5. oktober 2013

Artikel

Kun hver tredje ledig vil tage imod et job til 110 kr. i timen

Hver tredje dagpengemodtager og hver anden jobklar kontanthjælpsmodtager er villig til at tage et job til 110 kr. i timen. Resten siger enten nej eller er i tvivl.

I Danmark arbejder knap 55.000 beskæftigede for 110 kr. eller derunder i timen. Men det er åbenbart ikke attraktivt for alle ledige at komme ud i job, hvis dét er lønnen.

I al fald svarer kun hver tredje dagpengemodtager og hver anden jobklar kontanthjælpsmodtager ja til spørgsmålet, om de vil tage et job til omkring 110 kr. i timen.

Det viser en undersøgelse TNS Gallup har lavet for Agenda.

Lone Lykke Marker, arbejdsmarkedschef i Lejre, genkender billedet af, at mange ledige ikke vil arbejde til omkring 110 kr. i timen. Hun forklarer, at jobcenteret har en stor rolle i at øge de lediges motivation, så de vil tage job, selv om de måske mister penge på det.

"Nogle nyledige undlader at søge job til omkring 110 kr. i timen, fordi de hellere vil afvente svar på andre ansøgninger. Og de fleste af de nyledige får også hurtigt job igen. Men vi oplever også langtidsledige, der ikke tager job til omkring 110 kr. i timen. De har simpelthen ikke råd til at sige ja, fordi de muligvis vil miste penge på det. Vi prøver så at finde motivationsfaktorer, f.eks. ved at fortælle dem, at når de først har et job, er det ofte springbræt til en højere løn. Men vi er oppe mod et kæmpe fundamentalt behov, for de skal have mad på bordet og kunne betale huslejen, men de vil ofte tabe penge på at tage jobbet frem for at blive på offentlig forsørgelse. De siger ikke direkte nej til jobbet over for os, men kommer med bortforklaringer. Når der ikke er tale om en jobordre, men en jobåbning, hvor arbejdsgiver vil have en motiveret ansøger, så kan vi ikke sanktionere. Det er der ikke lovhjemmel til, selv om vi ofte kan gennemskue, at det er en bortforklaring, og den ledige ved det. Men vi kan kun se til. Der er nogle huller i systemet, hvor de økonomiske incitamenter ikke er til stede," siger hun.

38 procent af de adspurgte dagpengemodtagere svarer direkte nej på spørgsmålet. 27 procent er i tvivl. Blandt de jobparate kontanthjælpsmodtagere er det 17 procent, der direkte siger nej, mens 32 procent er i tvivl om de vil tage et job til omkring 110 kr. i timen.

 

Økonomien bestemmer - næsten

Forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, mener, at svarene i høj grad vil afhænge af det økonomiske incitament.

"Hvis du tager et job til 110 kr. i timen, så får du som regel lidt mere, end du ville få på dagpenge. Men det er ikke ret meget mere, så økonomisk er det nogenlunde det samme, om du tager jobbet eller ej. Og til gengæld mister du fritid og får måske andre udgifter. At kontanthjælpsmodtagerne i noget større omfang siger ja, er helt forventeligt, for de finder generelt ikke lige så vellønnede job som dagpengemodtagerne gør, og kontanthjælpsmodtagerne har også i gennemsnit mere at vinde økonomisk, da kontanthjælpen for de flestes vedkommende er lavere end dagpengene. Hvis man satte dagpengene ned, eller spurgte om de ledige ville tage et job til f.eks. 130 kr. i timen, ville villigheden til at tage arbejdet forventeligt stige," siger han.

Når en tredjedel af dagpengemodtagerne så alligevel siger ja, uden at de økonomisk bliver stillet meget bedre end dagpenge, skyldes det ifølge Torben Tranæs, at der er andre faktorer, der kan have betydning for nogen.

"De kan se det som en investering i fremtiden, hvor de forhåbentligt kan stige i løn eller bruge det som springbræt til  bedre betalte job, og så er der også nogen, der bare trives, når de har kollegaer og noget at tage sig til," siger han.

 

Sanktioner kan have betydning

Lone Lykke Marker mener, at jobcentrene er bedre end a-kasserne til at sanktionere, når de ledige ikke vil tage job:

"Når ca. hver anden kontanthjælpsmodtager siger, at de gerne vil tage job til 110 kr. i timen, er det nok et udtryk for, at motivationen er større blandt kontanthjælpsmodtagerne. Dels er kontanthjælpen lavere, så de har et større økonomisk incitament end dagpengemodtagerne. Og dels bliver de i højere grad sanktioneret, hvis de vurderes ikke reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi oplever, at a-kasserne ikke altid efterlever det, når vi indstiller en dagpengemodtager til ikke at være til rådighed for job. Så afhængig af, om den ledige er kontanthjælpsmodtager eller dagpengemodtager, vil de blive sanktioneret forskelligt, hvis de siger nej til et job og det kan måske også påvirke deres motivation," siger hun.

Fakta om undersøgelsen og usikkerhed
TNS Gallup har interviewet 262 dagpengemodtagere og 72 kontanthjælpsmodtagere, der angiver, at de er vurderet jobklar af kommunen.Tallene er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden kan angives som 95% sikkerhedsgrænse. Det betyder, at det sande procenttal med 95% sandsynlighed ligger inden for et givent interval. Når 38 pct. af dagpengemodtagerne svarer nej til at tage job til 110 kr. i timen, er der 95 pct. sandsynlighed for, at det korrekte tal ligger på mellem 32 og 44 pct., mens andelen, der svarer ja, ligger mellem 28 og 40 pct. For kontanthjælpsmodtagerne er stikprøven mindre og usikkerheden er dermed større. Det betyder, at andelen, der svarer nej, med 95 pct. sandsynlighed ligger på mellem 8 og 26 pct., mens andelen, der svarer ja, ligger på mellem 39 og 63 pct. Ser man på den samlede gruppe af ledige, dvs. dagpenge- og jobklare kontanthjælpsmodtagere under ét, mindskes usikkerheden. Dvs. at andelen, der svarer nej til at tage job til 110 kr. i timen, med 95% sandsynlighed ligger i intervallet fra 29 til 39 pct., mens andelen, der svarer ja, ligger på mellem 33 og 43 pct.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.