29. oktober 2013

Artikel

I Jylland kommer man i fleksjob

De kommuner i Danmark, der har godkendt flest personer til fleksjob, ligger i Jylland og til dels på Fyn. De sjællandske kommuner ligger derimod solidt i bunden af skalaen. I nogle kommuner er fem gange så mange godkendt til fleksjob som i andre.

Jyden er ikke spor stærk og sej. Han er faktisk ret nedslidt og godkendt til offentlig støtte for at kunne blive på arbejdsmarkedet. I hvert fald er 23 af de 30 kommuner i Danmark, hvor flest personer er blevet godkendt til fleksjob, jyske. Kun én i top 30 - Odsherred - er sjællandsk. Omvendt er der blandt de 30 kommuner, hvor færrest har fået bevilget fleksjob, 28 sjællandske.

For at komme i betragtning til et fleksjob, hvor man arbejder på nedsat tid men med fuld løn suppleret af de offentlige kasser, skal ens arbejdsevne være væsentlig nedsat, f.eks. på grund af handicap eller sygdom, uden udsigt til at få det bedre.

I Aabenraa er der 52 personer for hver 1.000 i arbejdsstyrken, der er i fleksjob eller godkendt til ét. På Frederiksberg er det kun godt 8 ud af 1.000 personer, der er blevet blåstemplet til den ydelse. Blandt de danske kommuner er der i det hele taget meget stor forskel på, hvor mange der har fået bevilget et fleksjob.

Også mellem de store byer er forskellene markante. I København er godt 10 ud af 1.000 i arbejdsstyrken godkendt til fleksjob. I Aarhus er det 38 og i Odense 32.

 

Dårlig økonomi giver flere fleksjob

Henrik Christoffersen, forskningschef i CEPOS, har analyseret tallene i en kommune-model. Selv om han korrigerer for objektive forskelle mellem kommunerne som f.eks. forskellig alderssammensætning, forskellig erhvervsstruktur, andelen af indvandrere, m.m., er der stadig en meget stor forskel i tildelingen af fleksjob mellem kommuner.

”Vores analyse viser, at noget der har stor betydning, når vi ser på tildeling af fleksjob, det er kommunens økonomiske situation. En relativ dårlig økonomi i en kommune fører til flere bevillinger af fleksjob, end i en kommune med god økonomi. Det rejser mistanken om, at relativt svage kommuner i nogle tilfælde bruger fleksjobordningen som en social foranstaltning eller for at spare penge. Under alle omstændigheder tyder det på, at der kan være andre faktorer end en nøgtern vurdering af arbejdsevnen, der har indflydelse på, om en person får bevilget fleksjob, og det er ikke meningen,” siger han.

 

Forsker: Forskellig praksis

Christophe Kolodziejczyk, seniorforsker på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), har forsket i forskelle mellem kommunernes tildeling af fleksjob og førtidspension. I hans analyse har han også prøvet at rense for forhold som forskellig helbredstilstand og forskellig erhvervsstruktur mellem kommunerne.

"Selv når man renser for de forskellige vilkår, kommunerne har, så er der stadigvæk store forskelle i andelen af nye tilkendelser. Der er andet, der påvirker tildelingen af fleksjob og førtidspension end f.eks. at kommunen har megen eller lidt industri. En by som f.eks. Århus kan formentligt ikke blive betragtet som en industritung by og helbredstilstand i denne by er heller ikke meget ringere end i de andre kommuner. Derfor må det relativt høje antal tilkendelser skyldes andre faktorer. En mulig forklaring er en anderledes praksis på dette område," siger han.

 

Frederiksberg: Vi gør det rette

Frederiksberg er den kommune i landet, hvor relativt færrest er godkendt til et fleksjob. Arbejdsmarkedschef Johnny Madsen mener, at tildelingen af fleksjob i kommunen er på, hvad han kalder "det rigtige niveau".

"Vores tildeling er ret stabil, og var den for lav ville vi måske i stedet have flere nytildelte førtidspensioner, men det er ikke tilfældet. Om borgerne på Frederiksberg er mere eller mindre syge eller nedslidte end borgere andre steder, ved jeg ikke. Der er ikke lavet entydige kvalitative undersøgelser på det felt. Men befolkningssammensætningen på Frederiksberg er kendetegnet ved et relativt højt uddannelsesniveau og dermed færre ansatte i de erhverv, der typisk medfører fysisk nedslidning. Dette er måske en del af forklaringen på noget af forskellen, men det er blot et bud fra min side," siger han.

Han understreger, at hele området omkring fleksjob og førtidspension er et område Frederiksberg har haft stærkt fokus på gennem årene.

"Således har vi god succes med at sikre tilbagevenden til ordinær beskæftigelse efter f.eks. en sygemelding," siger han.

 

Aabenraa: Forskellig erhvervsstruktur

Henrik Kærgaard Sahl, jobcenterchef i Aabenraa, mener, at den relativt høje andel skyldes, at Aabenraa har mange industrivirksomheder, der i hvert fald tidligere sled en del på de ansatte.

"Vores erhvervsstruktur giver flere nedslidte end andre steder, og derfor bruger vi fleksjob oftere, er min vurdering. Vi gør meget for at forebygge de skader, og har anvendt mange tiltag, men vi trækkes stadig med fortiden på det her område," siger han.

 

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.