20. oktober 2013

Artikel

A-kassen hjalp næsten ingen i job

Dagpengemodtagere, der er kommet i job, mener ikke, at a-kassen hjalp dem til at få jobbet. Det viser en Gallup-undersøgelse, hvor 401 erhvervsaktive, der har været på dagpenge inden for de seneste fire år, har deltaget. Blot omkring 1 pct. svarer, at a-kassen hjalp dem til at få jobbet. A-kasserne skaffer ikke job til ledige - de ledige finder selv job, siger vismand.

"Få hjælp til at finde nyt job." Selv om a-kasserne bl.a. sælger sig på at hjælpe ledige i job, er opfattelsen blandt dagpengemodtagere, der er kommet i job, en helt anden. Kun godt 1 pct. af de tidligere dagpengemodtagere mener, at a-kassen hjalp dem til at få jobbet. Det viser en Gallup-undersøgelse for Agenda, hvor 401 erhvervsaktive, der har været på dagpenge inden for de seneste 4 år, har svaret på, hvem der hjalp dem til at få job.

Knap halvdelen af de tidligere dagpengemodtagere – 49 pct. – svarer, at de fandt job uden hjælp fra andre. 35 pct. mener, at netværk og familie hjalp dem til at få jobbet. Blot godt 1 pct. siger, at a-kassen hjalp dem til at få jobbet, mens knap 4 procent peger på jobcenteret.

 

Undersøgelsens resultater er markante, mener Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og økonomisk vismand.

”Tallene viser, at folk selv finder job eller får hjælp via netværket. Analysen harmonerer med tidligere undersøgelser, som også viser, at a-kasserne ikke formidler jobbene. Det er heller ikke a-kassernes opgave at skaffe job til de ledige. A-kasse og jobcenter skal sikre, at ledige står til rådighed, er aktivt søgende og give dem de rette redskaber, så de selv kan finde job. Selve jobformidlingen sker gennem annoncer, jobopslag og netværk,” siger han.

 

A-kasserne: Fuldt forventeligt

Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, mener, at det er fuldt forventeligt, at ledige svarer, at a-kassen ikke hjalp dem i job.

”Når ledige svarer på, hvem der hjalp dem til at få job, mener de, at de har skaffet jobbet selv. Hvis man havde spurgt om den rådgivning og vejledning, de havde fået i a-kassen, var en hjælp i deres jobsøgning, ville folk have svaret anderledes,” siger han.

Verner Sand Kirk forklarer, a-kassernes hjælp består i, at gøre folk bedre i stand til selv at finde job. 

”A-kasserne hjælper folk, men hjælpen består først og fremmest i at vejlede dem til selv at finde jobbet. Dét a-kassen først og fremmest skal gøre er at understøtte ledige i at søge alle relevante job og bredere. A-kassernes største force er ikke at skaffe job til ledige, men at understøtte folk i deres egen jobsøgning,” siger han og tilføjer: "Desværre er der alt for få arbejdsgivere, der bruger a-kasserne til ”gammeldags” formidling, men det vil vi meget gerne have genetableret."

 

A-kasser er ikke bedre til at skaffe job

I forbindelse med debatten om indretningen af beskæftigelsessystemet, har nogle a-kasser argumenteret for, at de skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen fremover.

”Hvis a-kasserne mener, at de skal have en større rolle, er det ikke ud fra, at de er bedre til at skaffe job.  Uanset om det er a-kasserne eller jobcentrene, der varetager indsatsen, så er det ikke dem, der skaffer job – det gør folk selv. Det viser billedet i alle undersøgelser – også internationalt. Der er ikke belæg for at a-kasserne vil være bedre til selve jobformidlingen,” siger Michael Svarer, som påpeger, at det væsentlige i forhold til beskæftigelsessystemet er, at dem der varetager indsatsen skal give de rette redskaber, så de ledige kan søge jobbene og sikre at de ledige står til rådighed.

Ifølge undersøgelsen peger knap 4 pct. af de tidligere dagpengemodtagere på, at jobcentrene hjalp dem i job. Det overrasker ikke Christian Schacht-Magnussen, jobcenterchef i Aarhus, som forklarer, at jobcentrenes opgave er at vejlede, understøtte og evt. hjælpe med opkvalificering samt sikre at de ledige søger job.

”Vi lægger vægt på ”hjælp til selvhjælp”, så det er helt forståeligt, at den enkelte fremhæver sin egen og netværkets indsats. Den ledige skal jo i sidste ende selv overbevise arbejdsgiveren om, at han/hun er den rette person til jobbet,” siger han.

 

 Spørger man ind til hvilke kanaler, de tidligere dagpengemodtagere fandt job igennem, svarer 38 pct., at de fandt jobbet ved at søge på et jobopslag, mens 34 pct. fik job gennem netværket. 8 pct. fik job gennem en uopfordret ansøgning, godt 2 pct. fik tilbudt job gennem jobcenteret og godt 1 pct. gennem a-kassen.

Ifølge Michael Svarer afspejler tallene den måde arbejdsmarkedet fungerer på.

”Det samme billede ses også i internationale undersøgelser og det er udtryk for den måde, som stillinger formidles på; at det går mere effektivt gennem jobopslag og netværk end via den offentlige arbejdsformidling, hvad enten det er jobcentre eller a-kasser. Arbejdsmarkedet fungerer af sig selv,” siger han. 

 

Om undersøgelsen og statistisk usikkerhed

TNS Gallup har for Agenda interviewet 401 erhvervsaktive, der har været på dagpenge inden for de seneste 4 år.

Tallene er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden kan angives som 95 pct. sikkerhedsgrænse. Det betyder, at det sande procenttal med 95 pct. sandsynlighed ligger inden for et givent interval.

Når de tidligere dagpengemodtagere svarer på: "Hvem hjalp dig til at få jobbet?", ligger andelen med 95 pct. sandsynlighed inden for følgende intervaller:

Ingen: 53,5-43,8 pct.

Netværk/familie: 39,5-30,3 pct.

Andre: 13,7-7,7 pct.

Jobcenteret: 5,6-1,9 pct.

A-kassen: 2,3 -0,2 pct.

Der er ligeledes statistisk usikkerhed knyttet til svarene på spørgsmålet om "Hvordan fandt du job efter din sidste ledighedsperiode?”

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.