13. september 2013

Artikel

Danmark sætter fleksjob-rekord

Aldrig før har der været så mange i fleksjob. Og aldrig har ordningen været dyrere for de offentlige kasser. Trods krise har antallet af fleksjob været svagt stigende de senere år, og i juni slog vi rekord med over 54.000 fleksjob. Regner man ledige fleksjobbere med, er over 70.000 personer nu omfattet af ordningen, der koster 11 mia. kr. om året.

Selv om beskæftigelsen blandt ordinært ansatte har været markant faldende de senere år, er antallet af fleksjob steget støt og er nu rekordstort. Over 54.000 personer er nu i arbejde med offentlig støtte, fordi de har fået godkendt en varig nedsat arbejdsevne. Dermed kan de arbejde på nedsat tid med markant økonomisk støtte fra de offentlige kasser. Antallet svarer nogenlunde til, hvor mange der bor i Horsens, Danmarks 8. største by.

Carsten Lunden, seniorkonsulent i CABI, rådgiver jobcentre og virksomheder om fleksjob. Han mener, at udviklingen er meget positiv.

”Det har bestemt været muligt at etablere fleksjob på trods af finanskrisen, og sammenlignet med et ordinært arbejdsmarked, der har oplevet nedgang i samme periode, så har der været en god udvikling,” siger han.

Han mener, at når antallet af fleksjob siden 2008 har været stabilt til svagt stigende, så skyldes det dels at virksomhederne fortsat udviser socialt ansvar, dels at fleksjobberne udfylder jobfunktioner, der ikke er så ramt af krisen.

"Mange virksomheder har traditionelt været positivt indstillet på at fastholde egne medarbejdere, der ikke længere var i stand til at virke for fuld kraft. Der er naturligvis også en række virksomheder, som har ansat personer, de ikke på samme måde kendte på forhånd, i et fleksjob. Tidligere var det cirka halvdelen af nytilkendte fleksjob, som fortsatte på deres hidtidige arbejdsplads," siger han.

 

Kontakt til virksomheder afgørende

Struer har oplevet den største procentuelle stigning i antallet af fleksjob de seneste 12 måneder. Godt 13 procent flere fleksjob er det blevet til. Langt de fleste har været i private virksomheder.

Jobcenterchef i Struer, Alice Brink, mener, at det i høj grad skyldes massiv fokus på området og en tæt kontakt med virksomhederne.

"Vi er i løbende dialog med virksomhederne om deres behov for arbejdskraft, og vi skaber ofte fleksjobbene i samarbejde med arbejdsgiverne. Vores gang på virksomhederne og indgående kendskab til vores fleksjobkandidater er ofte udslagsgivende. Vi opfordrer også ofte til korte opkvalificerende eller inspirationspraktikker, så arbejdsgiveren og fleksjobberen kan se hinanden an og tilpasse opgaverne. Det fører oftere til det rette match og dermed de langvarige ansættelsesforhold," siger hun.

Fra Rebild, der også er blandt dem, der har oprettet relativt flest nye fleksjob, lyder der samme toner.

"Det skyldes grundlæggende en større opsøgende indsats fra jobcenterets side over for virksomhederne. Det er primært det private arbejdsmarked, vi har haft fokus på, og med den rette information til virksomhederne oplever jeg, at der er god forståelse for fleksjob," siger jobcenterchef Jesper Dahlgaard.

Han betoner, at jobcenteret har været godt hjulpet af ordningen med fleksjobambassadører, hvis primære arbejde er at skabe konktakt mellem ledige fleksjobbere og virksomhederne.

"Derudover gør den nye lovgivning omkring fleksjob ordningen lidt nemmere at sælge til virksomhederne. Med den nye lovgivning kan de kan få fleksjobbere på få timer og mindre bøvl, da de kun skal forholde sig til de timer, hvor borgeren arbejder," siger han.

Ud over de ca. 54.000 personer i et fleksjob, er der ca. 16.000 ledige fleksjobbere.

 

Rekord i offentlige udgifter

Ordningen slår også rekord på udgiftssiden. I år beregner regeringen, at ordningen kommer til at kost 11,3 mia. kr. Det er det samme som, hvad det koster at aflønne halvdelen af landets knap 50.000 folkeskolelærere.

Fra årsskiftet er fleksjobordningen reformeret, blandt andet så der kan oprettet fleksjob helt ned til meget få timer om ugen. Det er blevet positivt modtaget ude i virksomhederne, mener Carsten Lunden.

”Mit foreløbige indtryk er, at der også er et marked for den nye type fleksjob, hvor man kun arbejder f.eks. 5-8 timer om ugen. Men vi mangler at se, om det ændrer virksomhedernes adfærd, at de med reformen ikke kan fastholde medarbejdere med funktionsnedsættelse direkte i et fleksjob, men skal have dem ansat i et år først under overenskomstens sociale kapitler,” siger han.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.