2. oktober 2013

Artikel

Voldsom vækst i mini-fleksjob presser kassen med bonuspenge

Over et kvartal før årets udløb har mere end 2.000 arbejdssteder søgt om at få en bonus på 25.000 kr., fordi de har oprettet et fleksjob på under 10 timer ugentligt. Hvis alle får tilsagn om bonus vil det langt overstige, hvad der er i kassen til bonus.

Ansøgningerne er væltet ind. Det er situationen i Forebyggelsesfonden under Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, der tager sig af den såkaldte fleksjob-bonus.

Opretter en arbejdsplads et fleksjob på under 10 timer om ugen, populært kaldet mini-fleksjob, vanker der som udgangspunkt en bonus på 25.000 kr. betalt af den offentlige kasse. Det er en del af fleksjobreformen, der trådte i kraft i januar. Den bonus har foreløbigt over 2.138 arbejdsgivere lagt billet ind på, og det svarer til en udgift på over 53 mio. kr.

Efterspørgslen har været så massiv, at Forebyggelsesfonden under Styrelsen for Rekruttering og Fastholdelse, har været nødt til at tage forbehold for, om hvorvidt alle ansøgere kan regne med at få deres bonus. Bonussen udbetales nemlig efter først-til-mølle-princippet, så når kassen er tom, er der ikke flere udbetalinger. Der er afsat 33 mio. kr. i bonus i 2013. 

Forebyggelsesfonden kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere, hvor mange af pengene, der præcist er brugt.

Fonden skriver i et skriftlige svar til Agenda, at ”Det er dog forventningen, at der efterhånden er ansøgt om så mange forhåndsreservationer, at størstedelen af de 33 mio. kr. i 2013 kan forventes at blive opbrugt”.

Arbejdsmarkedsordfører for Liberal Alliance og en forligspartnerne bag ordningen om mini-fleksjob, Joachim B. Olsen, er bekymret for, om hvorvidt ordningens succes er en god ting.

”Der nogle ret bekymrende tendenser i den måde fleksjobordningen udvikler sig. Mange politikere synes, at det her er glædeligt, men jeg er bange for, at der skabes kunstige job, fordi det kan betale sig med et mini-fleksjob i modsætning til at oprette fleksjob på f.eks. 20 timer. Det viser efterspørgslen efter fleksjob-bonus jo også,” siger han. Han mener, at forligspartierne bør sætte sig sammen og vurdere, om ordningen bruges efter hensigten.

 

Økonomiske incitamenter virker

Seniorforsker på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), Lars Skipper, er ikke overrasket over ordningens popularitet.

”Det er en attraktiv ordning, og når man så også tilbyder et bonusbeløb, der svarer til flere måneders lønudgift for arbejdsstedet, ja så siger det sig selv, at det bliver voldsomt efterspurgt,” siger han.

Lars Skipper har forsket i effekten af beskæftigelsesmæssige tiltag, finansieret med offentlige midler. Han mener, at det gang på gang kommer bag på politikerne, i hvor høj grad økonomiske incitamenter virker.

”Helt aktuelt har vi for nyligt set det med solcelleanlæg. Og da man for år tilbage startede fleksjobordningen, regnede man oprindeligt slet ikke med, at der var så mange, der ville bruge ordningen,” siger han.

Joachim B. Olsen er enig.

”Det er et klassisk eksempel på, at politiske reformer, som skal hjælpe en særlig gruppe, bliver brugt væsentligt mere end beregnet, fordi det kan betale sig. Efterlønnen er et andet godt eksempel,” siger han.

Reglerne siger, at en ansættelse i et mini-fleksjob skal vare i mindst seks måneder for at udløse bonus. Derfor er det kun forhåndsgodkendelser, som Forebyggelsesfonden giver. Pengene kan først udbetales efter de seks måneder er gået. Når kassen at smække i i år, kan arbejdsstedet søge igen i 2014, hvor puljen bliver fyldt op med yderligere 33 mio. kr. Men der må ikke gå mere end ni måneder efter fleksjobbet er oprettet.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.