontanthjælps- eller dagpengemodtagere med i analysen. I analysen antager vi at de 42.000 såkaldte AKU-beskæftigede står til rådighed i samme omfang som de 130.000 ikke-AKU-beskæftigede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Det skal bl.a. ses i lyset af to faktorer. Dels fremgår det af tallene, at ca. halvdelen af de 42.000 AKU-beskæftigede har svaret nej til et af de tre rådighedspørgsmål, om hvorvidt de har søgt arbejde inden for de seneste 4 uger. Dels er næsten fire ud af ti af de 42.000 oplyst som værende i aktivering.

 

Hvordan er jobgevinsten beregnet?

Beregningerne tager udgangspunkt i 2013-regler og -satser. Der er forudsat en månedlig husleje på 5.500 kr. for parret og på 5.000 kr. for den enlige, samt en bolig på 70 m2. Dette svarer omtrent til det, der normalt anvendes i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Personerne har i udgangspunktet modtaget kontanthjælp i mindst 6 måneder. Både den enlige og parret har to hjemmeboende børn. Børnene går i henholdsvis børnehave og SFO. Det er antaget, at familien ikke er berettiget til særlig støtte.


Lønningerne stammer fra DA’s Strukturstatistik 2011 fremskrevet til 3. kvartal 2012. I beregningerne er den nederste kvartil inden for de respektive jobfunktioner anvendt. Dette giver en timeløn (ekskl. arbejdsgiverbidrag til pension, genetillæg m.v.) på 108 kr. og 132 kr. for henholdsvis kasseassistenten og lagerarbejderen. Mindstesatsen for overenskomsten for kasseassistenter er 106 kr. pr. 1 marts 2013, mens lagerarbejdere er ansat inden for et område uden sats.


Rådighedsbeløbet indeholder ikke den fremtidige gevinst af bidragene til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. I 2012 besluttede regeringen at forlænge den eksisterende forsøgsordning med en særlig til jobpræmie til langtidsledige enlige forsørgere. Denne særlige jobpræmie er ikke med i beregningerne.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.