10. oktober 2013

Artikel

Praktikplads-søgende søger ikke ret meget

Næsten hver tredje elev på en erhvervsuddannelse, der ikke har en praktikplads på en virksomhed, har ikke søgt praktikplads inden for den seneste måned. 60 procent har søgt mindre end seks pladser. Og kun få søger praktikplads på mere end én uddannelsesretning.

En stor gruppe af de elever, der officielt står som praktikplads-søgende, gør ikke selv den store indsats for at skaffe sig en praktikplads.

Stort set alle søger kun praktikplads inden for én uddannelsesretning - det vil sige f.eks. dem der vil være motorcykelmekaniker  søger ikke efter for at blive automekaniker. Og næsten hver tredje har ikke søgt en praktikplads de seneste fire uger.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 702 praktikpladssøgende erhvervsuddannelseselever, som Wilke har foretaget for Undervisningsministeriet. 

Lektor Søren Voxted fra Syddansk Universitet har forsket i hvordan erhvervskoler arbejder med praktikpladsproblemer. Han mener, at undersøgelsens resultater ligger meget godt i tråd med hans egne resultater.

”Der er en stor del af dem, der mangler praktikplads, der er meget inaktive i deres søgen og uvillige til at gøre ret meget for det. Det er bemærkelsesværdigt, at på trods af at skolerne lægger stort pres på dem for at søge, og de jo har en klar egeninteresse, så sker det kun i meget begrænset omfang,” siger han.

Han egen forskning viser, at en mange af dem, der ikke kan finde en praktikplads på en virksomhed, de er dybest set ikke i stand til at honorere erhvervslivets krav.

”Størstedelen af dem har problemer fagligt og/eller personligt. De har en dårlig indstilling, kan ikke møde til tiden, og forstår slet og ret ikke den kontekst de er i, når de er i en uddannelse. Jeg har et praktisk eksempel fra forleden: En ung mand, der ikke synes, at han bør møde i praktikcenteret, dels fordi han ikke føler, at han laver noget meningsfyldt der, men især fordi han har fritidsarbejde to gange om ugen. Det er jo fint, at han har det, men at det skal være forklaringen på, at han ikke bør følge sin uddannelse siger jo en del om hans indstilling,” siger han.

Han mener, at mange af dem, der mangler praktikplads, nok slet ikke er i stand til at gennemføre uddannelsen.

”Måske har de også misbrugsproblemer eller psykiske problemer. Og problemet bliver værre af, at de ikke bliver sorteret fra af uddannelsesstedet. Tværtimod bliver de måske fastholdt i en forestilling uden realitet. Det skyldes økonomiske incitamenter som taxameter-ordningen, og det at vi har en 95 pct. målsætning. Den målsætning presser mange i ordinær uddannelse, som måske snarere skulle have særlige forløb, der kan kvalificere dem til en ordinær uddannelse på sigt,” siger han.

Undersøgelsen viser også, at mange af de elever, der ikke har praktikplads, er villige til at flytte for at få én. Men omvendt er der mange, der ikke er villige. 40 procent svarer, at de er villige til at flytte mere end 50 km. væk, men 44 procent svarer, at de slet ikke vil flytte, selv hvis det skulle give en praktikplads.

 

Skole: Afgørende vi får fat i de inaktive

Lars Bregnehøj, direktør på Syddansk Erhvervsskole, én af Danmarks største erhvervsskoler med godt 5.000 elever, mener at tallene taler for sig selv.

”Det er helt afgørende, at vi får fat i dem, der ikke søger ret meget. Uden at det skal blive for firkantet, så vil jeg sige, at man skal søge mindst 10 praktikpladser om måneden for at være tilstrækkelig aktiv. Og det kan vi se, at ikke alle gør. Jo mere aktiv og mobil man er, jo større er chancerne naturligvis for, at man finder en praktikplads,” siger han.

Han mener, at et vigtigt indsatsområde – både for skolen og erhvervslivet - er, at synliggøre og markedsføre de uddannelser, der ikke ligger lige for.

”Eleverne vil gerne være f.eks. tømrer og murer, for de grupper er meget synlige på en byggeplads. En vvs’er derimod kravler rundt under jorden, sådan lidt morsomt sagt, og ham ser man ikke på samme måde. Ligeledes en industritekniker. Han går inde på fabrikken blandt robotter, og det er ikke en kendt uddannelse. Der skal vi alle være bedre til at vejlede og fortælle om muligheder, herunder f.eks. også hvad man kan forvente at tjene gennem hele livet, hvis man vælger lidt anderledes. I grundskolen vejleder ungdomsvejlederne kun dem, der aktivt fortæller, at de er i tvivl. Men dem der siger, at de er sikre på, hvad de vil, de skal også udfordres. De skal have en 2. og 3. prioritet, de også forfølger, hvis nu de skifter mening, eller når det er svært at få en praktikplads på deres 1. prioritet,” siger han.

Syddansk Erhvervsskole er i gang med at vejlede forældrene til eleverne, så de bliver bedre klædt på til at vejlede og påvirke de unge til at søge bredere. 

 

Overraskende mange 

Peter Christensen, vicedirektør på CPH West, er overrasket over, at andelen der ikke søger mere aktivt, er så stor.

”Det er høje tal, og jeg kan ikke helt genkende det hos os. Men der er en udfordring for alle aktører her, ikke mindst skolerne. Vi skal ånde de unge mere i nakken og være skarpere i vores opfølgningssamtaler med eleverne om, hvor de er i deres søgning og hvor aktive de er,” siger han.

Han forklarer  en del af inaktiviteten med, at det ikke er alle unge der optages på et grundforløb, der har som mål  at komme i praktik og  færdiggøre en erhvervsuddannelse.

"Det ses tydeligst på de merkantile grundforløb, hvor eleverne ofte er meget unge og uafklarede og efter grundforløbet fortsætter på anden uddannelse f.eks HF," siger han.

Peter Christensen påpeger, at alle de, der går på et praktikcenter skal opfylde de såkaldte EMMA-kriterier, det vil sige de skal være aktivt søgende og være såvel geografisk som fagligt mobile, og det tjekker skolerne, om de gør, mener han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.