4. oktober 2013

Artikel

Svensk erfaring: Massiv uddannelse af ufaglærte var en skuffelse

Beskæftigelsesministerens tanker om at løfte de ufaglærtes uddannelsesniveau, har svenskerne allerede prøvet af i praksis. Afkastet af den milliard-store satsning, der berørte flere 100.000, var til at overse.

Formål: Uddan især den ufaglærte arbejdsstyrke.

Udgift: 3,5 mia. svenske kr. årligt.

Resultat: Lidt lavere ledighed for nogen, længere ledighedsperioder, uændret eller relativt lavere løn for deltagerne i uddannelsen.

Forskernes dom: Det var nok ikke pengene værd.

Det er status på svenskernes kæmpe indsats for yderligere at øge uddannelsesniveauet hos de ufaglærte. En indsats de satte i gang i 1997 og som sluttede i 2002.

I forvejen var og er Sverige et af de lande i verden, kun overgået af Danmark, der bruger flest penge på efteruddannelse af voksne. Men der skulle gøres endnu mere. Op til årtusindeskiftet begyndte svenskerne derfor, hvad de kaldte ”Kundskabsløftet”. Det var et meget ambitiøst forsøg på at øge især ufaglærtes uddannelsesniveau til et middel niveau. Fra 1997-2000 deltog mere end 10 pct. af hele arbejdsstyrken i programmet og hvert år kostede det ca. 3,5 mia. svenske kroner.

Men resultatet var ikke imponerende. Den store investering havde ingen effekt på de ufaglærtes indkomst-niveau. De blev ikke belønnet med et lønløft til gengæld for anstrengelserne. For ufaglærte ledige, der deltog i uddannelsesforsøget, kunne forskere kun finde en positiv effekt på en øget beskæftigelse, når det gjaldt mænd mellem 25 og 40 år. For alle andre ledige, kvinder uanset alder, samt mænd over 40 år, havde den store satsning på uddannelse ingen postitive effekter.

"Omkostningerne ved programmet overgik fordelene," siger James Albrecht, professor på Georgetown University, der har skrevet flere analyser om Kundskabsløftets resultater.

"Hvis nogen i Sverige ønskede at gentage programmet i dag, ville jeg nok ikke anbefale det," tilføjer han.

Siden projektet blev afsluttet i 2002, har svenskerne ikke gentaget forsøget.

Målgruppen for Kundskabsløftet var ufaglærte uden anden uddannelse end grundskolen. Målet var at hæve dem til hvad der svarer til at have taget en ungdomsuddannelse. Fokus var på at øge de generelle færdigheder, f.eks. svensk, engelsk, matematik. Men dele af Kundskabsløftet blev også brugt til mere direkte erhvervsrettet uddannelse.

 

Afhænger af social afsmitning

Lektor Anders Stenberg fra Stockholms Universitet har også foretaget flere studier af det svenske kundskabsløft. Han kom også frem til, at udgiften kun var lig med eller ligefrem lidt større end indtægten ved programmet.

"Om fordelene ved programmet overgår de totale økonomiske omkostninger, afhænger af, hvor store de sociale indtægter ved ordningen er," skriver han i en analyse. Med sociale indtægter mener han svært målelige effekter som bedre helbred som følge af større viden, større demokratideltagelse og politisk interesse.

"Det er sandsynligt, at disse sociale indtægter er større end nul, men om de har økonomisk betydning kan diskuteres," skriver han.

Hans analyser viste, at deltagelse i programmet sænkede risikoen for at blive arbejdsløs, men til gengæld forøgede det ledighedslængden, hvis man blev arbejdsløs. Gennemslaget på lønnen for dem, der deltog i programmet, var negativ. Altså endte deltagerne med at få mindre i løn, end hvis de ikke havde deltaget i programmet.

Adspurgt af Agenda, om han ville anbefale at indføre et lignende program, svarer han: "Det ville jeg måske ikke, men det bliver jeg nødt til at tænke over."

Deltagerne i Kundskabsløftet fik en særlig uddannelsesydelse, svarende til dagpengene, men det forudsatte, at man var dagpengeberettiget. Deltagerne skulle være mellem 25 og 55 år.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.